Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/329

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
371
Harald Godwinesſøn hos Hertug Villjam.

(Svens Søn), hvilke Godwine havde ſtillet ſom Giſler for ſin egen og ſine Sønners Troſkab, over til Villjam, efter Sigende for at de der kunde være i ſaa meget ſikrere Forvaring, men, ſom Villjam ſelv paaſtod, for at han i dem kunde have et Pant paa, at Tronfølgen ſkulde vorde ham, ikke Harald til Deel. Omſtændighederne begunſtigede ogſaa Villjam paa en beſynderlig Maade. Harald Jarl foretog ſidſt i Aaret 1064 en Sørejſe fra ſin ſædvanlige Bolig Boſanham i Wesſex, enten, ſom det i vore Sagaer berettes[1], for at komme til Bretland, eller, ſom det andenſteds ſiges, for at drage til Flandern[2], eller, ſom det endelig ogſaa angives, for at beſøge Villjam ſelv, og udvirke hans Samtykke til Wulfnodhs og Haakons Frigivelſe, ja det tillægges endog af enkelte, ſaa uſandſynligt det end lyder, at Kong Edward ſelv ſkulde have ſendt ham for at overbringe Villjam det Budſkab, at han havde udnævnt ham til ſin Eftermand[3]. Men Storm drev Harald til Ponthieu, hvor Grev Guido af Abbeville benyttede ſig af ſin Strandret til at lade ham gribe og fængſle. Aldrig ſaa ſnart hørte Villjam dette, førend han ſtrax fik ham befriet og modtog ham med ſtore Æresbeviisninger ved ſit Hof, hvor Harald forblev den hele Vinter (1064—1065), og deeltog med Villjam i et Tog til Bretagne. Men desuagtet benyttede Villjam ſig af den Magt, han nu havde faaet over ham, til at afpresſe ham de haardeſte Løfter. Harald maatte forpligte ſig til at hjelpe ham til Erhvervelſen af Englands Trone, til at afſtaa ham Dover ſaa vel ſom flere andre Borge, til at love en af Villjams Vaſaller ſin Syſter til Egte, og til ſelv at ville egte Villjams Datter, med hvis Haand han derimod ſkulde faa Halvdelen af England i Len. Alle disſe Løfter maatte Harald oven i Kjøbet bekræfte ved den dyreſte Eed paa Helgen-Relikvier. Derpaa tillod Villjam ham at vende tilbage til England, tilſyneladende i den ſtørſte Venſkabelighed, idet han tildeelte Harald de ſtørſte Æresbeviisninger, ſkjenkede ham rige Gaver og ſamtykkede i at han medtog Broderſønnen Haakon[4]. Men Villjam havde nu givet ſine Fordringer aabenbart til-

  1. Harald Haardraades Saga Cap. 111, Snorre Cap. 78. Her tales der kun om en paatænkt Rejſe til Bretland, hvor dog maaſkee ved dette Sted nærmeſt forſtaaes det ſaakaldte Kornbretaland eller Cornouailles i Bretagne. Villjam af Malmsbury (II. 228, III. 286) lader ham alene drage ud paa en Lyſtfart, og af Storm drives over Kanalen. Haralds Rejſe findes ogſaa fremſtillet paa det merkelige Teppe i Bayeux.
  2. Henr. Huntingdon ved 1064, eller rettere Kong Edward Confesiors 22de Aar.
  3. Viljam af Jumièges VII. 31, Viljam af Aquitanien v. 191, Ordrik Vitalis S. 490. I Carmen de bello Hastingensi ſiges endog at Harald overbragte Edwards Sverd og Ring til Jertejn.
  4. Om Haralds Rejſe tales der mangeſteds, og den henføres af de bedre Forfattere bede til 1064 deels til 1065. Aarſagen til de forſkjellige Angivelſer