Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/374

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
356
Harald Haardraade.

hans Embede, ſom med de ſærſkilte Forholdsregler, Kongen havde givet ham, og denne bebrejdede ham heller ikke, hvad han havde gjort, ſaaſnart han havde erfaret at der virkelig fandtes Finnegods i det opbragte Skib. Et andet, endnu mere oplyſende og merkeligt, Exempel paa den Strenghed og ſummariſke Fremgangsmaade, ſom Kongen ſelv og hans Sysſelmand anvendte med Henſyn til Finne-Handelen, er os opbevaret i en Beretning om den driftige og rige islandſke Handelsmand, Odd Ufeigsſøn[1]. Paa en af ſine Handelsrejſer var han af ugunſtig Vind dreven til Finmarken, og ſaa ſig nødt til at overvintre der. Da han om Vaaren ſejlede bort og ſydefter, bad han ſine Skibsfæller paa det indſtændigſte ſige fra, om de havde handlet med Finnerne og kjøbt Varer af dem, thi i ſaa Fald maatte man anvende den yderſte Forſigtighed, da Einar Fluga, ſom nu var Sysſelmand, ikke kjendte Skaanſomhed. De benegtede at have drevet nogen ſaadan Handel, og der blev ikke mere talt om den Sag, førend de kom længer ſydover, og ſaa et Langſkib komme frem bagom en af Øerne[2], og ſtevne imod dem. Odd kjendte ſtrax Einar Flugas Skib, og bad.paany ſine Folk tage ſig i vare, hvis de havde Finnevarer hos ſig; her var ikke længer Tid eller Sted til at dølge Sandheden for ham: det gjaldt kun at faa Varerne gjemt bort ſaa godt ſom det i Haſt kunde lade ſig gjøre, førend Einar kom for at ranſage Skibet. De maatte nu gaa til Bekjendelſe, at de virkelig havde tilforhandlet ſig Finnegods; hver kom frem med ſit, og det blev alt ſammen gjemt paa eet Sted, hvor Odd fandt det raadeligſt. Juſt ſom de vare færdige hermed, kom Einar til, lagde Langſkibet ved Siden af Knarren, og gik ombord i denne. Han forlangte ſtrax at ranſage Skibet, og Odd gjorde ingen Indvendinger. Enhver af Beſætningen lukkede op ſit Kiſte, og Einar ranſagede den ene efter den anden, dog uden at finde noget. Den egentlige Balke eller Ladning, der allerede havde været ſammenſtuvet ved Udfarten fra Island, ſtod endnu tilbage, da Vinden, ſom hidtil havde været ſvag, begyndte at friſke op, og fjernede begge Skibe hurtigt fra Øen. Einar, ſom nødig vilde

  1. Om dennes tidligere Skjebne og merkelige Driftighed, ſe længere nede, 401, jvfr. Bandamanna-Saga.
  2. I Sagaerne nævnes Thjøttø; men dette maa være urigtigt, da det ſidenefter heder at Odd, ſom fremdeles ſejlede ſydefter, kom til Melø (Mjóla), hvilken dog ligger næſten en heel Bredegrad nordligere end Thjøtta. Da nu Einar Fluga, ſom Haareks Søn, ſandſynligviis boede paa Thjøttø, er det rimeligere at denne Ø ved en Fejltagelſe er nævnt ſom den, bag hvilken Einars Skib kom frem, end at Melø urigtigt ſkulde være nævnt ſom den Ø, hvor Odd forefandt Kongen. Det er ikke engang ſandſynligt, at Einar paa denne Tid, da Kongen ſelv befandt ſig i disſe Farvande, laa hjemme paa Thjøttø.