Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/320

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
302
Harald Haardraade.

efter at hans egen Fader Utrygg var falden for Eyjulfs Haand. Eyjulfs ſtore Magt og Indflydelſe havde bevirket, at Hall tilligemed tre andre af hans Parti maatte forlade Island. Hall havde fundet en venlig Modtagelſe hos Harald, der gjorde meget af ham, fordi han var en dygtig Mand og tapper Kriger. Men ombord hos Kong Haralds Søn Magnus, der ogſaa var med paa dette Tog, befandt ſig en Frænde af Kodraan, ved Navn Thormod. Thormods Moder Jorunn var en Syſterdatter af Gudmund den mægtige, Kodraans Fader, og ſaaledes Kodraans Syſkendebarn. Thormod var kun et Aar gammel, da Kodraan blev dræbt, og havde ſaaledes aldrig ſeet Hall, da denne kort efter rejſte udenlands; han vidſte ikke engang af, at han befandt ſig i Hæren. Men da Kodraans Drab havde gjort megen Opſigt, og Eyjulf ſaa vel ſom de øvrige Madrevallinger ikke fandt at de havde faaet Erſtatning nok, anſaa enhver af dem ſig forpligtet til at dræbe Hall, hvor de traf ham. Magnus’s Skib laa yderſt i Vaagen og nærmeſt til at ſejle ud, Kongens derimod inderſt. Da der kun var et lidet Stykke tilbage at hugge op, kom Hall løbende og gav ſig til at hugge med ſaa ſtor Ivrighed, at en af de Omſtaaende udbrød: „ingen er dog flinkere end Hall Kodraansbane!“ Da Thormod borte dette fra Magnus’s Skib, ſprang han ſtrax ned paa Iſen, løb hen til Hall, og hug ham Banehug. Strax ſtimlede ſaa mange til, at Iſen braſt under dem: i den Forvirring, ſom herved opſtod, da enhver havde nok at gjøre med at frelſe ſit Liv, kom Thormod op igjen i Skibet, og da nu ogſaa Vaagen var aaben, gav Magnus ſtrax Befaling til at lægge ud, ſejlede afſted ſaa haſtigt han kunde, og lod Thormod, da han lagde til Havn om Aftenen, gjemme ſig i en nærliggende Skov. Da Kongen fik Drabet at vide, blev han meget opbragt, men da hans Skib laa inderſt, kunde han ikke indhente Magnus, førend han allerede var kommen i Havn og Thormod bragt tilſide. Han fordrede at Magnus ſkulde udlevere ham, ja truede endog at angribe ſin egen Søn, da denne vægrede ſig og tilbød Bod for Thormod: dog fik deres fælles Venner omſider bilagt Trætten. Thormod ſlap derfra med Livet, og Magnus ſkaffede ham ud af Landet til Danmark, hvorfra han ſiden rejſte til Conſtantinopel og tog Tjeneſte blandt Væringerne[1].

Harald tog Vejen fra Væneren ud igjennem Gaut-Elven, og ſkal paa Farten gjennem denne have miſtet nogle Folk, ſom rammedes af Skud

  1. Harald Haardraades Saga Cap. 90, Snorre Cap. 75, Ljosvetningaſaga Cap. 22—30. Om Thormod fortælles der i de vidtløftigere Kongeſagaer, at da han vilde tage Tjeneſte hos Kejſeren i Myklegaard, fandt denne ham at vare for liden af Væxt, men fik engang ſee, at han med et eneſte Hug ſkilte Hovedet paa en Tyr fra Kroppen, og antog ham da ſtrax, idet han ſagde: „denne Mand kan nok gjøre andre ſtore Hug, end paa Kvæg alene“.