Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/392

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
374
Harald Haardraade.

er opbevaret os[1], og ſom ganſke bærer Sandhedens Præg. En rig islandſk Handelsmand, Thorvard Kraakeneb, kom en Sommer med ſit Skib til Nidaros, gik op til Kongen, og tilbød ham ſom Gave et Sejl, han havde ombord paa Skibet; men Kongen var i ſlet Lune, og vilde ikke engang ſee Sejlet, end ſige modtage det, foregivende, at et, han tidligere havde faaet af en Islænding, var ſaa daarligt at det gik itu under Sejladſen, ſaa at han nær var kommen til Skade. Da ſpurgte Thorvard Kongens Svoger Lendermanden Eyſtein Otte, om han vilde modtage Sejlet, og bad ham komme ombord og tage det i Øjeſyn. Eyſtein fulgte med, erklærede at han aldrig havde ſeet bedre Sejl, takkede ham for Gaven, og bad ham beſøge ham hjemme paa Giſke til Vintren og ſee hvorledes han der havde det. Thorvald kom imidlertid ikke, hvad enten han nu undſaa ſig, eller ej havde Tid; da Vaaren kom, gjorde han ſit Skib rejſefærdigt, og ſejlede ſydefter, langs Kyſten. Men da han kom til Solſkel paa Nordmøre[2], fik han ugunſtig Vind, ſaa at han maatte lægge bi i flere Dage. En Dag kom en ſmuk fuldt bemandet Skude roende hen til dem; en Mand i rød Skarlagens Kjortel, der ſad ved Roret, ſpurgte om Thorvard Kraakeneb var ombord; Manden var Eyſtein Orre, der nu ſelv var dragen afſted for at opſøge Thorvard, om hvis Afrejſe han rimeligviis havde faaet Nys. Han bebrejdede Thorvard, at han ikke var kommen til ham om Vintren, og lod ham nu ikke ſlippe, førend han fulgte med i Skuden tilligemed ſaa mange af hans Folk, ſom han ſelv vilde. Da de kom til Giſke, fandt de et prægtigt Gjeſtebud beredt i den ſtore og herlige Gaard. Man ſad længe om Aftenen og drak. Næſte Morgen tidligt vilde Thorvard afſted, men Eyſtein ſagde at det endnu ikke tegnede ſig til Bør, og vilde ikke høre om nogen Bortrejſe den Dag: man ſkulde kun overlade ham at pasſe paa Vejret. Thorvard maatte blive, og Dagen tilbragtes i Lyſtighed. Ud paa Dagen lod Eyſtein bringe frem en ny guldbeſat Skarlagenskjortel og bad Thorvard modtage den, ikke ſom Belønning for Sejlet, men ſom Vennegave, fordi han paa Eyſteins Bøn havde forladt ſit Skib, ſkjønt han laa paa Rejſen. Den følgende Dag var der heller ingen Bør, og Thorvard maatte blive: Gjeſtebudet vedblev, og det gik endnu mægtigere til end før. Nei kom Eyſtein frem med en Gave, der, ſom han ſagde, ſkulde være til Gjengjeld for Sejlet: det var en yp-

  1. Harald Haardraades Saga Cap. 100.
  2. Saaledes Sagaen. Det ſkulde ellers ſynes, ſom om Solſkel paa Nordmøre, i 12 norſke Miles lige Afſtand fra Giſke, de Krumninger, Søvejen mellem Sundene gjør nødvendige, ikke medregnede, laa for langt borte til at Eyſtein ſkulde have opſøgt Thorvard der, og at Stedet derfor er urigtigt nævnt i Stedet for et andet nærmere.