Sejren var dyrekjøbt, thi ogsaa af Englænderne vare en Mængde faldne og deres Stridskræfter vare svækkede, netop i det Øjeblik da det gjaldt at kunde opbyde saa stor en Styrke som muligt for at modstaa den nordman-
lændernes Konge uforvarende imod dem hiinsides (begeondan) Broen; der kom de i Kamp med hinanden, og fegtede meget haardt længe om Dagen; og der blev Harald Norges Konge og Tostig dræbte og urimelig mange Folk med dem, saa vel af Nordmænd som Engelske, og de Nordmænd, der vare tilbage, flygtede for de Engelske, men de Engelske sloge dem, hidsigt forfølgende dem indtil de kom til deres Skibe; nogle druknede, nogle opbrændtes og kom paa forskjellige Maader af Dage saa at der blev faa tilbage, og Englænderne beholdt Valpladsen“. Herpaa følger Historien om den tapre Nordmand som forsvarede Broen. Da det her anvendte Udtryk „hiinsides“ (begeondan) paa første Sted øjensynligt betyder „østenfor“, skulde man ogsaa slutte, at det paa det andet Sted betyder det samme, at Kampen saaledes stod østenfor Broen, og at Englænderne forfulgte Nordmændene langs Derwent og over denne lige til Skibene, samt at de endog opbrændte flere af disse. Og den Bro, som den tapre Nordmand forsvarede, kunde saaledes ej være Stanford Bro, men maatte enten være en Bro længer nede over Derwent (ved Bubwith), eller maaskee endog Landgangsbroen fra Skibene. Men det er vel at merke, at Notitserne i denne Kodex efter 1056 ere tilskrevne med forskjellige Hænder, og at i det mindste Beretningen om den tapre Nordmand er skreven med en Haand og i et Sprog fra 12te eller 13de Aarhundrede: det er saaledes uvist, om den hele Beretning er samtidig. Kodex D derimod, hvis Notitser maa antages for samtidige, har kun: „Da kom Harald vor Konge uforvarende over Nordmændene, og traf dem hiinsides York ved Stanford Bro med en stor engelsk Hær, og der blev da paa den Dag saare haardeligen fegtet paa begge Sider; der blev Harald og Tostig dræbt, og de tiloversblevne Nordmænd flygtede“. Herpaa stemmer den med C; men udelader Beretningen om den tapre Nordmand. Sammenligner man begge Læsemaader, synes det næsten som om Nedskriveren af C har kjendt Texten i D, men har villet forøge den ved Tilsætninger, og derved er kommen til at forvirre Udtrykkene, navnlig hiint begeondan, som han urigtigt har anbragt tvende Gange. Og derfor behøver man vel heller ikke at lægge synderlig Vegt derpaa. Nu siger derimod Villjam af Malmsbury, at den Bro, hiin tapre Nordmand forsvarede, var Stanford Bro; da nu Harald Godwinessøn kom fra York, og Nordmændene mødte ham, maa Hovedkampen følgelig have staaet vestenfor Broen. Man kunde tænke sig Muligheden af at Harald Haardraade først havde forsagt at forsvare Broen, og at Hovedkampen først stod efter at Englænderne havde forceret denne: dette synes ogsaa Viljam af Malmsbury og Henrik Huntingdon at have antaget, men det maa dog forkastes, deels fordi det strider mod vore Sagaers omstændelige, og vistnok authentiske Beretning om Kongens Dispositioner for Slaget, deels fordi det nemmeste for Harald havde været at afkaste Broen, hvis det var hans Hensigt at forsvare sig bag Elven. Det er tydeligt, at han er kommet over denne, og har mødt Englænderne paa den aabne Landevej, hvor han i Hast maatte lade Hæren formere Karree for at værge sig mod Overmagten. Men derimod er det ikke usandsynligt, at den sidste Akt af Striden, eller den saakaldte Orra-Rid, har staaet østenfor Elven, efter at
