Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/324

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
306
Harald Haardraade.

ud, men da Almſtein bad om Naade, ſagde Halfdan: „den rette og pasſende Dom, ſom burde overgaa dig, var den, at du her led den ſamme Død, ſom du paa Nidingsviis tiltænkte os; men da vi ej ere Ligemænd, ſkal jeg ſkjenke dig Livet paa den Betingelſe at du vender tilbage til din rette Stand, og baade er og heder Træl ſaa længe du lever; og det ikke alene du ſelv, men ogſaa alle dine Børn og Efterkommere“. Almſtein foretrak dette for at dø, og med Trællenavnet gav Halfdan ham ogſaa en hvid, meget ſimpel Kjortel. Derpaa blev der holdt Thing, og Halfdan antog til alles Glæde Kongenavnet og Herredømmet over ſit Fædrenerige. Men Almſtein havde, ſom ſagt, mange Børn, og fra ham nedſtammer nok ogſaa du, min gode Ulf, thi du er Almſteins Sønneſøn, ligeſom jeg er Kong Halfdans Sønneſøn. Du og dine Frænder have vidſt at tilvende eder Kongens Gods, hvortil der her er Syn for Sagen i alle disſe prægtige Drikkekar og Bordprydelſer. Her har jeg den hvide Kjortel, min Farfader Halfdan gav din Farfader Almſtein; tag den nu, og dermed dit Ættenavn, ſaa at du efterdags kaldes Træl; thi paa hiint Thing, hvor Halfdan fik Kongenavn, og din Farfader fik Kjortelen, kom ogſaa Mødrene til hans Børn, og blev det da dømt, at alle Børnene og deres Efterkommere ſkulde bære ſamme Slags Dragt. Idet ſamme lod Harald en hvid Kjortel lægge frem for Ulf, og ſagde:

Kjender du denne Kjortel,
Kongen en Ko er du ſkyldig;
en fuldvoxen Oxe
er du ham ogſaa ſkyldig;
fedede Gjæs og Griſe
er du ham ogſaa ſkyldig;
Børn og alt hvad du ejer
er du ham ogſaa ſkyldig.

Ja, tilføjede Kongen:

ſlette Streger nu ſpørges,
ſelv du dig Kongen ſkylder.

Tag altſaa nu Kjortelen, ſom dine Forfædre bare, og dermed ſaavel deres Navn ſom deres Ret“. Ulf blev forfærdet over den uvæntede Slutning paa Kongens Fortælling, og vidſte ikke, om han ſkulde modtage Kjortlen eller ej. Men hans Kone og hendes Frænder bade Kongen at ſkjenke ham Naade, og fritage ham for den ſkrækkelige Ydmygelſe at blive gjort til Træl. Og Kongen gav omſider efter, og tillod ham at være Frimand ſom før; han lod ham ogſaa beholde een Gaard af alle dem, han hidtil havde ejet. Men de øvrige Gaarde, hans Indbo og Koſtbar-