Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/295

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
277
Slaget udenfor Nis-Aa.

mod det modſatte, havde han dog meeſt Lyſt til at ſtaa ſin egen Konge bi; hans Mænd bade ham at raade, ſom han vilde, og ſaaledes gik han over til Harald med ti Skibe, medens Finn derimod blev Sven tro. Harald takkede Haakon for den uvæntede Hjelp, der var ham ſaameget mere kjærkommen, ſom han havde hørt Haakon højt berømme før hans Krigsvanthed og Tapperhed. Derpaa lod han ſine Mænd ſammenkalde til et almindeligt Møde, og forelagde dem det Spørgsmaal, om man ſkulde binde an mod Danerne, eller forſøge at undkomme. „Hidtil“, ſagde han, „have vi kun herjet og taget endeel Gods, uden at udrette det mindſte, der kan tjene os til Berømmelſe; derfor ønſkede jeg helſt at vi nu kunde vinde en hæderlig Sejr, hvilket ſlet ikke er ſaa umuligt, thi om Sven end har en ſtor Flaade, ere hans Skibe dog mindre end vore og hans Mænd ikke ſaa meget at lide paa: jeg vilde være eder ſaare taknemmelig, hvis I ſtemte for hellere at kæmpe end at undfly“. Mange ſvarede dog, at Sven havde for ſtor Overmagt til at det var raadeligt at binde an med ham: andre taug ſtille. Da ſagde Haakon Ivarsſøn: „endnu har jeg ikke tjent eder, men ſaa meget ivrigere ønſker jeg nu at viſe eder, hvad jeg kan udrette: Danerne pleje vel at være hidſige i Førſtningen, men ogſaa deſto ſnarere at løje af, naar de faa en varm Modtagelſe. I har ofte tilforn ſejret over en ſtor Overmagt, og ſaaledes haaber jeg nok at det ogſaa nu vil gaa, derfor ſtemmer jeg for Kamp, men beder kun om at jeg maa have mine Skibe løſe, uden at binde dem i Tengſlerne“. Harald blev glad ved at høre disſe Ord, og fortalte nu en Drøm, han havde haft om Natten. „Det forekom mig( ſagde han, ſom om jeg og Kong Sven holdt begge i een og ſamme Ring, hvilken vi ſøgte at drage fra hverandre, og at endelig Sven drog Ringen fra mig“. Denne Drøm forekom de fleſte betænkelig ſom om Sven ſkulde komme til at beholde Sejrens Priis. Men Haakon ſagde: „jeg tror ſnarere det ſkal betyde, at Sven vil blive kjørt i Ring[1]“. „Ja“, ſvarede Harald, „denne Forklaring anſeer jeg for den rimeligſte, og vil derfor heller ikke gjøre flere Omſtændigheder, men ſtrax begynde Slaget; og før ſkal enhver af os falde over den anden, førend vi uden

    ſkinna her lader Finn.og Haakon komme tilbage fra et af de Vikingetog, de foretoge i Fællesſkab med Ketil af Ringenes. Thi for der førſte var det Guthorm, ikke Ketil af Ringenes, med hvilken de havde ligget paa Tog, for det andet henhøre die-ſe Tog til en langt tidligere Periode, ſe ovf. S. 171. Det rimeligſte er, at Haakon, hjemkommen fra et af ſine Øſterſøtog, har ſluttet ſig til Finn, da denne ſom Soens Jarl ſkulde ſtode til hans Flaade.

  1. I Sagaen ſtaar der egentlig, at Kongerne drog „Hank“ (d. e. Ring, Krog) med hinanden, og at Haakon udtydede det, ſom om Sven vilde komme til at „áhankask“, d. e. faa Hank om ſig, komme i Klemme. Ordſpillet kan ikke overſættes.