Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/293

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
275
Haralds Tog til Halland.

Harald havde ogſaa ſin Dronning og begge ſine Sønner Magnus og Olaf med, uagtet de endnu vare ſaa godt ſom Børn: Magnus, maaſkee og Olaf, ſtyrede endogſaa et eget Skib[1]. At Kongens Svoger og paalideligſte Støtte, Ulf Stallare, var med, følger af ſig ſelv. Blandt andre anſeede Mænd, ſom deeltoge i Toget, nævnes udtrykkeligt kun trende, nemlig Kongens Svoger Eyſtein Orre fra Giſke; en ſtor, ſterk og ſtridbar Bonde fra Moſter, kaldet Thorolf Moſtrarſkegg ligeſom hiin bekjendte Landnamsmand af dette Navn; og Skjalg Erlingsſøn fra Jæderen[2], hvis Deeltagelſe tyder paa, at der nu herſkede nok ſaa god Forſtaaelſe mellem ham og Kongen; men det følger af ſig ſelv, og antydes endog, at de fleſte Høvdinger fra det hele Land vare med. Da Flaaden kom til Viken, blev den adſplittet af heftig Storm og Modvind, ſaa at der, ſom Thjodolf Skald ſiger, laa Skibe næſten i hver Havn mellem Skjerene[3]. Dog kom, ſom det ſynes, ingen af Skibene til Skade, og da der atter blev Bør, fortſatte Harald Sejladſen øſter til Elven. Det af ham betegnede Sted, hvor Slaget ſkulde ſtaa, var ved Thumla, ſydveſtligſt paa Hiſingen, eller i Sundet mellem denne og Bjarkø, en af Eykrøerne. Her ſamlede hans Skibe ſig, og her holdt han Vaabenthing eller Mønſtring over ſine Folk[4]. Men Sven lod ſig ikke ſee; og de Daner, der vare nærmeſt Elven og Grændſen, flygtede ved den førſte Efterretning om Haralds Ankomſt. Imidlertid erfoor Harald, at Sven havde en Flaade ude, og at han laa med den ved Fyn og Smaa-Øerne, men havde den beſtemte Henſigt, at undgaa et Hovedſlag med Nordmændene. Harald gjorde nu ſom forrige Gang, ſandſynligviis dreven af Nødvendigheden, da den Tid af halvanden Maaned, da Ledingstropperne vare forpligtede til at tjene[5], nærmede ſig ſin Ende for dem, der vare komne nordenfra og allerede havde været længe ude: han ſendte Ledingsſkibene, det vil ſige de nordenfjeldſke, hjem, og beholdt kun halvandet Hundrede (180) Skibe tilbage, der fornemmelig tilhørte Lendermændene, men hvoriblandt der vel ogſaa vare endeel Ledingsſkibe fra Viken, hvilke førſt nylig havde ſtødt til Flaaden. Med denne,

  1. At Magnus ſtyrede Skib, nævnes i alle de Sagaer, ſom handle om Slaget. Olafs Nærværelſe omtales i Fagrſkinna Cap. 192.
  2. Se Fagrſkinna Cap. 192, Harald Haardraades Saga Cap. 78, 82. Snorre Cap. 65.
  3. Harald Haardraades Saga Cap. 76, Snorre Cap. 62.
  4. Thjodolf ſiger nemlig udtrykkeligt: „Fyrſten (Harald) holdt Thing ved Thumla (Læſemaaden Þumlu ſynes her retteſt); der er det Møde, der ſkyldes Ravnene (nemlig fordi Slaget vilde ſkaffe dem Liig at rede) aftalt med Sven, naar kun ikke Danerne unddrage ſig“. Thumla gjenkjendes endnu i Navnet Tummelhede (Þumluheiðr) i Thorsland Sogn paa Hiſingen.
  5. Se Ældre Gulathings Lov Cap. 302.