Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/345

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
327
Harald ſejrer ved Fulford.

han med den venſtre og ſterkeſte, Fløj ſtøttede ſig til Elven, med den anden, der var ſvagere, til et Morads med et Dige fuldt af Vand. Jarlerne angreb førſt denne Fløj, der maatte vige. De troede ſig allerede visſe paa Sejren og forfulgte de flygtende Nordmænd, da Harald, ſom ſtod paa venſtre Fløj, lod blæſe til Angreb og med ſit Banner Landeyda i Spidſen gjorde et ſaa vældigt Anfald paa Jarlernes Hær, at denne ikke formaaede at holde Stand, men adſpredte ſig i vild Flugt, deels langs med Aaen, deels til Diget, hvor en Mængde druknede og ſkulle have ligget ſaa tykt over hinanden, at Nordmændene kunde gaa tørſkoede over Sumpen[1]. Blandt de faldne regnede Nordmændene Mortere ſelv, og Skalden Stein Herdiſeſøn taler udtrykkeligt i ſit Kvad om, at Dynger af Liig laa over den tinge Mortere. Sandſynligviis har han af de øvrige Flygtende været revet med ud i Sumpen, men er ſiden undkommen uden Nordmændenes Vidende[2]. (Onsdag d. 20 Sept.)[3]. Englænderne flygtede til York, forfulgte af Harald lige til Stadens Mure, udenfor hvilke ogſaa en Mængde Englændere maatte bide i Græsſet, ſaa at en ſamtidig Forfatter i Alt angiver deres Tab paa denne Dag til 1000 Lægmænd og 100 Gejſtlige[4]. Endnu 300 Aar efter paaviſte man Stedet, hvor denne Kamp havde ſtaaet[5]. Harald underkaſtede ſig nu de nærmeſte Hereder, og lejrede ſig ved Stanford Bro, der omtrent en norſk Miil eller 7 engelſke Mile øſtenfor York gaar over den til Ouſe løbende Aa Derwent. Her, ſynes det, var det allerede aftalt at Befuldmægtigede fra det hele Shire ſkulde møde frem med Giſler, da Sendebud fra Staden York paa deres Medborgeres Vegne tilbede Kapitulation. Harald berammede da et Møde for at underhandle derom til Søndagen den 24de, begav ſig til denne Tid med Hæren til York, og holdt, ſom det heder, Thing med Borgerne lige udenfor Staden. Paa dette Thing erkjendte Indbyggerne ham for deres Herre, forbandt ſig til at ſkaffe en Mængde Levnetsmidler for Hæren og til Pant paa deres Troſkab at ſtille 500 Giſler, opnævnte af Smug„ der ſom Landſkabets forhenværende Jarl vidſte go

    forvexler ham med Eadwine, ſiden de udgive ham for Morkeres Broder. At de begge ligeledes udgives for Sønner af Godwine, er ovenfor nævnt.

  1. Harald Haardraades Saga Cap. 115, Snorre Cap. 88, Fagrſkinna Cap. 202.
  2. Chron. Sax. og andre engelſke Annaliſter fortælle ogſaa at mange druknede.
  3. Dagen angives eens ſaavel hos de engelſke Annaliſter, ſom i vore Sagaer.
  4. Marianus Scotus, hos Pertz, VII. 559. Her ſiges i Korthed at Harald dræbte det angivne Antal Verdslige og Gejſtlige i York; og dette er urigtigt forklaret ſom om han anſtillede et Blodbad i Staden, medens Marianus dermed aabenbart kun ſigter til Slaget ved Fulford og Forfølgelſen lige under Yorks Mure.
  5. Bromton, hos Twysden, S. 959.