Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/328

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
310
Harald Haardraade.

vandt han dog heldigt dem alle, og befæſtede ligt i Herredømmet ved klogeligen at underſtøtte ſin Lensherre, den franſke Konge Henrik, mod dennes Broder og Medbejler. Robert ſkal, ſom ovenfor nævnt, have haft Kong Knut den mægtiges Syſter, Ulf Jarls Enke og Kong Svens Moder, Æſtrid til Egte og igjen have forſkudt hende, og det Uvenſkab mellem Kong Knut og ham, ſom derved enten opſtod, eller hvoraf Skilsmisſen var en Følge, fremkaldte hiint tilſigtede Angreb paa England, ſom vel hindredes ved Storm, men ſom dog ſatte Knut i alvorlig Ængſtelſe, og bragte ham til at gjøre ſtore Tilbud for at erholde Fred, da den uſtadige, og maaſkee af Samvittighedsnag plagede Robert pludſelig fik det Indfald, kun med et ubetydeligt Følge at gjøre en Pilegrimsrejſe til Jeruſalem, fra hvilken han ej kom tilbage, da han paa Hjemrejſen døde i Nicæa (22 Juli 1035). Han efterlod kun den ene Søn, Villjam, hvilken en Frille, Herleif, havde født ham i Falaiſe 1027[1], og ſom ved hans Afrejſe ſaaledes kun var ſov Aar gammel. Hans Ungdom hengik under mange Farer og Uroligheder, idet hans Frænder og Vaſaller ſtredes om Formynderſkabet for ham, og hans Liv egentlig kun ſparedes for at den, hvem det lukkedes at faa ham i ſin Magt, i hans Navn kunde udøve Herredømmet. Men ſaa ſnart han havde naaet Ynglingsalderen, viſte han, hvad han formaaede, ſejrede over den ene Modſtander efter den anden, endog over Kongen ſelv, erobrede Landſkabet Maine, og lagde overhoved en Tapperhed, en uimodſtaaelig Energi, og en intet Middel ſkyende Liſtighed og Statsklogſkab for Dagen, der trods hans Omgivelſers Had befæſtede hans Herredømme og fatte ham i Stand til at udkaſte og udføre en Plan, ſom ingen franſk Vaſal nogenſinde havde tænkt ſig mulig, og hvorom Tanken vel neppe heller kunde opſtaa hos andre end en Ætling af nordiſke Vikingefyrſter: Englands Erobring. Denne havde han viſtnok allerede for Øje, da han i Aaret 1051, ſtrax efter Edward Confesſors Brud med Godwine og hans Sønner, beſøgte England, og uſandſynligt er det ikke, at han allerede da har aflokket den ſvage Edward Løfter, fra hvilke denne ſenere har ſøgt at frigjøre ſig, men hvortil han efter ſin Frænde Edwards Død atter er vendt tilbage[2]. Han ſendte endog Harald Jarls Broder Wulfnodh og Broderſøn Haakon,

  1. Villjam af Jumièges VII. 3. Hans uegte Fødſel gav ham det bekjendte Tilnavn Baſtard. Men hans Fødſels ſaakaldte Uegthed beſtod maaſkee neppe i andet end at Forbindelſen mellem hans Forældre kun var ſluttet, ſom det paa et andet Sted kaldes, danico more.
  2. Ingulf, Villjams Skriver, S. 898, benegter viſtnok at Villjam allerede da ſkulde have næret Planer med Henſyn til Tronfølgen i England, men han kan neppe have haft Anledning til at vide, hvad der privat afhandledes mellem Edward og Villjam.