Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/38

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
90
Magnus den gode.

Mørke over alle disſe Forhandlinger, hvorom de danſke Forfattere aldeles tie, og kun faa Vink meddeles i vore Sagaer, Men af det lidet, der er meddeelt, ſaa vel ſom af de paafølgende Begivenheder, ſeer man tydeligt, at Sven ogſaa maa have ſat ſig i Forbindelſe med Venderne, og ophidſet dem til Krig mod Magnus. Han havde den bedſte Lejlighed dertil, fordi han, ſom Hoved for den Sprakaleggſke Æt, havde Fordringer paa Landſkabet Jom, ligeſom Ætten ſelv upaatvivlelig baade ved Venſkab og Svogerſkab var forbunden med mange fornemme og mægtige vendiſke Familier. Derhos maa man nu formode, at den dræbte Harald Jarls Enke Gunnhild, der i hans Fraværelſe og efter hans Død maa antages at have beſtyret hans Len, af Harme og Forbitrelſe over hans Drab traadte i Forbindelſe med Sven og overdrog Jomsborg til ham eller hans Tilhængere blandt Venderne. At Venderne juſt paa denne Tid begyndte Krig med Danmark, er ſikkert nok, ſaaledes ſom det ſtrax ſkal viſes; at denne deres Krig mod Magnus, om den end ikke var bevirket ved Svens Intriger, dog maatte være ham ſaa belejlig, at han og Venderne derved ſtrax bleve naturlige Forbundne, ligger i Sagens Natur, og beſtyrkes af det følgende; kommer nu hertil det oven berørte nærmere Forhold, hvori hans Æt maa have ſtaaet til Venderne, ſynes det næſten utroligt, at disſe juſt nu ſkulde have begyndt Krigen tilfældigviis, eller uden foregaaende Overlæg med ham. Herved bliver det af megen Vegt, at i det mindſte eet af vore Oldſkrifter udtrykkeligt nævner Sven ſom deeltagende i Vendernes Krig mod Magnus[1], og

    Parti, og følgelig er den ſtørſte Sandſynlighed for at det ogſaa var ham, der paa det førſte Viborgthing, Sven holdt, optraadte ſom Jydernes Ordfører.

  1. Ágrip Cap. 32 beſkriver Slaget paa Lyrſkovshede ſom om Sven var Vendernes Anfører. Og merkeligt er det, at det Slag ved Re eller Rügen, ſom Magnus ifølge Fagrſkinna Cap. 142 og Magnus den godes Saga Cap. 28 leverede nogle Vikinger, hos Snorre Cap. 30 ſiges at være leveret Sven. I Magnus den godes Saga Cap. 37 omtales ogſaa Slaget mod Sven paa ſamme Sted, hvor Snorre omtaler det, nemlig efter Slaget paa Lyrſkovshede, og paa den Maade gjør den af eet Slag tvende, nemlig Slaget mod Vikingerne ſtrax efter Jomsborgs Indtagelſe, og Slaget ved See ſtrax før Slaget i Aaros. Rigtignok ſtaar paa ſidſte Sted,idet mindſte i den ſlette trykte Udgave, den forvanſkede Form „Aren“ hvilken i Knytlingaſaga er bleven til Erri (d. e. Æra) men at her ſkal læſes „Re“, ſees ſaavel af Sammenligning med Snorre, ſom deraf, at Sagaen, der allerede paa førſte Sted har citeret et Halvvers af Arnor Jarlaſkald, der omhandler Slaget, ogſaa paa det andet Sted gjentager det ſamme. Af alt dette ſynes man viſtnok at maatte ſlutte, at Slaget mod Sven og Slaget mod Vikingerne var eet og det ſamme; med andre Ord at Sven virkelig paa den Tid laa med en Flaade i de vendiſke Farvande og deeltog i Krigen. Hertil kommer endelig at Knytlingaſaga, Cap. 22, nævner ſom „Enkeltes Sagn“, at Sven i Venderſlaget ſkal have været med Magnus, og endnu ikke havde brudt med ham, ſamt anfører et Vers af en Thorleik fagres Kvad om Sven, hvori Vendernes Nederlag omtales. Men her ſiges der ej, paa hvilken Side Sven kæmpede; man