Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/344

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
326
Harald Haardraade.

ning Elliſiv og hendes Døtre Maria og Ingegerd blive tilbage paa Orknø, og ſtyrede ſydefter langs Skotlands Øſtkyſt, til Northumberland, hvilket det førſt og fremſt var hans Henſigt at underkaſte litt. Ved Tyneflodens Udløb forenede Toſtig ſig med ham og hyldede ham ſom ſin Lensherre[1] (omkring 10 Septbr.)[2]. Derpaa gjorde de i Forening Landgang paa Kyſten af Cleveland — ſaa kaldtes Strøget ſøndenfor Tees — og tvang Indbyggerne, der ej vovede at gjøre ham Modſtand, til at betale Skat og ſtille Giſler. Siden angreb de Scarborough, hvis Borgere ſøgte at forſvare ſig; men Nordmændene beſtege en Klippe lige bag Byen, og ſlyngede derfra brændende Træſtykker ned paa Huſene, fem kom i Brand: da maatte Staden overgive ſig og Indbyggerne ſværge Troſkabseed. Paa ſamme Maade vedblev Harald at underkaſte ſig Kyſt-Egnene lige til Humberen. Ved Holderneſs havde endeel af Indbyggerne ſamlet ſig, og ſøgte at gjøre ham Modſtand, men bleve ſnart adſplittede, hvorefter Harald med hele Flaaden ſejlede opad Ouſe mod York[3], og lagde til ved Riccal[4], omtrent 8 engelſke eller noget over een norſk Miil ſøndenfor Byen. Herfra fortſatte han Vejen til Lands, langs Elven. Jarlerne Mortere og Eadwine, der laa med en betydelig Hær i York, ilede ham imøde, men traf ham allerede ved Fulford, neppe to engelſke Mile fra Staden[5]. Harald fylkede ſtrax ſin Hær ſaaledes at

    ſelv ſaa rimeligt, at Troværdigheden af Chron. Sax.’s og vore Sagers Udſagn, indbyrdes ſammenlignede, bliver utvivlſom. Men med Transportſkibene har maaſkee den hele Flaade udgjort henved 1000 Skib . Det bør her bemerkes, at allerede Chron. Sax., og efter det de fleſte andre engelſke og nordmanniſke Skrifter, der handle om disſe Begivenheder, giver Harald, Norges Konge, Tilnavnet hárfagra. Det er, ſom man ſeer, en Forvexling af hans Stamfaders Tilnavn med hans eget, harðráði; men man maa heraf kunne ſlutte, at Mindet om Harald Haarfagre paa den Tid endnu har levet i England.

  1. Saaledes Chron. Sax.
  2. Chron. Sax. ſiger udtrykkeligt, at Harald Godwinesſøn gav ſine Folk Hjemlov fra Sandwich d. 8 Sept.; at da Skibene vare komne hjem, altſaa et Par Dage efter, kom Harald, Norges Konge, til Tyne. Ogſaa Marianus Scotus henfører Haralds Ankomſt til September.
  3. Harald Haardraades Saga Cap. 115, Snorre Cap. 87, Fagrſkinna Cap. 202.
  4. Florents af Worceſter, Mon. hist. Br. S. 614, Sim. af Durham S. 199.
  5. Simeon af Durham, l. c. Vore egne Sagaer nævne i Stedet for Eadwine altid Valthjof, der dog ej var Morkeres Broder, men derimod en Søn af Sigurd Jarl. Der anføres endog et Vers af et Kvad, kaldet Haraldsſtikka, ſom ſynes at være ſamtidigt med Begivenhederne, hvori Valthjofs Krigere omtales ſom faldne i Slaget. Maaſkee Valthjof har været med ſom en af de underordnede Befalingsmand. Men Nordmændene maa dog have