han med den venstre og sterkeste, Fløj støttede sig til Elven, med den anden, der var svagere, til et Morads med et Dige fuldt af Vand. Jarlerne angreb først denne Fløj, der maatte vige. De troede sig allerede visse paa Sejren og forfulgte de flygtende Nordmænd, da Harald, som stod paa venstre Fløj, lod blæse til Angreb og med sit Banner Landeyda i Spidsen gjorde et saa vældigt Anfald paa Jarlernes Hær, at denne ikke formaaede at holde Stand, men adspredte sig i vild Flugt, deels langs med Aaen, deels til Diget, hvor en Mængde druknede og skulle have ligget saa tykt over hinanden, at Nordmændene kunde gaa tørskoede over Sumpen[1]. Blandt de faldne regnede Nordmændene Mortere selv, og Skalden Stein Herdisesøn taler udtrykkeligt i sit Kvad om, at Dynger af Liig laa over den tinge Mortere. Sandsynligviis har han af de øvrige Flygtende været revet med ud i Sumpen, men er siden undkommen uden Nordmændenes Vidende[2]. (Onsdag d. 20 Sept.)[3]. Englænderne flygtede til York, forfulgte af Harald lige til Stadens Mure, udenfor hvilke ogsaa en Mængde Englændere maatte bide i Græsset, saa at en samtidig Forfatter i Alt angiver deres Tab paa denne Dag til 1000 Lægmænd og 100 Gejstlige[4]. Endnu 300 Aar efter paaviste man Stedet, hvor denne Kamp havde staaet[5]. Harald underkastede sig nu de nærmeste Hereder, og lejrede sig ved Stanford Bro, der omtrent en norsk Miil eller 7 engelske Mile østenfor York gaar over den til Ouse løbende Aa Derwent. Her, synes det, var det allerede aftalt at Befuldmægtigede fra det hele Shire skulde møde frem med Gisler, da Sendebud fra Staden York paa deres Medborgeres Vegne tilbede Kapitulation. Harald berammede da et Møde for at underhandle derom til Søndagen den 24de, begav sig til denne Tid med Hæren til York, og holdt, som det heder, Thing med Borgerne lige udenfor Staden. Paa dette Thing erkjendte Indbyggerne ham for deres Herre, forbandt sig til at skaffe en Mængde Levnetsmidler for Hæren og til Pant paa deres Troskab at stille 500 Gisler, opnævnte af Smug„ der som Landskabets forhenværende Jarl vidste go
- ↑ Harald Haardraades Saga Cap. 115, Snorre Cap. 88, Fagrskinna Cap. 202.
- ↑ Chron. Sax. og andre engelske Annalister fortælle ogsaa at mange druknede.
- ↑ Dagen angives eens saavel hos de engelske Annalister, som i vore Sagaer.
- ↑ Marianus Scotus, hos Pertz, VII. 559. Her siges i Korthed at Harald dræbte det angivne Antal Verdslige og Gejstlige i York; og dette er urigtigt forklaret som om han anstillede et Blodbad i Staden, medens Marianus dermed aabenbart kun sigter til Slaget ved Fulford og Forfølgelsen lige under Yorks Mure.
- ↑ Bromton, hos Twysden, S. 959.
forvexler ham med Eadwine, siden de udgive ham for Morkeres Broder. At de begge ligeledes udgives for Sønner af Godwine, er ovenfor nævnt.
