Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/29

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
11
Sven Ulfsſøns Familieforhold.

det at faa Overhaand, maa anſees lige ſaa viſt, ſom at Jomsborg efter Haralds Plan ſkulde blive en arvelig Beſiddelſe i Sprakalegg-Ætten, og at Jomsvikinge-Samfundets vigtigſte Formaal var at værne om denne Æt og og fremme dens Interesſer[1]. Derfor finde vi Jomsvikingerne ogſaa i et meget ſpendt Forhold til Kong Sven, medens derimod Eilif, Thorgils Sprakaleggs Søn, optræder blandt Jomvikingernes fornemſte Høvdinger tilligemed Thorkell bøje og Heming[2]. Disſe Høvdinger traadte endog i Ædhelreds Tjeneſte imod Kong Sven[3]. Vel ſee vi ſiden Thorkell høje, under forandrede Forhold, ſlutte Forbund med Svens Søn Knut, paa ſamme Tid ſom Eilifs Broder Ulf egtede Knuts Syſter Æſtrid og udnævntes til Jarl, efter al Sandſynlighed i Jomsborg[4], ſom han enten allerede beſad, eller kort efter ved Knuts Hjelp erobrede. Men i 1021 blev Thorkell erklæret fredløs af Knut, og dræbt af de danſke Høvdinger[5]; og uagtet Knut endnu troede Ulf ſaa godt, at han endog indſatte ham til Statholder i Danmark[6] — upaatvivlelig det Maal, hvortil Ulf ved at hykle Venſkab for Knut længe havde ſigtet —, benyttede denne dog, ſom vi have ſeet. Knuts førſte længere Fraværelſe til et Forſøg paa at gjøre ſig uafhængig, og dette mislykkede Forſøg havde ej alene Ulfs Drab, men ogſaa hans Søn Svens Landflygtighed til Følge. Sven ſtod ſaaledes, da Hardeknut ſluttede hiint Forlig med Magnus, ſom en landflygtig, af Kongen og hans Tilhængere ſelv mistænkt Høvding for et politiſk Parti, hvis Henſigt det var at betage de herſkende Høvdingeſlægter deres Indflydelſe. Allerede hans Arvefordringer paa Jomsborg ſtred aabenbart imod Kongehuſets Interesſer, end ſige de Fordringer, han maatte formodes at have paa Kronen ſelv. Under disſe Omſtændigheder er det ej at undres over, at iſær

  1. Det ſtaar vel ingenſteds tydeligt udtalt, men fremgaar dog umiskjendeligt af alt, hvad man for Reſten med Sikkerhed veed om disſe Begivenheder.
  2. Sammeſteds S. 470.
  3. Sammeſteds S. 472.
  4. Sammeſteds S. 478.
  5. Sammeſteds S. 672.
  6. Det er ovenfor (I. 2. S. 767) omtalt, hvorledes Knut den mægtige udnævnte ſin Søn Sven til Herre i Jomsborg, og at han ſiden overdrog Beſtyrelſen til Harald, Thorkell bøies Søn. Henſigten var ſaaledes at inddrage Jomsborg, eller at gjøre det til en Apanage ſør yngre Kongeſønner. Det maatte ogſaa anſees farligt, at lade dette vigtige Len komme i Hænderne paa andre end paalidelige Mænd, og iſær maatte det være betænkeligt, at ſee det i Hænderne paa noget Medlem af den med Kongehuſet rivaliſerende Sprakalegg-Æt. Harald, Thorkell højes Søn, ſynes ganſke at have ſluttet ſig til Kongehuſets Interesſer. Hans Jarletitel havde neppe noget med Jomsborg at beſtille, men betragtedes vel nærmeſt ſom tilkommende hans Æt. Paa ſamme Maade har vel og Sigvalde Jarl kun fort Jarletitel ſom Familie-Titel, medens han i Jomsborg alene var Thorgils Sprakaleggs eller Sønnernes Formynder, og Befalingsmand i Borgen.