ning Ellisiv og hendes Døtre Maria og Ingegerd blive tilbage paa Orknø, og styrede sydefter langs Skotlands Østkyst, til Northumberland, hvilket det først og fremst var hans Hensigt at underkaste litt. Ved Tyneflodens Udløb forenede Tostig sig med ham og hyldede ham som sin Lensherre[1] (omkring 10 Septbr.)[2]. Derpaa gjorde de i Forening Landgang paa Kysten af Cleveland — saa kaldtes Strøget søndenfor Tees — og tvang Indbyggerne, der ej vovede at gjøre ham Modstand, til at betale Skat og stille Gisler. Siden angreb de Scarborough, hvis Borgere søgte at forsvare sig; men Nordmændene bestege en Klippe lige bag Byen, og slyngede derfra brændende Træstykker ned paa Husene, fem kom i Brand: da maatte Staden overgive sig og Indbyggerne sværge Troskabseed. Paa samme Maade vedblev Harald at underkaste sig Kyst-Egnene lige til Humberen. Ved Holderness havde endeel af Indbyggerne samlet sig, og søgte at gjøre ham Modstand, men bleve snart adsplittede, hvorefter Harald med hele Flaaden sejlede opad Ouse mod York[3], og lagde til ved Riccal[4], omtrent 8 engelske eller noget over een norsk Miil søndenfor Byen. Herfra fortsatte han Vejen til Lands, langs Elven. Jarlerne Mortere og Eadwine, der laa med en betydelig Hær i York, ilede ham imøde, men traf ham allerede ved Fulford, neppe to engelske Mile fra Staden[5]. Harald fylkede strax sin Hær saaledes at
- ↑ Saaledes Chron. Sax.
- ↑ Chron. Sax. siger udtrykkeligt, at Harald Godwinessøn gav sine Folk Hjemlov fra Sandwich d. 8 Sept.; at da Skibene vare komne hjem, altsaa et Par Dage efter, kom Harald, Norges Konge, til Tyne. Ogsaa Marianus Scotus henfører Haralds Ankomst til September.
- ↑ Harald Haardraades Saga Cap. 115, Snorre Cap. 87, Fagrskinna Cap. 202.
- ↑ Florents af Worcester, Mon. hist. Br. S. 614, Sim. af Durham S. 199.
- ↑ Simeon af Durham, l. c. Vore egne Sagaer nævne i Stedet for Eadwine altid Valthjof, der dog ej var Morkeres Broder, men derimod en Søn af Sigurd Jarl. Der anføres endog et Vers af et Kvad, kaldet Haraldsstikka, som synes at være samtidigt med Begivenhederne, hvori Valthjofs Krigere omtales som faldne i Slaget. Maaskee Valthjof har været med som en af de underordnede Befalingsmand. Men Nordmændene maa dog have
selv saa rimeligt, at Troværdigheden af Chron. Sax.’s og vore Sagers Udsagn, indbyrdes sammenlignede, bliver utvivlsom. Men med Transportskibene har maaskee den hele Flaade udgjort henved 1000 Skib . Det bør her bemerkes, at allerede Chron. Sax., og efter det de fleste andre engelske og nordmanniske Skrifter, der handle om disse Begivenheder, giver Harald, Norges Konge, Tilnavnet hárfagra. Det er, som man seer, en Forvexling af hans Stamfaders Tilnavn med hans eget, harðráði; men man maa heraf kunne slutte, at Mindet om Harald Haarfagre paa den Tid endnu har levet i England.
