Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/319

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
301
Haralds Tilbagetog.


Ved Ophugningen af Iſen indtraf en Begivenhed, ſom viſer, hvorledes Ættefejderne paa Island endnu ſtundom, ſom i gamle Dage, fortſattes udenfor Landet ſelv, og Hevnlyſten tilfredsſtilledes uden Henſyn til Tid, Sted og Omgivelſer. Blandt Beſætningen paa Kongens eget Skib var Islændingen Hall Utryggsſøn, almindelig kaldet Hall Kodraansbane, fordi han for mange Aar ſiden, i en Fegtning mellem Eyjulf Gudmundsſøn paa Madrevalle og de ſaakaldte Ljosvetninger eller Efterkommerne af Thorgeir Lovſigemand tilligemed deres Frænder, der uretfærdigt vare blevne ſagſøgte af Eyjulf, havde dræbt dennes Broder Kodraan faa Øjeblik

    Hiſtorieſkriver Dalin og efter ham flere nyere have antaget, at den Elv, ved hvis Udløb denne Kamp forefaldt, var Lidaaen i Kinneviken, hvor nu Staden Lidkøping ligger. Der ſtaar dog, at Harald ſejlede „øſter over Vandet“, og ſaaledes ſkulde man ſnarere antage, at det virkelig var etſteds paa Øſtkyſten, ikke paa Sydkyſten; iſær maa man tænke paa Heredet Vatsbo, hvor, ſom vi have ſeet, Dag Ringsſøn ſandſynligviis har haft ſit Rige, og ſom grændſede til Nerike, i hvilket hiin Sigtrygg boede paa Olaf den helliges Tid, der var Stamfader til Jarlen Karl Sunesſøn i Gautland, hvis Moder var en Sønnedatter af Orm Jarl og Sigrid Finnsdatter (Inge Haraldsſøns Saga Cap. 3). Alt dette tyder paa en nærmere Forbindelſe mellem flere norſke Høvdingeſtammer, iſær den, hvortil Orm Eilifsſøn og Haakon Ivarsſøn hørte, og de ſvenſke Ætter, der havde ſit Hjem i Vatsbo og Nerike. Den Elv, der omtales, kunde ſaaledes maaſkee være Tidaaen, ved hvilken Marieſtad er beliggende. — Om Haakons Deſcendenter handler Knytlinga Saga Cap. 98, der udtrykkeligt ſiger, at Kong Erik Ejegods Datter Ragnhild var gift med en Mand, der kaldtes Haakon den norſke (hinn norrœni), eller ogſaa Haakon Sunnivesſøn, og havde med ham Sønnen Erik Lam, og at Haakon den norſkes Moder Sunniva var en Datter af Haakon Ivarsſøn Jarl og Ragnhild, Magnus den godes Datter. I Cap. 304 gjentages der, at Erik Lam var en Søn af Haakon Sunnivesſøn den norſke, og Erik Ejegods Datter. I Orknøingaſaga S. 98 ſtaar der og, at Haakon den norſke, Erik Lams Fader, var en Datterſøn af Haakon Ivarsſøn. Saxo (S. 666) kalder Erik Lam en Datterſøn af Erik Ejegod, og kalder hans Fader etſteds (S. 641) Søn af Sunniva; andenſteds (S. 636) Haakon Jyde, tillæggende at han var gift med Knut Lavards Syſter (altſaa Erik Ejegods Datter). Knytlingaſagas Angivelſe er derfor viſtnok aldeles rigtig. Imidlertid ſtaar der dog ſaa vel i Hryggjarſtykke og Hrokkinſkinna (Harald Haardraades Saga Cap. 90), ſom i Morkinſkinna (fol. 15 b.) at Erik Lam var en Søn af Haakon Ivarsſøns Søn Haakon med Sven Ulfsſøns Datter. Dette kan alene betragtes ſom en Skriv- eller Læſe-Fejl af de oprindelige Saga-Nedſkrivere. Der ſtaar nemlig i Hryggjarſtykke: „Sunnifa hét dóttir hans en sunr hans hét Hákon er átti dóttur Sveins konungs Úlfssunar“; i Morkinſkinna; „ok hét dóttir hans Sunnifa, en sunr hét Hákon er átti dóttur Sveins konungs Úlfssunar“; her ſynes den rette Læſemaade at have været: „en sunr hennar hét Hákon er átti sunardótttir Sveins“ o. ſ. v. I Fagrſkinna kaldes Haakon Ivarsſøns Huſtru Ulfhild, ikke Ragnhild, viſtnok kun ved Skjødesløshed. Jfr. Langebek Script. rer. I. 597 Not. (n).