Udmerkelse. Paa denne Tid gjorde Aasmund, Svens Brodersøn, megen Ustyr i Danmark. Vi have seet, hvorledes Sven efter hans Fader Bjørns Drab havde taget sig af ham og opfostret ham[1]. Men eftersom Aasmund voxede til, artede han sig slet, øvede Vold og Drab, og viste sig saa uregjerlig, at Kongen ikke vilde have ham hos sig, men gav vant et Len, hvoraf han godt kunde holde sig og sine Folk. Lenets Indtægter forsloge imidlertid ej for Aasmund, der omgav sig med langt flere Folk end han egent.lig skulde, og naar han da kom tilkort, tog han andetsteds i Riget med Vold, hvad han behøvede. Da fratog Kongen ham Lenet, og sagde at han skulde forblive ved Hirden uden at holde nogen Skare; men Aasmund kunde ikke længe finde sig i denne Tvang, rømte bort til sine forrige Stalbrødre, og øvede nu i Spidsen for dem endnu større Uvæsen end forhen. Det lykkedes vel Kongen endnu engang at faa ham i sin Vold, og han lod ham lægge i Lænker, for saaledes at tæmme ham. Men Aasmund fandt Udvej til at befri sig fra Lænkerne, flygtede bort, skaffede sig Folk og Skibe, og gav sig nu til at herje og dræbe Folk baade indenlands og udenlands. Hans Frækhed gik endog saa vidt, at han fordrede af Sven, at denne skulde udnævne ham til Jarl i Halland efter Finn Arnessøn[2]. Saaledes stode Sagerne, da Haakon Ivarssøn kom til Danmark. Sven klagede sin Nød for ham, og tilbød ham selv Jarledømmet over Halland, hvis han kunde faa Aasmund i sin Vold og bringe ham fangen til Hoffet. Haakon, hvis Hug stod til at faa Jarle-
- ↑ Se ovenfor S. 179, jvfr. S. 234, Anm.
- ↑ Denne Beskrivelse over Aasmunds gale Streger findes i Hrokkinskinna og Hryggjarstykke (Harald Haardraades Saga Cap. 61) samt hos Snorre Cap. 57. Morkinskinna (fol. 14. a.) siger kun i Korthed at Aasmund blev tre Gange fangen og at Sven hver Gang skjenkede ham Livet, men beretter først, at Sven, faa snart Aasmund var bleven voxen, gav ham Folk og Skibe til at hevne sin Faders Drab paa Harald Godwinessøn, som dengang var Konge i England, og at Aasmund brugte denne Flaade til at herje i Danmark. Denne Beretning er højst usandsynlig, ikke saa meget fordi Harald Godwinessøn paa denne Tid endnu ej var Konge, thi han havde dog næsten kongelig Magt, som fordi han var alt for mægtig til at det fornuftigviis kunde falde Aasmund eller nogen anden ind at angribe ham med tre Skibe, hvilket var det Antal, Sven siges at have givet ham til dette Tog. Derimod er det vistnok ganske rigtigt, naar Morkinskinna fortæller at Aasmund lagde an paa at blive Jarl i Halland, og at Sven i dets Sted tilbød Haakon denne Værdighed. Det er ogsaa rigtigt at Morkinskinna kalder Aasmund en Søn af Bjørn Ulfssøn, og udtrykkeligt siger at denne blev dræbt af Sven Godwinessøn i Thingmannalidet i England, medens den anden Bearbejdelse derimod kalder ham Svens Systersøn. Ogsaa beskrives Enkelthederne ved Slaget og Haakons paafølgende Møde med Sven noget forskjelligt i den sidste. Haakon hugger Hovedet af Aasmund, og lægger det paa Bordet for Sven.
