Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/296

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
278
Harald Haardraade.

Sverdſlag fly for Danerne.“ Derpaa drog han ſit Sverd, gik frem i Forſtavnen af Skibet, og gjorde tre Hug foran ſig i Luften; paa Haakons Spørgsmaal, hvad det ſkulde betyde, ſagde han: „det kalder man udenlands Sejrstegn (sigrbákn), idet Kongen derved viſer, hvorhen hans Vrede vender ſig[1]. Derpaa gav han Befaling at lægge Skibene i Orden. Sin egen Drage lagde han i Midten; ved Siden af ham laa Ulf Stallare, og bad ſine Mænd endelig at lægge Skibet godt frem, hvilket Skalden Svein Herdiſesſøn, der var ombord hos ham, udtrykkeligt bevidner. Paa den ydre Fløj laa Høvdingerne, fra Thrøndelagen, paa den indre Haakon Ivarsſøn og Høvdingerne, fra de ſydlige Egne[2].

Paa ſamme Tid ordnede ogſaa Sven ſine Skibe. Han lagde ſit eget Skib i Midten, lige imod Haralds. Ved hans Side laa Finn Jarl, og derefter de tapreſte af Danernes Høvdinger, blandt dem fornemmelig Skjalm hvide fra Sjæland, Erkebiſkop Abſalons Farfader, og hørende til en af Danmarks ypperſte Ætter. I Svens Hær ſkal der ej have været færre end ſex Jarler, Finn iberegnet[3]. Man ſkred nu til at tenge eller binde Skibene ſammen, men paa Grund af deres ſtore Antal kunde dette alene ſkee midt i Flaaden. Paa begge Sider vare ſaaledes en heel Deel Skibe løſe, og lagde fra frem efterſom Befalingsmændene havde Mod eller Lyſt til, men dette, heder det i en Saga, var heel forſkjelligt. Efter Aftalen beholdt ogſaa Haakon Ivarsſøn ſine Skibe løſe. Med alle disſe Forberedelſer gik Dagen hen, ſaa at det allerede var blevet Aften, inden Slaget kunde begynde. Det var Laurentiusmesſe-Aften (9de Auguſt)[4], og Nætterne havde derfor allerede begyndt at mørkne. Begge Flaader ſynes at have indtaget en ſaadan Stilling, at enhver af dem med den ene Fløj berørte Landet ſtrax udenfor Elvemundingen, medens den anden vendte udad mod Fjorden[5]. Da alt var ordnet, lod Harald blæſe til Angreb. Da, ſiger Sagaen, roede Danerne til, og da gik Ludrene med Raab og Opeggelſer, og Danerne troede for viſt at have faaet

  1. Dette er aabenbart den ſamme ſymboliſke Handling, ſom lige indtil de ſeneſte Tider have plejet at foretages ved Kongers eller Kejſeres Kroning.
  2. Harald Haardraades Saga Cap. 77, Snorre Cap. 63. At Høvdingerne fra de ſydlige Egne laa inderſt, ſees deraf at Skjalg Erlingsſøns Skib drev ind mod Land, ſe nedenfor S. 280.
  3. Thjodolfs Vers, anført i Harald Haardraades Saga Cap. 78, Snorre Cap. 67, Fagrſkinna Cap. 191.
  4. Morkinſkinna og Fagrſkinna nævne Laurentsmesſe-Aften, Hrokkinſkinna derimod Laurentsmesſe-Dag. Meningen er aabenbart den, at Forberedelſerne til Kampen begyndte den 9de, og at Kampen ſelv ſtod paa om Natten mellem 9de og 10de.
  5. Dette fremgaar af det ovenfor i 8. 276 Note (2) berørte.