Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/372

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
354
Harald Haardraade.

at den hele Hiſtorie om Drømmen kun var opdigtet, og at Halle virkelig havde en Nidviſe over ham i Beredſkab; men den Skjendſel, Thorleifs Nidviſe havde bragt over Haakon Jarl, der dog var en langt mægtigere Mand end Einar, maatte være ham et afſkrækkende Exempel paa, hvad en Nidviſe kunde udrette, thi den vilde mindes, ſaalænge Norden var beboet: han handlede derfor klogt i at forebygge en lignende Skjendſel ved en ubetydelig Pengeudgiſt. Disſe Foreſtillinger virkede ſaa meget, at Einar erklærede ſig villig til at lade Halle faa 3 Mk. Sølv i Bøder, og henviſte ham desangaaende til ſin Fehirde (Skatmeſter), der ſkulde have en Pung, hvori netop den Sum fandtes. Halle gik til Fehirden, og meldte ſit Erende. Denne ſagde at der var 4 Mk. i Pungen. Halle lod ſig tilveje tre, gik tilbage til Einar, og meldte at han havde faaet Pengene udbetalte. „Du fik vel alt, hvad der var i-Pungen“, ſpurgte Einar. „Nej, jeg vogtede mig nok for at tage mere end jeg ſkulde, og derved ſkaffe dig Anledning til at anklage og dræbe mig ſom Tyv“, ſvarede Halle. Han vendte nu med vel forrettet Sag tilbage til ſin Plads, og viſte Sigurd de modtagne Penge. Denne vilde ſtrax ifølge Veddemaalet give ham Ringen. Men Halle vilde paa ingen Maade berøve ham den, og tilſtod ham til hans Forbauſelſe, at han aldeles ikke var beſlægtet med den Islænding, Einar havde ladet dræbe, og at han kun havde foregivet det for at faa et Paaſkud til at anſtille hiint Forſøg med Einar Smaa. Denne vendte kort efter tilbage til Haalogaland, og ſiden fik man ved Hoffet Sagens ſande Sammenhæng at vide. Man frygtede for at Einar vilde tage alvorlig Hevn over Halle. Denne gjorde om Vaaren en Rejſe til Danmark, og derfra til England; her digtede han i Haſt en Draape om Harald Godwinesſøn[1], og fik ved Liſt ſtørre Belønning for den, end den fortjente. Siden vendte han tilbage til Haralds Hof, hvor han en Stund ſynes at have ſpillet en Hofnars Rolle, og fornemmelig havde Morſkab af at drille den forfængelige Thjodolf. Kongen der gottede ſig over hans Indfald, gav ham altid Medhold. Dronning Thora derimod kunde ikke udſtaa ham og hans Vittigheden der for det meſte ſlog over i det uanſtændige, og ikk eengang ſkaanede hende ſelv. Det traf ſig ſaaledes engang, da Kongen gik ud i Byen, og Halle var i

  1. Morkinſkinna nævner Edward, og overalt, hvor Begivenheden omtales, kalder; den engelſke Høvding, hvorom her er Spørgsmaal, Konge. Men da Edward Confesſor neppe har interesſeret ſig for at høre, eller vel endog forſtaaet, norſke Kvad, er det rimeligt, at den Høvding, Halle beſang, var Harald Godwinesſøn, hvis Magt i England var ſaa ſtor, at den næſten kunde kaldes kongelig. Vi have desuden ſeet, at Begivenheder, der foregik i England ſtrax før Haralds Tronbeſitgelſe, medens han endnu var Jarl, i Sagaen ſiges at have fundet Sted medens han var Konge.