med saa stor en Flaade, som han havde kunnet samle, hjemsøgte Øen Wight, og udpressede baade Penge og Levnetsmidler af Indbyggerne. Fra Wight drog han herjende langs Kysten til Sandwich. Imidlertid havde Harald Godwinessøn, ved Efterretningen om det paatænkte Angreb fra Nordmandie, gjort Anstalter til at samle en saa betydelig Styrke baade til Lands og Vands, som ingen engelsk Konge nogensinde tilforn havde bragt paa Benene, og hastede nu til Sandwich, for at drive Tostig tilbage. Denne oppebiede ikke hans Ankomst, men skyndte sig bort, efter at have presset saa mange af Busse-Karlene eller Søfolkene der fra Egnen i sin Tjeneste, at han kunde bemande 60 Skibe. Med disse tog han Vejen langs Østkysten, sejlede ind i Humberen, og herjede i Lindsey. Men her ilede Jarlerne Eadwine og Morkere til, og dreve ham bort. De Søfolk, der nødtvungne havde maattet tage Tjeneste hos ham, benyttede sig af den Knibe, hvori han befandt sig, til at rømme fra ham, saa at han kun beholdt 12 Snekker tilbage[1], med hvilke han tog sin Tilflugt til Kong Mælkolm i Skotland, der i sin Tid havde svoret sig i Fostbroderskab med ham, men, som vi have seet, senere hen, under hans Fraværelse paa en Pilegrims-Reise, havde viist sig som hans Fiende. Nu modtog han dog Tostig venskabeligt, gav ham Grid, og forsynede ham med Levnetsmidler. Aarsagen hertil er maaskee for en Deel at søge deri, at Mælkolm ved sit Giftermaal med Orknø-Jarlernes Moder nu, om end kun for en kort Tid, var dragen over i den nordiske Interesse, og tog det Parti, som vi ogsaa see hans Stifsønner, med eller mod deres Vilje, at slutte sig til. Efter dette uheldige Tog gjorde Tostig ikke paa egen Haand noget nyt Angreb paa England, men tilbragte Sommeren i Skotland, oppebiende Kong Harald Haardraades Ankomst. Harald Godwinessøn havde imidlertid i Sandwich væntet temmelig længe paa at hans Flaade kunde samles. Da dette omsider var skeet, drog han med den til Wight, hvor han blev liggende den hele Sommer, idet han derhos opstillede Troppe-Afdelinger langs Kysterne. Men i de tømte Dage af September Maaned[2] gik Forraadet paa Levnetsmidler op, saa at det var umuligt at holde Flaaden samlet. Kongen maatte derfor give Besætningen Hjemlov, og drog over Land til London, hvorhen han ogsaa lod Skibene bringe, men en Deel af disse forliste undervejs[3].
