Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/273

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
255
Urolighederne dæmpes.

ſin Konge, hvilken han desuden havde ſvoret Troſkabs-Ed. „Enten“, ſagde Finn, „bliver du ſlagen, og da er det ſikkert nok at du har forbrudt Liv og Gods, eller du ſejrer, og da vil du blive kaldet Drottinsſviger, og vorde foragtet og afſkyet af enhver brav Mand“. Ogſaa Orm Jarl ſandede, hvad Finn havde ſagt, og raadede Haakon til at modtage Forligstilbudet. Haakon betænkte ſig en Stund, men lovede tilſidſt at modtage Forlig paa den Betingelſe, at Kongen ſkulde give ham Magnus den godes Datter Ragnhild til Egte med ſaa ſtor Medgift, ſom det pasſede ſig for hende, og hun ſelv ſyntes. Dette lovede Finn paa Kongens Vegne, og Forliget blev ſaaledes faſt og højtideligt ſluttet. Men da Ragnhild endnu kun var et Barn, blev, ſom man af det Følgende kan ſee, Giftermaalet ſelv udſat, indtil hun maatte have naaet den tilbørlige Alder[1].

Finn vendte nu med vel forrettet Sag tilbage til Throndhjem. Da de misfornøjede Bønder her kun havde væntet paa, at Haakon Ivarsſøn vilde ſtille ſig i Spidſen for dem, og ikke havde nogen Anfører at ſætte i hans Sted, lode de al Tanke din Opſtand fare, og Urolighederne bleve ſaaledes ved Finns kloge Underhandlinger aldeles dæmpede[2]. Harald ſad nu fuldkommen ſikkert paa Kongetronen, og hvor meget hans Magt nu var ſtegen, viſte ſig deraf, at de Høvdinger, der herefter kom i Uenighed med ham, ikke, ſom Einar, vovede at forblive i Landet, men begave ſig til Danmark eller Sverige.

22. Kalf Arnesſøns Fald. Finn Arnesſøn forlader Harald og bliver Kong Svens Jarl.


Finn Arnesſøn ſelv var, merkeligt nok, den førſte blandt Haralds Lendermænd, der forlod ham i Vrede, og ſaaledes handlede tvertimod de Grundſætninger, han havde opſtillet i ſin Tale for Haakon Ivarsſøn. Efter det Løfte, Kongen havde givet ham, blev hans Broder Kalfs Fredløshed ophævet, og Finn ſendte ſtrax Bud til Orknøerne for at bringe ham denne glædelige Tidende. Kalf kom ogſaa ſtrax, og begav ſig førſt til Finn, ſom ſkaffede ham foreløbig Grid eller Lejde; ſiden havde han en

  1. Dette ſiges, ſom det ovenfor (S. 233) er bemerket, ikke udtrykkeligt, tvertimod omtale Hrokkinſkinna og Snorre Forhandlingerne mellem Harald og Haakon angaaende Jarleværdigheden ſom om de ſkulde have fundet Sted ſtrax efter Forliget, og før Kalfs Død; men det er allerede tilſtrækkeligt viiſt, at de førſt ſenere kunne have fundet Sted, da Ragnhild i 1050 endnu kun var et Barn. Vel heder det i Hrokkinſkinna og hos Snorre, at Finn Arnesſøn ogſaa var tilſtede da Haakon anholdt om Ragnhilds Haand, men dette kan ej være muligt, da Finn paa den Tid var i Danmark, ligeſom heller ikke hans Nærværelſe ved Samtalen var nødvendig.
  2. Harald Haardraades Saga 3. Cap. 64, 65. Snorre Cap. 46—48.