Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/341

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
323
Haralds Tog til England.

ſin Fraværelſe betroede han ſin ældſte Søn Magnus, og lod ham tage til Konge af Thrønderne. Den anden, Olaf, tog han med, ligeledes Dronning Elliſiv, hvilken han, ſom vi allerede tidligere have viiſt[1], i den ſenere Tid atter havde begyndt at nærme ſig, og ſom nys havde født ham Datteren Ingegerd, der nu, ſaavel ſom hendes voxne Syſter Maria, ledſagede Moderen. Dronning Thora derimod blev tilbage[2]. I Kongens Følge var ogſaa en Biſkop, uviſt hvilken[3]. Førend Harald ſelv forlod Nidaros, og netop ſom han var færdig til at lægge ud af Halmen, udførte han førſt en Ceremoni, ſom allerede Magnus den gode ſkal have begyndt med, nemlig at klippe St. Olafs Haar og Negle. Magnus, ſiges det, gjorde dette een Gang hvert Aar, og forvarede ſelv Regelen til Skrinet[4]. Der nævnes intet om, hvor vidt Harald hidtil paa ſamme Maade var vedbleven dermed Aar efter Aar, eller om han nu gjorde det eengang for alle. Dette ſkulde man dog antage for det ſandſynligſte, da det tilføjes, at han efter at have tillukket Kiſten igjen kaſtede Nøgelen i Vandet, efter Nogles Sigende i Nidelven, efter andres i Havet udenfor Agdenes[5]. Han tilkjendegav derved tydeligt nok ſit Ønſke, at Skrinet ikke oftere ſkulde aabnes eller Ceremonien gjentages — det ſkede heller ikke førend over 200 Aar ſenere[6] —; og Aarſagen maa have været den, at han ved at ſee Liget har overtydet ſig om den Fare, Troen paa Olafs Helligdom vilde være underkaſtet, hvis nogen efterdags fik Adgang til at betragte det. Han ſtyrede nu med de Skibe, der hørte til hans eget Følge, ſyd til Samlingsſtedet ved Solund-Øerne, hvor det varede nogen Tid inden den hele Flaade kom ſammen. Men ſaa mange og ypperlige Krigere Harald end havde, ſynes der dog ikke at have herſket nogen god Stemning i Hæren. Ikke at der viſte ſig nogen Uvilje mod Harald, men man nærede bange Anelſer om at Toget vilde løbe uheldigt af, og disſe Anelſer aabenbarede ſig nokſom i alle de ſlemme Drømme og andre ulykkeſpaaende Forvarſler, ſom man fortalte hinanden ind-

    giver dette for 90 Skibe 10800; antages for hvert Ledingsſkib 50 Mand, bliver deres Bemanding i Alt 7500, hvilket, lagt til hiint Tal, udgjør 18300; for Transportſkibene kan man vel mindſt regne henimod 2000.

  1. Se ovf. S. 181.
  2. Harald Haardraades Saga Cap. 114, Snorre Cap. 85, Fagrſkinna Cap. 202. Morkinſkinna nævner, aabenbart kun ved en Skjødesløshedsfejl, Thora iſtedetfor Elliſiv.
  3. Chron. Saxonicum.
  4. Snorre Harald Haardraades Saga Cap. 25.
  5. Harald Haadraades Saga Cap. 114, Snorre Cap. 83, Fagrſkinna Cap. 201.
  6. Nemlig, ſom det i Hrokkinſkinna udtrykkeligt ſiges, i Kong Magnus Haakonsſøns og Erkebiſkop Jons Dage.