tro, alene udsprang af Lyst til at gjøre geografiske Opdagelser, men som enten nærmest gjaldt Bjarmeland, eller Island, eller endelig kun havde til Hensigt at befæste hans Herredømme over Finmarken og Haalogaland, hvor ikke i flere Aar nogen Konge havde viist sig, og hvor det derfor nok kunde behøves, at han ved sin personlige Nærværelse satte sig i Respekt. Mag. Adam fortæller nemlig, at Kong Harald paa et Søtog søgte at udforske, hvor vidt Nordhavet strakte sig, men at han „paa de mørke Yderkanter foran Verdens Ende nær var med sine Skive kommen ud i Afgrundens frygtelige Svælg, og med Nød og neppe kom uskadt tilbage[1]“. Man maa formode, at Mag. Adam har hørt og tildeels misforstaaet en Beretning om en eller anden Fare, Harald kan have bestaaet i Saltstrømmen eller Moskø-Strømmen, der i hine Dage synes at have været farligere end nu. Men da han ogsaa paa et andet Sted omtaler Haralds Opdagelsesrejse, kan det neppe betvivles, at han paa dette Søtog til sit Riges nordligste Egne ogsaa har sejlet længere mod Nord for at undersøge Farvandene. Vi have i alle Fald her et nyt Beviis paa Haralds Foretagelses-Aand.
Det næste Tog, Harald gjorde til Danmark, gjaldt, som formodentlig de fleste, Jylland, men omtales, merkeligt nok, ikke af vore egne Sagaskrivere, men kun af den danske Forfatter Saxo. Harald, fortæller han, laa med hele den norske Flaade ved Djursaa, eller Indløbet til Kolind-Sund i Nærheden af den nuværende By Grenaa Herhen Grindhøg), da Kong Sven kom til, og uforsigtigt angreb Nordmændene med en langt ringere, i Jylland samlet Styrke. Han leed ogsaa et fuldstændigt Nederlag; den største Deel af hans Mænd løb i Vandet, og omkom der. Aaret, i hvilket dette Slag blev holdt, angives ej; kun seer man saa meget, at det maa have fundet Sted henimod 1060[2]. Om Sommeren 106l gjorde Harald et nyt Tog til Jylland, men alene med faa Folk og nogle smaa
- ↑ Mag. Adam IV. 38, jvfr. 11.
- ↑ Dette synes at kunne sluttes deraf, at Saxo, strax efter at omtale Slaget ved Djursaa (XI. Bog S. 551, 552) fortæller om Nisaa-Slaget som foregaaet kort derefter (brevi post); da nu Nisaa-Slaget skede 1062, og Haralds Tog i Limfjorden det foregaaende Aar, bliver Tiden for Djursaa-Slaget i det seneste 1060, medens den heller ikke, hvis vi strengt skulle helde os til Udtrykket brevi post, kan sættes mere end eet eller højst to Aar tidligere. Men paa den anden Side maa det igjen ikke oversees, at Saxo omtaler Djursaa-Slaget, som om det var det første,Harald og Sven leverede hinanden, og udtrykkeligt siger, at de ikke kæmpede sammen i formeligt Slag mere end to Gange, nemlig ved Djursaa og Nisaa; hvorhos Saxo her, som i hele
