hvervede Kongedømmet over begge Riger. Om Sven modtog Udfordringen, siges ikke[1], men imidlertid udbød Harald Almenning af hele Riget, da det under alle Omstændigheder var hans Hensigt at prøve en afgjørende Kamp. I Løbet af Vaaren blev Hæren og Flaaden dragen sammen: det var en betydelig Styrke, men som først efterhaanden samledes, da Ledingsog Lendermænds-Skibene nu, som ellers, ikke paa eengang indfandt sig, men først efter som Harald paa sin Rejse langs Kysten kom forbi hvert Fylke. Selv tiltraadte han ikke Rejsen, førend det store Skib var færdigt, hvilket det vel neppe blev førend henimod Sommerens Begyndelse[2]. Da løb det af Stabelen, og derefter bleve de forgyldte Drageprydelser paasatte. Thjodolf Skald beskriver meget levende Skibets Pragt. „Jeg saa“, siger han, „Skejden løbe ud i Aaen henimod Søen: betragt kun, hvorledes den prude Drages lange Side strækker sig ud foran Landet: Ormens blanke Fax straaler nu, siden den er kommen paa Søen, og de prægtige Svirer bære det pure Guld“. Thjodolf nævner ogsaa Ugedagen, paa hvilken Harald lettede Anker. „Det var en Løverdag[3]“, siger han, „at Kongen lod tage Tjeldingerne ned, medens de fagre Kvinder betragtede Dragens Fart fra Byen: den unge Konge styrede den nye Skejd ud af Nid-Elven mod Vesten, idet de brave Drenges Aarer sloge Søen“. „Disse Mænd“, siger han videre, „forstaa sig ret paa at føre Aarerne: Kvinden staar og undres over deres Aareslag som noget, hvortil hun ej har seet Magen: det vil gjøre hende ondt, om de sorte Aarer springe, men hiin behøver ej at ængste sig: alt skeer med Orden og Rolighed. Vældigt trykkes Hamlen, førend Aaren løftes, idet Nordmændene ro den naglede Drage gjennem den haglkolde Strøm: og naar de sytti Aarer bevæge sig i regelmæssig Takt, seer det ud som Ørnevinger af Jern[4]“.
- ↑ Der staar rigtignok længere nede (Harald Haardraades Saga Cap. 77, Snorre Cap. 63) at Sven ikke vilde holde Stevnelag med Nordmændene, men dette kunde vel ogsaa tages i den Betydning, at han ej ændsede den af Harald paa egen Haand fremsatte Udæskning. Der kunde endog være Spørgsmaal om, hvor vidt Harald virkelig bar fremsat nogen saadan, eftersom Morkinskinna tier derom, men Spørgsmaalet maa dog besvares bekræftende, naar man seer hen til Øjevidnet Thjodolfs udtrykkelige Udsagn, som her nedenfor nærmere berøres, nemlig at Harald holdt Thing ved Thumla, og at Modet med Sven der var „berammet“ (eindagaðr fundr).
- ↑ Da Slaget ved Nisaa, som det nedenfor vil sees, foregik i August, og Harald rimeligviis en 14 Dage eller 3 Uger forud, altsaa midt i Juli, afskedigede Ledingstropperne fra det Nordenfjeldske, da de vel havde ligget ude i den foreskrevne Tid af halvanden Maaned, maa man sætte Udfarten fra Nidaros til sidst i Mai eller først i Juni.
- ↑ Denne Løverdag kunde saaledes nærmest være 1ste eller 8de Juni.
- ↑ Harald Haardraades Saga Cap. 76, Snorre Cap. 62.
