(Svens Søn), hvilke Godwine havde stillet som Gisler for sin egen og sine Sønners Troskab, over til Villjam, efter Sigende for at de der kunde være i saa meget sikrere Forvaring, men, som Villjam selv paastod, for at han i dem kunde have et Pant paa, at Tronfølgen skulde vorde ham, ikke Harald til Deel. Omstændighederne begunstigede ogsaa Villjam paa en besynderlig Maade. Harald Jarl foretog sidst i Aaret 1064 en Sørejse fra sin sædvanlige Bolig Bosanham i Wessex, enten, som det i vore Sagaer berettes[1], for at komme til Bretland, eller, som det andensteds siges, for at drage til Flandern[2], eller, som det endelig ogsaa angives, for at besøge Villjam selv, og udvirke hans Samtykke til Wulfnodhs og Haakons Frigivelse, ja det tillægges endog af enkelte, saa usandsynligt det end lyder, at Kong Edward selv skulde have sendt ham for at overbringe Villjam det Budskab, at han havde udnævnt ham til sin Eftermand[3]. Men Storm drev Harald til Ponthieu, hvor Grev Guido af Abbeville benyttede sig af sin Strandret til at lade ham gribe og fængsle. Aldrig saa snart hørte Villjam dette, førend han strax fik ham befriet og modtog ham med store Æresbeviisninger ved sit Hof, hvor Harald forblev den hele Vinter (1064—1065), og deeltog med Villjam i et Tog til Bretagne. Men desuagtet benyttede Villjam sig af den Magt, han nu havde faaet over ham, til at afpresse ham de haardeste Løfter. Harald maatte forpligte sig til at hjelpe ham til Erhvervelsen af Englands Trone, til at afstaa ham Dover saa vel som flere andre Borge, til at love en af Villjams Vasaller sin Syster til Egte, og til selv at ville egte Villjams Datter, med hvis Haand han derimod skulde faa Halvdelen af England i Len. Alle disse Løfter maatte Harald oven i Kjøbet bekræfte ved den dyreste Eed paa Helgen-Relikvier. Derpaa tillod Villjam ham at vende tilbage til England, tilsyneladende i den største Venskabelighed, idet han tildeelte Harald de største Æresbeviisninger, skjenkede ham rige Gaver og samtykkede i at han medtog Brodersønnen Haakon[4]. Men Villjam havde nu givet sine Fordringer aabenbart til-
- ↑ Harald Haardraades Saga Cap. 111, Snorre Cap. 78. Her tales der kun om en paatænkt Rejse til Bretland, hvor dog maaskee ved dette Sted nærmest forstaaes det saakaldte Kornbretaland eller Cornouailles i Bretagne. Villjam af Malmsbury (II. 228, III. 286) lader ham alene drage ud paa en Lystfart, og af Storm drives over Kanalen. Haralds Rejse findes ogsaa fremstillet paa det merkelige Teppe i Bayeux.
- ↑ Henr. Huntingdon ved 1064, eller rettere Kong Edward Confesiors 22de Aar.
- ↑ Viljam af Jumièges VII. 31, Viljam af Aquitanien v. 191, Ordrik Vitalis S. 490. I Carmen de bello Hastingensi siges endog at Harald overbragte Edwards Sverd og Ring til Jertejn.
- ↑ Om Haralds Rejse tales der mangesteds, og den henføres af de bedre Forfattere bede til 1064 deels til 1065. Aarsagen til de forskjellige Angivelser
