Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/377

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
359
Haralds Ridderlighed. Audun Islænding.

hele Vinter, og da han Sommeren efter rejſte tilbage til Norge, medgav han ham nogle gode Heſte ſom en Foræring til Thorſtein, hvem, ſom han ſagde, baade han ſelv og alle hans Skibskammerater ſkyldte deres Liv. Da Haarek kom hjem til Norge, bragte han Thorſtein Heſtene. Men denne, ſom endnu opholdt ſig hos Kongen, blev ilde faren derved, da dette kunde udlægges ſom et tydeligt Beviis paa, at han havde hjulpet Odd. For at rede ſig af Forlegenheden foregav Thorſtein, idet han viſte Kongen Heſtene, at det var til ham, Odd havde ſendt dem ſom Gave. Men Kongen var for klog til at lade ſig dette indbilde. „Jeg fortjente ingen Gave fra Odd“, ſagde han, „og det er dig, ikke mig, han bar ſendt dem; du ſkal ogſaa have dem, og oven i Kjøbet Døden“. Han gav ſtrax Befaling til at dræbe ham. Men ingen af de omſtaaende gjorde Miner dertil, da de alle holdt meget af Thorſtein; de bad for ham, og udvirkede at han beholdt Liv og Landsviſt, men han maatte forlade Hirden, og var ſiden ſtedſe i Unaade hos Kongen[1].

Men uagtet vi unegtelig i Haralds Charakteer og hele Fremtræden finde mange Uelſkværdigheder, fattes dog heller ikke Træk af ſand Ridderlighed i hans Færd. Iſær er der os opbevaret en Beretning fra den Tid, da Krigen raſede mellem Norge og Danmark, der ej alene indeholder et merkeligt Exempel paa ſaadan Ridderlighed fra hans og paa kongelig Gavmildhed fra hans Modſtanders Side, men derhos vidner om en Fiinhed i Tænke- og Handlemaade, ſom de Fleſte neppe ſkulde finde paa at ſøge hos den Tids Nordboer, og ſom tillige midt under Krigen giver os et venligt Billede af gjenſidig Kappeſtrid i Ædelmodighed mellem begge de ſtridende Medbejlere. Islændingen Audun fra Veſtfjordene, en brav, men kun lidet bemidlet ung Mand, rejſte en Sommer med en Styremand fra Møre over til Norge, efter at have udſat Størſtedelen af hvad han ejede til tre Aars Underholdning for ſin gamle Moder, der blev tilbage. Om Vintren blev han i Norge hos den Styremand, med hvilken han var kommen, og rejſte den følgende Sommer med ham til Grønland, hvor han tilbragte den anden Vinter[2]. Her kjøbte han en tæmmet Iisbjørn, der anſaaes ſom en ſtor Koſtbarhed; men han maatte ogſaa give for den alle de Penge, han havde. Hans Henſigt var at bringe den til Danmark og forære den til Kong Sven, der, ſom han vidſte, vilde rigeligt belønne ham, da Kongerne i de Tider ſatte ſtor Priis paa at have ſjeldne Dyr ved deres Hof. Da Audun kom tilbage til

  1. Harald Haardraades Saga Cap. 106. Morkinſkinna fol. 17. b. 18.
  2. Det er allerede ovenfor (I. 2. S. 704) udhævet, hvorledes dette Sted, med flere andre, vidner om, at Grønland ſtod i nærmere Forbindelſe med Norge, end med Island.