Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/340

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
322
Harald Haardraade.
30. Harald Haardraades Tog til England. Hans Nederlag og Fald ved Stanford Bro.


Kong Harald Haardraade havde imidlertid tilendebragt ſine Udruſtninger og, ſom det heder, faaet ſaa udſøgt en Hær ſamlet, ſom aldrig enten for eller ſiden er udgaaen fra Norge[1], kun maaſkee med Undtagelſe af den, Kong Haakon Haakonsſøn henved to hundrede Aar ſenere førte til Skotland. Blandt de anſeede Mænd, ſom fulgte med, nævnes førſt og fremſt Kongens Svoger Eyſtein Orre af Giſke, hvilken han yndede meeſt af alle Lendermændene, og hvem han nu ogſaa havde lovet ſin Datter Maria til Egte. Fremdeles nævnes Stallaren Styrkaar, Merkesmanden Fredrik, og den tapre Islænding Brand Gunnſteinsſøn, der ligeſom Hall Utryggsſøn var bleven landflygtig formedelſt Eyjulf Gudmundsſøns Overmagt[2]. Om Thore paa Steig ſiges det derimod udtrykkeligt, at han, uagtet Kongen havde befalet ham at deeltage i Toget, dog udeblev, afſkrækket ved en ſlem Drøm. Man kan ellers være forvisſet om, at de fleſte Lendermænd i Norge vare med; thi da den hele Flaade var ſamlet ved Solund-Øerne, udgjorde den ikke færre end 240 Skibe, foruden Smaaſkuder og Transportſkibe[3]. Af dette Antal beløb Ledingsſkibenes ſig ſandſynligviis til 150, hvilket omtrent var, hvad den halve Almenning kunne tilvejebringe; de øvrige 60 Skibe tilhørte ſaaledes deels Kongen, deels Lendermændene[4]. Antallet af Krigere og Søfolk kan neppe have været under 20000, hvilket endog i vore Dage, end ſige paa hine Tider, maa i Forhold til Norges Folkemængde og Hjelpekilder betragtes ſom en overmaade betydelig Styrke til et Søtog[5]. Regjeringen i Norge under

  1. Dette ſiges udtrykkeligt ſaavel i Morkinſkinna ſom i Fagrſkinna Cap. 201. Men da de begge ere ſkrevne førend Haakon Haakonsſøn gjorde ſit ſtore Veſterhavstog i 1263, kan der fra Nedſkriverens Side ikke vare Tale om nogen Sammenligning med dette, kun med Magnus Barfods tvende Tog, og Sigurd Jorſalafarers Tog til det hellige Land. I Knytlingaſaga Cap. 41 lægges der ogſaa Olaf Kyrre, Haralds Søn, de Ord i Munden, „at da Kong Harald drog fra Landet, ſagde Almuen, at aldrig havde en vældigere Hær udruſtet ſig fra Norge til et eneſte Tog“.
  2. See Ljosvetningaſaga Cap. 31.
  3. Næſten to Hundreder, foruden Proviantſkibe og Smaaſkuder, ſiger Harald Haardraades Saga Cap. 114, Snorre Cap. 83. Morkinſkinna ſiger „to Hundreder“ uden at tilføie „næſten“.
  4. Da denne Krig var Angrebskrig, og Flaaden ſkulde føres udenfor Landet, kunde Kongen blot opbyde halv Almenning. Ved fuld Almenning ſtilledes i Alt, ifølge Gulathingsloven Cap. 315, 309 Skibe, det halve Antal bliver ſaaledes med et rundt Tal 150.
  5. Antages det at hvert af Kongens og Lendermændenes Skibe, der upaatvivleligt vare ſtørre end Ledingsſkibene, i Gjennemſnit havde 120 Mand ombord,