Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/288

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
270
Harald Haardraade.

tro, alene udſprang af Lyſt til at gjøre geografiſke Opdagelſer, men ſom enten nærmeſt gjaldt Bjarmeland, eller Island, eller endelig kun havde til Henſigt at befæſte hans Herredømme over Finmarken og Haalogaland, hvor ikke i flere Aar nogen Konge havde viiſt ſig, og hvor det derfor nok kunde behøves, at han ved ſin perſonlige Nærværelſe ſatte ſig i Reſpekt. Mag. Adam fortæller nemlig, at Kong Harald paa et Søtog ſøgte at udforſke, hvor vidt Nordhavet ſtrakte ſig, men at han „paa de mørke Yderkanter foran Verdens Ende nær var med ſine Skive kommen ud i Afgrundens frygtelige Svælg, og med Nød og neppe kom uſkadt tilbage[1]“. Man maa formode, at Mag. Adam har hørt og tildeels misforſtaaet en Beretning om en eller anden Fare, Harald kan have beſtaaet i Saltſtrømmen eller Moſkø-Strømmen, der i hine Dage ſynes at have været farligere end nu. Men da han ogſaa paa et andet Sted omtaler Haralds Opdagelſesrejſe, kan det neppe betvivles, at han paa dette Søtog til ſit Riges nordligſte Egne ogſaa har ſejlet længere mod Nord for at underſøge Farvandene. Vi have i alle Fald her et nyt Beviis paa Haralds Foretagelſes-Aand.

25. Haralds Sejr ved Djursaa, og Tviſt med Haakon Ivarsſøn. Haralds Fare i Limfjorden og heldige Flugt.


Det næſte Tog, Harald gjorde til Danmark, gjaldt, ſom formodentlig de fleſte, Jylland, men omtales, merkeligt nok, ikke af vore egne Sagaſkrivere, men kun af den danſke Forfatter Saxo. Harald, fortæller han, laa med hele den norſke Flaade ved Djursaa, eller Indløbet til Kolind-Sund i Nærheden af den nuværende By Grenaa Herhen Grindhøg), da Kong Sven kom til, og uforſigtigt angreb Nordmændene med en langt ringere, i Jylland ſamlet Styrke. Han leed ogſaa et fuldſtændigt Nederlag; den ſtørſte Deel af hans Mænd løb i Vandet, og omkom der. Aaret, i hvilket dette Slag blev holdt, angives ej; kun ſeer man ſaa meget, at det maa have fundet Sted henimod 1060[2]. Om Sommeren 106l gjorde Harald et nyt Tog til Jylland, men alene med faa Folk og nogle ſmaa

  1. Mag. Adam IV. 38, jvfr. 11.
  2. Dette ſynes at kunne ſluttes deraf, at Saxo, ſtrax efter at omtale Slaget ved Djursaa (XI. Bog S. 551, 552) fortæller om Nisaa-Slaget ſom foregaaet kort derefter (brevi post); da nu Nisaa-Slaget ſkede 1062, og Haralds Tog i Limfjorden det foregaaende Aar, bliver Tiden for Djursaa-Slaget i det ſeneſte 1060, medens den heller ikke, hvis vi ſtrengt ſkulle helde os til Udtrykket brevi post, kan ſættes mere end eet eller højſt to Aar tidligere. Men paa den anden Side maa det igjen ikke overſees, at Saxo omtaler Djursaa-Slaget, ſom om det var det førſte,Harald og Sven leverede hinanden, og udtrykkeligt ſiger, at de ikke kæmpede ſammen i formeligt Slag mere end to Gange, nemlig ved Djursaa og Nisaa; hvorhos Saxo her, ſom i hele