Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/339

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
321
Toſtigs Angreb paa England.

med ſaa ſtor en Flaade, ſom han havde kunnet ſamle, hjemſøgte Øen Wight, og udpresſede baade Penge og Levnetsmidler af Indbyggerne. Fra Wight drog han herjende langs Kyſten til Sandwich. Imidlertid havde Harald Godwinesſøn, ved Efterretningen om det paatænkte Angreb fra Nordmandie, gjort Anſtalter til at ſamle en ſaa betydelig Styrke baade til Lands og Vands, ſom ingen engelſk Konge nogenſinde tilforn havde bragt paa Benene, og haſtede nu til Sandwich, for at drive Toſtig tilbage. Denne oppebiede ikke hans Ankomſt, men ſkyndte ſig bort, efter at have presſet ſaa mange af Busſe-Karlene eller Søfolkene der fra Egnen i ſin Tjeneſte, at han kunde bemande 60 Skibe. Med disſe tog han Vejen langs Øſtkyſten, ſejlede ind i Humberen, og herjede i Lindsey. Men her ilede Jarlerne Eadwine og Morkere til, og dreve ham bort. De Søfolk, der nødtvungne havde maattet tage Tjeneſte hos ham, benyttede ſig af den Knibe, hvori han befandt ſig, til at rømme fra ham, ſaa at han kun beholdt 12 Snekker tilbage[1], med hvilke han tog ſin Tilflugt til Kong Mælkolm i Skotland, der i ſin Tid havde ſvoret ſig i Foſtbroderſkab med ham, men, ſom vi have ſeet, ſenere hen, under hans Fraværelſe paa en Pilegrims-Reiſe, havde viiſt ſig ſom hans Fiende. Nu modtog han dog Toſtig venſkabeligt, gav ham Grid, og forſynede ham med Levnetsmidler. Aarſagen hertil er maaſkee for en Deel at ſøge deri, at Mælkolm ved ſit Giftermaal med Orknø-Jarlernes Moder nu, om end kun for en kort Tid, var dragen over i den nordiſke Interesſe, og tog det Parti, ſom vi ogſaa ſee hans Stifſønner, med eller mod deres Vilje, at ſlutte ſig til. Efter dette uheldige Tog gjorde Toſtig ikke paa egen Haand noget nyt Angreb paa England, men tilbragte Sommeren i Skotland, oppebiende Kong Harald Haardraades Ankomſt. Harald Godwinesſøn havde imidlertid i Sandwich væntet temmelig længe paa at hans Flaade kunde ſamles. Da dette omſider var ſkeet, drog han med den til Wight, hvor han blev liggende den hele Sommer, idet han derhos opſtillede Troppe-Afdelinger langs Kyſterne. Men i de tømte Dage af September Maaned[2] gik Forraadet paa Levnetsmidler op, ſaa at det var umuligt at holde Flaaden ſamlet. Kongen maatte derfor give Beſætningen Hjemlov, og drog over Land til London, hvorhen han ogſaa lod Skibene bringe, men en Deel af disſe forliſte undervejs[3].

  1. Det ſynes heraf, ſom om Toſtig ej alene havde taget Søfolkene ſelv, men ogſaa de Skibe, paa hvilke de befandt ſig.
  2. Chron. Sax. nævner udtrykkeligt Mariæ Fødſel eller 8de September.
  3. Chron. Sax. ved 1066.