Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/397

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
379
Ny Fredsſlutning i Kongehelle.

tog af Sven ſelv, og hvilken, ligeſom flere andre, Sven meddeelte ham, kan have, og ſikkert har indeholdt betydelige Overdrivelſer, men for hvilken dog, under de nys ſkildrede Omſtændigheder, nogen Sandhed ſynes at maatte ligge til Grund. Ifølge vore Sagaer var det ogſaa Olaf, der førſt tilbød Fred[1]. Dette Tilbud gjorde han dog nu, med den forenede norſke Flaade under ſin Anførſel, ikke, ſom om han frygtede Sven og Danerne, men ſom den, der i Bevidſtheden om ſin Kraft ſøgte Freden for Fredens Skyld alene. Han lod melde Sven, at ſaa vel Kongerne, ſom Nordmændene i Almindelighed, ønſkede Fred, dog kun paa ſamme Vilkaar, ſom den forrige Fredsſlutning i 1064; ellers, tilføjede han, vilde de lade det komme an paa Krigslykken: Danerne maatte ikke glemme, at hiin Fred var ſluttet efter deres Bøn, hvori Nordmændene indvilgede, og det torde nok hænde, at Nordmændene endnu kunde gjøre dem Afbræk nok, om end Kong Harald var død. Sven ſynes at have indſeet det grundede i disſe Foreſtillinger, iſær da han paa denne Tid beſkjeftigede ſig med Planer til at komme de overvundne Angler til Hjelp mod Erobreren Villjam, og derfor ſnareſt muligt maatte ønſke at faa en Krig tilendebragt, ſom truede med at blive langvarigere og farligere, end han maaſkee havde væntet, og ſom man alene kan undre ſig over at han under disſe Omſtændigheder begyndte, hvis han ikke ſvævede i den Tro at Norge efter Haralds Fald var let at underkue. Han modtog derfor ſtrax Fredstilbudet, og indfandt ſig til et af Olaf foreſlaaet Møde i Kongehelle[2]. Her blev nu Freden ſluttet (1068)[3] paa de ſamme Vilkaar ſom forhen, nemlig ſaaledes at ingen af Kongerne ſkulde have nogen Fordring paa den andens Rige[4]; Fredens Varighed ſynes denne Gang ikke at have været begrændſet, men at have været aftalt for alle kommende Slægter, for ſaa vidt ikke uforudſeelige

  1. Egentlig ſiges det kun i Morkinſkinna og Fagrſkinna udtrykkeligt. De andre Sagaer ſige kun at der gik Mænd mellem Kongerne.
  2. Kongehelle nævnes ſom Underhandlingsſted kun i Morkinſkinna (fol. 20. e.) og Fagrſkinna.
  3. Sagaerne angive intet Aar; 1068 ſynes at være det rette, deels da Olaf kom hjem ſaa langt ud i 1067, at der ej ſynes at kunne have været nogen Tid til Udbud, Krig og Underhandlinger i den øvrige Deel af Sommeren, deels fordi Kong Magnus, der døde i April 1069 efter nogen Tids Sygeleje, maa være bleven ſyg under Krigen, og Olaf optræder ſom ene handlende. Jevnfør og hvad der nedenfor ytres om Haakon Magnusſøns Fødſel, ſe S. 381 Anm. 3.
  4. Det ſiges juſt ikke udtrykkeligt, men det forudſættes aabenbart, at Olafs Paaſtand blev tagen til Følge, og viſt er det, at de følgende danſke Konger ingen Fordring fremſatte paa Norge.