Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/31

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
13
Sven Ulfsſøns Familieforhold.

Hardeknut, kunde dennes Død ikke andet end hindre Udførelſen af hans Planer.

Sverige var for Sven ſaa godt ſom et andet Fædreland. Hans Stamfader Styrbjørn var en ſvenſk Kongeſøn. Efter al Sandſynlighed havde hans Farfader Thorgils Sprakalegg opholdt ſig der i længere Tid. Der tales ikke om, med hvem denne var gift, og hvo der var Ulf Jarls Moder, men den Omſtændighed, at hans Sønner hed Ulf og Eilif, ligeſom den veſtergautſke Jarl Ragnvalds Svaner, medens tillige Ragnvalds Fader, Skagul-Toſtes Søn, hed Ulf, ſynes at antyde, at Thorgils’s Huſtru var ſvenſk og hørte til den ſamme C.’Et ſom Ragnvald og Sigrid Storraade[1]. Ulfs Huſtru Æſtrid var, ſom vi have ſeet, en Datter af Sigrid, og da vi ſenere erfare, at de danſke Konger, Sven Ulfsſøns Ætlinger, havde Privatbeſiddelſer i Gautland, af hvilke flere vare en Deel af den ſaakaldte Sigridlev, eller Sigrid Storraades efterladte Jordegods, ligger den Slutning nær, at disſe Beſiddelſer oprindelig have været hendes Datter Æſtrids Medgift, og Sønnen Svens Mødrenearv[2]. Man ſynes ſaaledes at maatte antage, at Sven vaade paa Fædrene- og Mødrene-Side har arvet ſtore Ejendomme i Sverige, og at derfor hans lange Ophold i dette Land neppe engang kunde kaldes en Landflygtighed, da han ſnarere kunde ſiges at opholde ſig i ſit rette Fædrenehjem. Den hele Tid har han vel tilbragt deels paa ſine Gaarde, deels hos ſin Frænde, Kong Anund, med hvem han, ſom han ſelv ſiden fortalte, deeltog i hans forſkjellige Krigstog[3]. Her har han ſandſynligviis været omgiven af en talrig Skare af ſin Faders danſke Tilhængere, der deels fra Danmark, deels fra Hoffet i England ſamlede ſig om ham, og fandt en gjeſtfri Modtagelſe og trygt Tilhold paa hans Godſer.

  1. Opkaldelſerne ſpillede nemlig en ſtørre Rolle i Norden i ældre Dage, end ſenere; og da der, ſaa vidt bekjendt, ikke tidligere havde været nogen Ulf eller Eilif i den ſvenſke Kongefamilie, lige ſaa lidet ſom nogen af dette Navn fandtes i Ragnvald Jarls Huſtru Ingebjørg Tryggvesdatters Æt, maa man ſlutte, at ſaa vel rane ſom Thorgils’s Sønner ere opkaldte efter fælles Frænder af hans Æt, med hvilken Thorgils ſaaledes har været beſvogret. Uſandſynligt er det ej, at hans Fader Ulf igjen kan have været en Sønneſøn,og følgelig Sigrid Storraade en Sønnedatter af den Ulf Jarl, der i Styrbjørns Thaatt nævnes ſom dennes Morbroder og Foſterfader. Se Langebek Scr. Rer. Dan. III. S. 282.
  2. Om Sigrids Privatbeſiddelſer eller Sigridlev, ſe I. 2. S. 309.
  3. Dette ſtaar udtrykkeligt hos Mag. Adam af Bremen, II. 21. Adam anfører her Kong Sven ſom ſin Hjemmelsmand for at Norge ej kan gjennentrejfes i een Maaned, og Sverige neppe i to. „Dette“, ſagde han (Mag. Adam anfører Kongens udtrykkelige Ord), „prøvede jeg, da jeg nylig under Kong Jakob (d. e. Anund) i 12 Aar gjorde Krigstjeneſte i hine Egne, hvilke begge omringtes af høje Fjelde, iſær Norge, der med ſine Alper omgiver Sverige.“ Det ſynes heraf, ſom om Anund ſkulde have bekriget Norge, hvilket dog neppe kan have været Tilfældet.