Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/307

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
289
Misfornøjelſe paa Oplandene.



27. Haralds Uenighed med Oplændingerne. Fredsſlutning med Kong Sven.


Haakon Ivarsſøns Naboſkab i Halland maatte være Kong Harald ſaameget mere farligt, ſom den ſlette Forſtaaelſe, der lige ſiden hans førſte Optræden i Landet havde herſket mellem ham og Oplændingerne, iſær

    ſkinna, Hryggjarſtykke og hos Snorre. For bedre Overſigts og Sammenlignings Skyld meddeles her et kort Uddrag af dem begge. Morkinſkinna omtaler ikke“Haakon, førend den, ſom ovenfor nævnt, lader ham ſkille ſig fra ſin Krigskamerat Finn Arnesſøn og ſlutte ſig til Kong Harald umiddelbart ſør Nisaa-Slaget. Den nævner intet om at han ſkulde have hjulpet Sven til at undkomme fra dette Slag, og omtaler heller ikke Karl Hallandsfar. Efter Haralds Tilbagekomſt til Norge lader den ham drage til Nidaros, efter førſt at have indbudt Haakon til ſig, ſom ogſaa ſiden kommer, og bliver modtagen med ſtore Æresbeviisninger. Den lader Kongen ſelv tilbyde ham Ragnhilds Haand, og, da hun gjør Vanſkeligheder ved at egte en „utigin“ Mand, overtale hende til at give ſit Samtykke ved at forpligte ſig til at give Haakon Jarlsnavn. Saaledes kommer da Giftermaalet iſtand efter Julen, og Haakon rejſer hjem med Ragnhild. Den følgende Juul (altſaa 1063—1064) rejſer han til Kongen for at forlange Jarlsnavnet, men møder Udflugter og Afſlag, og forbereder derfor ſin Afrejſe, ſom ovenfor beſkrevet; han dræber derpaa den kongelige Aarmand, og drager bort; Harald inddrager hans Ejendomme, men naar Kongen er borte, kommer han tilbage, dræber de Mænd, han har ſat til at beſtyre dem, brænder Gaardene op, og drager til Kong Sven, af hvem han udſendes mod Aasmund, kæmper med ham og dræber ham, ſaaledes ſom ovenfor beſkrevet, og bliver Jarl i Halland, hvorfra han, ſom det heder, herjede om Sommeren, naar Harald var nordenfjelds. Derpaa, ſiges der, ſluttede Kongen Fred i det tredie klar efter Nisaa-Slaget, altſaa 1065. Om Kongens forſøgte Overfald paa Haakon tales ikke et Ord. Den anden Bearbejdelſe lader, ſom oven omtalt, Haakon faa Løfte om Ragnhilds Haand af Finn Arnesſøn, ſom en Forſoning for Einars Drab (Harald Haardraades Saga Cap. 65, Snorre Cap. 47, 48), lader Haakon drage misfornøjet af Landet, fordi Giftermaalet ſtrandede paa Ragnhilds Vægring ved at egte en „utigin“ Mand, og Haralds Vægring ved at ophøje ham til Jarl, ſaa længe Orm Jarl levede (Harald Haardraades Saga Cap. 57, Snorre Cap. 49); den lader ham derpaa drage til Kong Sven, blive udnævnt til dennes Landværnsmand mod Vender og Kurer o. ſ. v., og dræbe Aasmund, hvilket bringer ham paa en uvenſkabelig Fod med Sven, ſaa at han atter vender tilbage til Norge, forliger ſig med Harald, og nu, ſiden Orm Jarl er død, baade udnævnes til Jarl paa Oplandene og faar Ragnhild til Egte (Harald Haardraades Saga Cap. 68, Snorre Cap. 50, 51, 52). Den lader Haakon nu ſom Haralds Jarl ledſage ham til Nisaa og deeltage i Slaget, hvorfra han hjelper den under Navnet Vandraad formummede Sven til at flygte. Den lader Harald tilbringe Vintren efter Slaget (1062—63) ej, ſom Morkinſkinna, i Nidaros, men i Oslo, hvor han ud paa Vaaren faar vide at Haakon har hjulpet Sven til at undkomme, og derfor ſtrax ſøger at overfalde ham, men forgjæves, hvorimod Haakon flygter til Kong Steenkil i Sverige, vender ſiden tilbage til Oplandene, medens Harald er nordenfjelds, begiver ſig atter til Steenkil, af hvem han forlenes med Vermeland, og gjør derfra et nyt Beſøg til Raumarike om Vintren (1063—64) for at hæve ſine