Kong Harald Haardraade havde imidlertid tilendebragt sine Udrustninger og, som det heder, faaet saa udsøgt en Hær samlet, som aldrig enten for eller siden er udgaaen fra Norge[1], kun maaskee med Undtagelse af den, Kong Haakon Haakonssøn henved to hundrede Aar senere førte til Skotland. Blandt de anseede Mænd, som fulgte med, nævnes først og fremst Kongens Svoger Eystein Orre af Giske, hvilken han yndede meest af alle Lendermændene, og hvem han nu ogsaa havde lovet sin Datter Maria til Egte. Fremdeles nævnes Stallaren Styrkaar, Merkesmanden Fredrik, og den tapre Islænding Brand Gunnsteinssøn, der ligesom Hall Utryggssøn var bleven landflygtig formedelst Eyjulf Gudmundssøns Overmagt[2]. Om Thore paa Steig siges det derimod udtrykkeligt, at han, uagtet Kongen havde befalet ham at deeltage i Toget, dog udeblev, afskrækket ved en slem Drøm. Man kan ellers være forvisset om, at de fleste Lendermænd i Norge vare med; thi da den hele Flaade var samlet ved Solund-Øerne, udgjorde den ikke færre end 240 Skibe, foruden Smaaskuder og Transportskibe[3]. Af dette Antal beløb Ledingsskibenes sig sandsynligviis til 150, hvilket omtrent var, hvad den halve Almenning kunne tilvejebringe; de øvrige 60 Skibe tilhørte saaledes deels Kongen, deels Lendermændene[4]. Antallet af Krigere og Søfolk kan neppe have været under 20000, hvilket endog i vore Dage, end sige paa hine Tider, maa i Forhold til Norges Folkemængde og Hjelpekilder betragtes som en overmaade betydelig Styrke til et Søtog[5]. Regjeringen i Norge under
- ↑ Dette siges udtrykkeligt saavel i Morkinskinna som i Fagrskinna Cap. 201. Men da de begge ere skrevne førend Haakon Haakonssøn gjorde sit store Vesterhavstog i 1263, kan der fra Nedskriverens Side ikke vare Tale om nogen Sammenligning med dette, kun med Magnus Barfods tvende Tog, og Sigurd Jorsalafarers Tog til det hellige Land. I Knytlingasaga Cap. 41 lægges der ogsaa Olaf Kyrre, Haralds Søn, de Ord i Munden, „at da Kong Harald drog fra Landet, sagde Almuen, at aldrig havde en vældigere Hær udrustet sig fra Norge til et eneste Tog“.
- ↑ See Ljosvetningasaga Cap. 31.
- ↑ Næsten to Hundreder, foruden Proviantskibe og Smaaskuder, siger Harald Haardraades Saga Cap. 114, Snorre Cap. 83. Morkinskinna siger „to Hundreder“ uden at tilføie „næsten“.
- ↑ Da denne Krig var Angrebskrig, og Flaaden skulde føres udenfor Landet, kunde Kongen blot opbyde halv Almenning. Ved fuld Almenning stilledes i Alt, ifølge Gulathingsloven Cap. 315, 309 Skibe, det halve Antal bliver saaledes med et rundt Tal 150.
- ↑ Antages det at hvert af Kongens og Lendermændenes Skibe, der upaatvivleligt vare større end Ledingsskibene, i Gjennemsnit havde 120 Mand ombord,
