Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/309

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
291
Misfornøjelſe paa Oplandene.



Neſje, til Belønning fordi de havde hjulpet ham mod Svein Jarl, og hvorved de i mange Stykker fik meget forud for Norges øvrige Indbyggere, hvilket Harald anſaa for utilbørligt, da han vilde at Kongens Rettighed ſkulde være eens over det hele Land, og at een og ſamme Herkomſt ogſaa over det hele Land ſkulde medføre ſamme perſonlige Rettigheder[1]. Vi have ſeet, at Olaf, da han allerførſt blev tagen til Konge af Oplændingerne, lovede at overholde Landets gamle Love og værge Landet mod udenlandſke Høvdinger[2]. Det er ikke uſandſynligt, at de oplandſke Love, eller Eidſævis Loven, paa den Tid hjemlede enhver Oplændinge ſtørre Rettigheder, og navnlig en forholdsviis ſtørre „Ret“, det vil ſige Bod for perſonlige Fornærmelſer, end hvilket ſom helſt Medlem af en anden Thingforening, der ellers med Henſyn til Herkomſt ſtod paa ſamme Trin, ſom han; og fornemmelig tør det hænde, at Oplændingerne havde megen Lettelſe fremfor Kyſtboerne med Henſyn til Krigstjeneſte, da de ej hørte til Skibrederne, og ſaaledes vel ſom ofteſt bleve fritagne for Op-

    heller ikke er det nødvendigt, da det deels er tydeligt at Haralds Overfald ſtaar i den nøjeſte Forbindelſe med Haakons Forberedelſer til Bortrejſe, og maaſkee langt mere ſkyldes Haralds Ønſke, at forpurre denne, end hans Lyſt til at ſtraffe Haakon fordi han havde ladet Sven undkomme, deels, ſom det nedenfor vil ſees, er urigtigt at lade Haakon blive forlenet med Vermeland allerede før ſin Afrejſe til Danmark, ſaa at der altſaa intet er til Hinder for at lade ham drage did endnu i 1063. Med de her fremſatte Punkter for Øje har jeg kombineret begge Bearbejdelſer efter bedſte Skjøn, idet jeg dog ſtedſe lagde Morkinſkinna til Grund.

  1. Dette ſiges i Hrokkinſkinna og Hryggjarſtykke (Harald Haardraades Saga Cap. 91), Morkinſkinna fol. 10. b., Fagrſkinna Cap. 195. Det udelades i Snorre, dog neppe med Rette, da Udſagnet om de Forrettigheder, Olaf den hellige ſkulde have tilſtaaet Oplændingerne, meget godt kan lade ſig forklare ſaaledes ſom det ovenfor er ſkeet. Men Hrokkinſkinna, Hryggjarſtykke og Snorre omtale ikke Kongens Uenighed med Oplændingerne og paafølgende Straffetog til deres Bygder førend efter Fredsſlutningen med Danmark, eller om Vintren 1064—65, medens Morkinſkinna derimod omtaler det Hele før Nisaa-Slaget, og Fagrſkinna udtrykkeligt henfører det til „lidt før“ dette. Da det af den Rolle, Haakon Ivarsſøn ſpiller ved disſe Uroligheder, ſaa vel ſom af den Omſtændighed, at Harald øjenſynligt ved Fredsſlutningen ſøgte at faa frie Hænder mod ham og Oplændingerne, er klart nok, at Straffetoget ikke ſkede førend paa den Tid, Snorre o. ſ. v. angiver, faa fejle visſelig Morkinſkinna og Fagrſkinna ved at henføre det til Tiden før Nisaa-Slaget; men denne Fejl er ſikkert opſtaaet deraf, at Haralds Tviſt med Oplændingerne om deres Rettigheder er begyndt længe før, uden at han har kunnet træffe kraftige Foranſtaltninger til at ydmyge dem, førend han havde faaet den danſke Krig af Halſen. Uenighed mellem ham og Oplændingerne omtales desuden allerede ved hans førſte Ophold i de Egne ſammen med Magnus den gode, ſe ovf. S. 131.
  2. Se ovf. I. 2. S. 322.