Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/373

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
355
Livet ved Haralds Hof. Sneglu-Halle.

hans Følge, at denne kaſtede længſelsfulde Øjne til en ſmuk guldbeſlagen Oxe med Sølvholk om Skaftet, ſom Kongen bar. Kongen ſaa det, og efter et Par Spørgsmaal, hvortil Halle ſom ſædvanligt gav pudſeerlige Svar, forærede han ham den. Om Aftenen maatte han høre mange Bebrejdelſer derfor af Dronningen, ſom meente at et ſaa herligt Vaaben var altfor ſtor Belønning for Halles uhøviſke Løjer. Kongen ſvarede at han ſelv vilde raade for ſine Gaver, og at Halles Ord desuden kunde tages i to Betydninger, og ikke behøvede at tages i den værſte. Som Beviis derpaa lod han Halle kalde til ſig, og bad ham ſtrax at digte noget tvetydigt om Dronningen, for at man kunde ſee, hvorledes hun fandt ſig deri. Halle kom ſtrax med et Halvvers, der vel paa en vis Maade kunde ſiges at indeholde Smiger for Dronningen, men ſom dog var ſaa rigeligt ſpekket med uanſtændige Udtryk, at det ej er at undres over, at Dronningen blev opbragt, og hed at man ſkulde dræbe ham. Men Kongen forbød at at krumme et Haar paa hans Hoved, og ſpøgte over Dronningens Eenfoldighed, at hun ej kunde forſtaa ſin egen Roos. Halle blev ſiden Kongens Hirdmand, og vendte tilbage til Island, hvor han levede længe, og fortærede alle de Penge, han havde ſamlet ſig udenlands, ſaa at han paa ſin gamle Alder maatte ernære ſig ved Fiſkeri. Det fortælles om ham, at han en Aften, hjemkommen fra en meget anſtrengende Fart, døde juſt ſom han ſad ved Grødfadet og ſpiſte ſin Yndlingsret. Og Kong Harald, der paa een Gang fik Efterretningen om hans og Bolle den prudes — ligeledes hans Hirdmands Død, ſkal have ſagt om denne: „for Spyd er den. Gjeve visſelig falden“; men om Halle: „af Grød er Slughalſen visſelig ſprukken“[1].

Vi have allerede i det Foregaaende ſeet Exempler paa den Strenghed og Nøjeſeenhed, hvormed Harald inddrev ſine Indtægter: en Strenghed der maaſkee var den væſentligſte Aarſag til hans Upopularitet, og til det Tilnavn, hvormed han ſædvanligt betegnedes. Man vilde jo endog vide, at han ſtundom udſtrakte ſine Fordringer videre, end Lov og Ret tillod. At Opſigten hver Finnehandelen og Finneſkatten, en af Kronens væſentligſte Indtægter, under hans Regjeringstid var ſkarp, og at han ſøgte at bringe ſaa meget ud deraf ſom muligt, er ſaaledes let at forſtaa. Den Fremgangsmaade, ſom Einar Fluga anvendte mod hiin Islænding, ſtemmede derfor viſtnok ſaavel med de Pligter, der i Almindelighed paalaa

  1. Harald Haardraades Saga Cap. 101—104. Morkinſkinna fol. 15. b. 16. Fuldſtændigt i Flatøbogen; kun denne meddeler Slutningen, der ſavnes i de øvrige Bearbejdelſer, endog i Morkinſkinna. Da det udtrykkeligt ſiges at Halle efter ſin Hjemkomſt til Island levede længe, og hans Død dog indtraf i Haralds Regjeringstid, er det tydeligt at hans Ophold hos denne maa have indtruffet i hans tidligere Aar, maaſke omkring 1053, i hvilket Aar Harald Godwinesſøn efterfulgte ſin Fader ſom Englands egentlige Regent.