Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/37

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
19
Sven Ulfsſøn lader ſig tage til Konge.

Man maa formode, at iſær de forhenværende Jomsvikinger eller deres Ætlinger, hvoraf flere vel allerede i Sverige havde ſluttet ſig til ham, iſær nu, efter Haralds Drab, vare ham til god Hjelp og vandt ham mange Tilhængere. Blandt ſlige Ætlinger af Jomsvikingerne nævnes Sønnerne af Thrugunna, en Datter af den bekjendte Vagn Aakesſøn og den vikverſke Høvding Thorkell Leiras Datter Ingebjørg[1]. Beſlægtet med dem ſynes Skjalm hvide at have været, der ſiden nævnes ſom en af Svens ypperſte Venner og troeſte Mænd, og blev Stamfader til Danmarks mægtigſte Slægt[2]. En anden Høvding, der ligeledes ſynes at have været en ivrig Tilhænger af Sven, var Ulf, der af et Tog til Galizien i Spanien kaldtes Galizie-Ulf[3]; han han blev ſiden Jarl og egtede Bothild, en Datter af den i 1030 omkomne norſke Jarl Haakon og Knuts Syſterdatter Gunnhild, og ſaaledes en Stifdatter af den dræbte Jarl Harald. I Jylland ſluttede en af de mægtigſte Mænd, Thorkell Geyſa eller Gøſa, ſig til ham; blandt hans Tilhængere nævnes ligeledes en af hans Frænder, Thrugils Birnesſøn[4]. Endnu ſamme Vinter havde Sven bragt det ſaavidt i at ſkaffe ſig et Parti og ophidſe Gemytterne mod Magnus, at han vovede et aabenbart Frafald, og ſammenkaldte et Thing i Viborg, hvor han, efter at have foreſtillet Jyderne, hvor langt rimeligere det var at Danerne adløde ham, der var af deres Kongeæt, end Nordmændenes Konge, og hvor haardt det i det hele taget vilde være for Danerne at lode Nordmændene, ſom han kaldte det, opfordrede dem til at give ham Kongenavn. Han vilde neppe have vovet at gjøre dette Forſlag, hvis han ej havde følt ſig ſikker i ſin Sag, og han blev ſtrax udraabt tal Danmarks Konge. Mange Høvdinger, ſiges der, deeltoge i denne Beſlutning, og det ſynes ſom om Thorkell Gøſa var den, der efter de Tiders Skik gav ham Kongenavn[5]. Desværre hviler der et ſtort

  1. Se derom Knytlingaſaga, (Cap. 13).
  2. Nemlig Erkebiſkop Abſalons, Marſk Stigs o. ſ. v. Skjalm hvide nævnes allerførſt ſom Deeltager i Nisaa-Slaget, af Saxo. S. 552.
  3. Han omtales ſom Fader til Svens Hirdmand, den mægtige Thrugøt Fagerſkind, der igjen var Fader til Bothild, Kong Erik Ejegods Huſtru, hos Saxo S. 506; ligeſaa i Knytlingaſaga Cap. 75, hvor ligeledes hans Huſtru Bothild, Haakon Jarls Datter, nævnes. Mag. Adam kalder ham „Ganuz Wolf. satrapa Danorum“, og taler om hans lange Sørejſer. Om Harald Jarl, ſe ovf. I. 2. S. 767. Hiin Thrugøt antages af nogle for Thrugunneſønnernes Fader, ſe Langebek Scr. III. 153, 154.
  4. Harald Haardraades Saga Cap. 32.
  5. I Fagrſkinna Cap. 183, hvor Svens anden Udraabelſe til Konge omtales, heder det: „Thorkell Gøſa gav ham da Kongenavn anden Gang“. Dette „anden Gang“ kan maaſkee blot være at henføre til Kongenavnet, men det rimeligſte er dog, at det ogſaa ſigter til den Rolle, Thorkell herved ſpillede. Thorkell kaldes i Harald H. Saga Cap. 32 den mægtigſte Mand i Danmark af dem, der ej bare Fyrſtetitel; han ſtod allerede i Magnus’s Levetid paa Svens