Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/307

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
289
Misfornøjelse paa Oplandene.



27. Haralds Uenighed med Oplændingerne. Fredsslutning med Kong Sven.


Haakon Ivarssøns Naboskab i Halland maatte være Kong Harald saameget mere farligt, som den slette Forstaaelse, der lige siden hans første Optræden i Landet havde hersket mellem ham og Oplændingerne, især

    skinna, Hryggjarstykke og hos Snorre. For bedre Oversigts og Sammenlignings Skyld meddeles her et kort Uddrag af dem begge. Morkinskinna omtaler ikke“Haakon, førend den, som ovenfor nævnt, lader ham skille sig fra sin Krigskamerat Finn Arnessøn og slutte sig til Kong Harald umiddelbart sør Nisaa-Slaget. Den nævner intet om at han skulde have hjulpet Sven til at undkomme fra dette Slag, og omtaler heller ikke Karl Hallandsfar. Efter Haralds Tilbagekomst til Norge lader den ham drage til Nidaros, efter først at have indbudt Haakon til sig, som ogsaa siden kommer, og bliver modtagen med store Æresbeviisninger. Den lader Kongen selv tilbyde ham Ragnhilds Haand, og, da hun gjør Vanskeligheder ved at egte en „utigin“ Mand, overtale hende til at give sit Samtykke ved at forpligte sig til at give Haakon Jarlsnavn. Saaledes kommer da Giftermaalet istand efter Julen, og Haakon rejser hjem med Ragnhild. Den følgende Juul (altsaa 1063—1064) rejser han til Kongen for at forlange Jarlsnavnet, men møder Udflugter og Afslag, og forbereder derfor sin Afrejse, som ovenfor beskrevet; han dræber derpaa den kongelige Aarmand, og drager bort; Harald inddrager hans Ejendomme, men naar Kongen er borte, kommer han tilbage, dræber de Mænd, han har sat til at bestyre dem, brænder Gaardene op, og drager til Kong Sven, af hvem han udsendes mod Aasmund, kæmper med ham og dræber ham, saaledes som ovenfor beskrevet, og bliver Jarl i Halland, hvorfra han, som det heder, herjede om Sommeren, naar Harald var nordenfjelds. Derpaa, siges der, sluttede Kongen Fred i det tredie klar efter Nisaa-Slaget, altsaa 1065. Om Kongens forsøgte Overfald paa Haakon tales ikke et Ord. Den anden Bearbejdelse lader, som oven omtalt, Haakon faa Løfte om Ragnhilds Haand af Finn Arnessøn, som en Forsoning for Einars Drab (Harald Haardraades Saga Cap. 65, Snorre Cap. 47, 48), lader Haakon drage misfornøjet af Landet, fordi Giftermaalet strandede paa Ragnhilds Vægring ved at egte en „utigin“ Mand, og Haralds Vægring ved at ophøje ham til Jarl, saa længe Orm Jarl levede (Harald Haardraades Saga Cap. 57, Snorre Cap. 49); den lader ham derpaa drage til Kong Sven, blive udnævnt til dennes Landværnsmand mod Vender og Kurer o. s. v., og dræbe Aasmund, hvilket bringer ham paa en uvenskabelig Fod med Sven, saa at han atter vender tilbage til Norge, forliger sig med Harald, og nu, siden Orm Jarl er død, baade udnævnes til Jarl paa Oplandene og faar Ragnhild til Egte (Harald Haardraades Saga Cap. 68, Snorre Cap. 50, 51, 52). Den lader Haakon nu som Haralds Jarl ledsage ham til Nisaa og deeltage i Slaget, hvorfra han hjelper den under Navnet Vandraad formummede Sven til at flygte. Den lader Harald tilbringe Vintren efter Slaget (1062—63) ej, som Morkinskinna, i Nidaros, men i Oslo, hvor han ud paa Vaaren faar vide at Haakon har hjulpet Sven til at undkomme, og derfor strax søger at overfalde ham, men forgjæves, hvorimod Haakon flygter til Kong Steenkil i Sverige, vender siden tilbage til Oplandene, medens Harald er nordenfjelds, begiver sig atter til Steenkil, af hvem han forlenes med Vermeland, og gjør derfra et nyt Besøg til Raumarike om Vintren (1063—64) for at hæve sine