tog af Sven selv, og hvilken, ligesom flere andre, Sven meddeelte ham, kan have, og sikkert har indeholdt betydelige Overdrivelser, men for hvilken dog, under de nys skildrede Omstændigheder, nogen Sandhed synes at maatte ligge til Grund. Ifølge vore Sagaer var det ogsaa Olaf, der først tilbød Fred[1]. Dette Tilbud gjorde han dog nu, med den forenede norske Flaade under sin Anførsel, ikke, som om han frygtede Sven og Danerne, men som den, der i Bevidstheden om sin Kraft søgte Freden for Fredens Skyld alene. Han lod melde Sven, at saa vel Kongerne, som Nordmændene i Almindelighed, ønskede Fred, dog kun paa samme Vilkaar, som den forrige Fredsslutning i 1064; ellers, tilføjede han, vilde de lade det komme an paa Krigslykken: Danerne maatte ikke glemme, at hiin Fred var sluttet efter deres Bøn, hvori Nordmændene indvilgede, og det torde nok hænde, at Nordmændene endnu kunde gjøre dem Afbræk nok, om end Kong Harald var død. Sven synes at have indseet det grundede i disse Forestillinger, især da han paa denne Tid beskjeftigede sig med Planer til at komme de overvundne Angler til Hjelp mod Erobreren Villjam, og derfor snarest muligt maatte ønske at faa en Krig tilendebragt, som truede med at blive langvarigere og farligere, end han maaskee havde væntet, og som man alene kan undre sig over at han under disse Omstændigheder begyndte, hvis han ikke svævede i den Tro at Norge efter Haralds Fald var let at underkue. Han modtog derfor strax Fredstilbudet, og indfandt sig til et af Olaf foreslaaet Møde i Kongehelle[2]. Her blev nu Freden sluttet (1068)[3] paa de samme Vilkaar som forhen, nemlig saaledes at ingen af Kongerne skulde have nogen Fordring paa den andens Rige[4]; Fredens Varighed synes denne Gang ikke at have været begrændset, men at have været aftalt for alle kommende Slægter, for saa vidt ikke uforudseelige
- ↑ Egentlig siges det kun i Morkinskinna og Fagrskinna udtrykkeligt. De andre Sagaer sige kun at der gik Mænd mellem Kongerne.
- ↑ Kongehelle nævnes som Underhandlingssted kun i Morkinskinna (fol. 20. e.) og Fagrskinna.
- ↑ Sagaerne angive intet Aar; 1068 synes at være det rette, deels da Olaf kom hjem saa langt ud i 1067, at der ej synes at kunne have været nogen Tid til Udbud, Krig og Underhandlinger i den øvrige Deel af Sommeren, deels fordi Kong Magnus, der døde i April 1069 efter nogen Tids Sygeleje, maa være bleven syg under Krigen, og Olaf optræder som ene handlende. Jevnfør og hvad der nedenfor ytres om Haakon Magnussøns Fødsel, se S. 381 Anm. 3.
- ↑ Det siges just ikke udtrykkeligt, men det forudsættes aabenbart, at Olafs Paastand blev tagen til Følge, og vist er det, at de følgende danske Konger ingen Fordring fremsatte paa Norge.
