Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/366

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
348
Harald Haardraade.

overholdt, at ingen ſkulkede fra at tømme det behørige Antal Bægere og Viteshorn under den almindelige Jule-Lyſtighed, og hvorledes han endog ſelv, og det med Strenghed, tvang Halldor til at gjøre Beſked.

Af alle de Beretninger, Sagaerne have efterladt os om enkelte Islændingers Ophold hos Harald, er der ingen, der giver os et ſaa anſkueligt Billede af Livet ved hans Hof, og den frie og overgivne Tone, der herſkede, naar han var i godt Lune, men paa den anden Side ogſaa af hans Haardhed og tyranniſke Færd, naar han var opbragt, ſom Fortællingen om en Islænding, ved Navn Halle, almindeligviis kaldet Sneglu-Halle. Halle, der hørte hjemme paa Gaarden Fljote i Nordfjerdingen, rejſte over til Norge med Haralds Hirdmand Baard, — ſandſynligviis den ſamme ſom havde taget ſig ſaa ivrigt af Halldor Snorresſøn, — og ſom nu havde gjort en Rejſe til Island og tilbragt en Vinter der. Halle var en god Skald og meget ſkarp i ſine Ord; hans Udvortes var meget utækkeligt, thi han var høj, langhalſet, ſmalſkuldret, langarmet og grovlemmet. Efter en lang Overrejſe kom de over til Hiteren; derfra fortſatte de Vejen til Agdenes, hvor de laa for Anker om Natten; Morgenen efter ſejlede de med en ſvag Vind ind ad Fjorden. Da de vare komne indenfor Rein, mødte de tre Langſkibe, af hvilke et var en Drage. I det de ſejlede forbi denne, traadte en høj, prægtig klædt Mand frem af Løftingen og ſpurgte, hvo der ſtyrede Skibet, hvor de havde været om Vintren, hvorfra de havde afſejlet, hvor de førſt kom til Land, og hvor de havde ligget om Natten. Kjøbmændene ombord paa Baards Skib kunde ikke i Haſt beſinde ſig, hvad de ſkulde ſvare paa alle disſe Spørgsmaal, men Halle ſvarede ſtrax: „vi tilbragte Vintren paa Island, afſejlede fra Gaaſe (i Eyjafjorden), Styrmandens Navn er Baard; vi kom til Land ved Hiteren, og laa i Nat ved Agdenes“. Den bøje Mand, der ej var nogen anden end Kongen ſelv, ſpurgte ſpøgende, øm ikke Agde (Bjergtroldet i Agdenesfjeldet) havde gjort Løjer med dem. „Nej“, ſvarede Halle, der meget godt ſkjønnede, at det var Kongen, han talede med; „dertil oppebiede han en fornemmere Mand, og vænter eder i Kveld“. „Du er nok ſkarp i Ordene“, ſagde Kongen, og ſejlede videre. Den Rejſe, han foretog, var kun en Lyſtrejſe til en af Øerne; faa Dage efter kom han tilbage til Nidaros. Imidlertid var Baards Skib ogſaa ankommet, og Halle bad Baard foreſtille ham for Kongen, og udvirke ham Tilladelſe til at opholde ſig ved Hoffet om Vintren. Baard tilbød ham Vinterophold i eget ſit Huus, men Halle ſagde, idet han takkede ham for Tilbudet, at han dog helſt vilde være hos Kongen, om det lod ſig gjøre. Baard fulgte ham da til Kongen, der tog vel imod varit, og ſpurgte om han ikke var den ſamme, ſom havde ſvaret ham ude paa Fjorden. Da Halle bekræftede det, ſagde Kongen at han kunde nede frit Underhold paa en af hans