Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/27

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
9
Sven Ulfsſøns Fremtræden.

ruſtet i Sandwich, men at det alene var Krigen med Sven Ulfsſøn, der hindrede Magnus fra at foretage noget Angreb[1].

2. Sven Ulfsſøn i Danmark.


Vi have allerede ovenfor omtalt Sven Ulfsſøn, og de Fordringer, han troede at have paa den danſke Kongetrone, efter at Knut den mægtiges lige nedſtigende mandlige Linje var uddøet. Sven var en Syſterſøn af Knut; hans Farfader Thorgils Sprakalegg var, ſom man har al

    1024, ſkulde Helgenes-Slaget efter dette have fundet Sted 1043. Men Meningen af Arnors Ord er her aabenbart misforſtaaet. Han taler ej om nogen „paafølgende Vaar“; men efter at have gjort Regnſkab for den næſten uafbrudte Følge af berømmelige Bedrifter, ſom Magnus udførte i mindre end et Aar, fra Indtagelſen af Jomsborg og Slaget paa Lyrſkovshede indtil Slaget ved Helgenes, og efter hvilken der nu indtraadte en kort Rolighedstid, udhæver han udtrykkeligt, at dette var Magnus’s 20de Aar. Dette fremgaar end tydeligere af et Vers, ſom anføres af et andet Kvad af Arnor, den ſaakaldte Hrynhenda, hvilken han kvad for Magnus ſelv; her ſtaar det udtrykkeligt, at Magnus i een Vinter (det vil her ſige i eet Aar) havde holdt fire Slag; han mener Slagene paa Lyrſkovshede, ved Re, Aaros og ved Helgenes; ligeledes anføres et Vers af den ſamtidige Thjodolf, hvor der tales om tre Slag, ſom om de havde fundet Sted kort efter hinanden, nemlig Slagene paa Lyrſkovshede, ved Aaros, og ved Helgenes. (Magnus den godes Saga, Cap. 41, Snorre, Cap. 37). Hvis de nu alle forefaldt i eller omkring Magnus’s 20de Aar, er det klart, at Helgenes-Slaget maa have fundet Sted noget ſenere, ikke tidligere, end han fyldte det, og følgelig maa det anſees ſom viſt, at det indtraf ud paa Sommeren 1044. Dette Punkt er ſaaledes at anſee for ſikkert. Af hvad der ovenfor er anført om Haralds Regjeringstid, maa det ligeledes anſees for ſikkert, at han drog til England i ſit 19de Regjeringsaar, eller med andre Ord, at Magnus døde 1047. Vi have ſaaledes tre visſe og ufravigelige Punkter, efter hvilke den hele øvrige Tidsregning for Magnus’s Regjeringstid maa lempes, nemlig Tronbeſtigelſen i Danmark 1042, Helgenes-Slaget Sommeren eller Begyndelſen af Høſten 1044, og hans Død 1047. Efter denne Tillempning faar man ſaaledes ud, at Snorres Tidsregning, hiin Modſigelſe fraregnet, bliver den bedſte. Magnus er endnu om Høſten 1042 vendt tilbage til Norge, udnævnte i Kongehelle Sven til Jarl, har maaſkee atter ledſaget ham til Jylland og indſat ham i Jarldømmet, og er derpaa Naalen til Throndhjem. Samme Vinter bar Sven gjort Oprør. I det følgende Aar (1043) har Magnus fordrevet Sven og ſejret ved Lyrſkovshede og Aaros. I 1044 leverede han Slaget ved Helgenes, og forblev Vintren derefter i Danmark. Han er da neppe endnu ſtrax kommen i Berørelſe med Harald, men har tilbragt, ſom det heder i Magnus den godes Saga, hele denne Vinter fredeligt. Sommeren efter (1045) har Harald meldt ſig hos ham, og er bleven afviiſt, derpaa er Magnus dragen til Norge, og har overvintret der; med andre Ord, denne Vinter er af Sagaſkriverne bleven forvexlet med den foregaaende. Vaaren efter (1046) have Harald og Sven i Fællesſkab angrebet Danmark; ſamme Høſt har Magnus og Harald ſluttet Forlig med hinanden, og Aaret efter (1047) er Magnus død. — Denne Tidsregning beſtyrkes ogſaa ved andre Omſtændigheder, ſom i det følgende ville blive omtalte.

  1. Codex 3 (D) af Chron. Sax. ved 1046; Florents ved 1045.