Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/343

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
325
Harald paa Orknøerne.

lend ſtille et betydeligt Antal Hjelpetropper, ej alene fra deres Jarldømme, men og, ſom det ſynes, og hvad der i ſig ſelv er rimeligt, fra de under dem lydende Syderøer, thi vi erfare af den manſke Krønike, at Gudrød med Tilnavn Crovan, der ſiden ſatte ſig i Beſiddelſe af Øen Man og Syderøerne, og hvis Fader, Harald ſvarte, ſynes at have været en Søn af den i Aaret 989 faldne ſyderøiſke Konge Gudrød Haraldsſøn, deeltog i Toget[1]. Paal og Erlend maatte ſelv følge med, — om det var med deres gode Vilje eller fordi Harald derved vilde ſikre ſig deres Troſkab, ſiges ikke[2]. Der tales ogſaa om at en irſk Konge ſkal have underſtøttet Toſtig[3] eller rettere Harald Haardraade: muligviis ſigtes der til en af de norſke Konger paa Irland, ſkjønt ingen af disſe i de irſke Aarbøger omtales ſom Deeltager i Krigen. Ved al denne Tilvæxt forøgedes Haralds Flaade indtil et Antal af 300 eller maaſkee 360 Skibe, og Hæren rimeligviis til omkring 30000 Mand[4]. Harald lod Dron-

  1. Om Harald ſvarte og Gudrød Haraldsſøn, ſe ovf. I. 2. Side 201. Den manſke Krøniſke fortæller, at Gudrød Crovan, Søn af Harald ſvarte fra „Ysland“ efter Slaget ved Stanford Bro flygtede til Gudrød Sigtryggsſøn, Kongen af Man, og fandt en venſkabelig Modtagelſe hos ham. Siden heder det, at Gudrød Crovan efter Gudrød Sigtryggsſøns Død udruſtede Flaade efter Flaade, angreb Man og til.ſidſt erobrede det; han maa altſaa have haft andre Beſiddelſer i Nærheden. Da det nu fortælles at han døde paa Øen „Yle“ d. e. Isla eller Il, en af de ſydligſte og ſtørſte af Sydrøerne, ſkulde man nærmeſt ſlutte, at der ved „Ysland“ ovenfor netop forſtaaes Øen Isla, hvor han ſaaledes har haft ſit egentlige Hjem og Tilhold, og hvor han har herſket under Orknø-Jarlernes Lenshøjhed.
  2. Morkinſkinna fol. 18. b. nævner kun Erlend og udtrykker ſig, viſtnok urigtigt, ſom om han allerede fra Norge havde fulgt Harald, og ſpaaede ilde om Toget. Fagrſkinna Cap. 202 nævner derimod, ligeſom de engelſke Annaler, alene Paal.
  3. Mag. Adam, ſom er den, der meddeler denne Underretning, udtrykker ſig ſaaledes: „Toſtig — — medbragte til ſin Underſtøttelſe Nordmændenes Konge Harald og Skoternes Konge; han blev ſelv, tilligemed Irlands Konge og Harald, ſamt den hele Hær, dræbt af Anglernes Konge (III. 51)“. Da Mag. Adam, ſom vi tidligere have ſeet, kalder Irlands Indbyggere Skoter, er det tydeligt nok, at den „Irlands Konge“, ſom faldt, er den ſamme ſom den nys forud nævnte Skoternes Konge. Hvis man her ſkulde vove en Gisning, kunde det være den, at den faldne irſke Konge var den ſamme Ivar Haraldsſøn, ſom omkring 1016 blev forjagen fra Dublin af Margad eller Eachmargach (ſe ovf. S. 171), og at han maaſkee har været en Broder af Gudrød Crovan.
  4. Skibenes Antal angives i Chron. Sax., der her maa anſees for paalideligſt, og ſaa godt ſom ſamtidig, til 300 (360); men ellers yderſt forſkjelligt, lige fra henimod 1000, ſom Marianus Scotus o. fl. ſiger, og 500 (Simon af Durham) til 200 (Ingulf). At hans Flaade, der ved Udſejlingen fra Norge udgjorde 240 Skibe, ved Forſterkninger fra Orknø o. ſ. v. voxede til 360, er i ſig