Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/26

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
8
Magnus den gode.

ſaa, at det neppe vilde lykkes ham med Magt at gjøre denne Fordring gjeldende. Thi de engelſke Annaler fortælle udtrykkeligt, at Magnus truede Edward med Krig, og at denne derfor nødſagedes til at holde en Flaade ud-

    Ankomſt Sommeren 1046; det andet 1045; det tredie (vi ſee bort fra den aabenbart urigtige Variant, der maaſkee ſtaar i nogen Forbindelſe med det oven omtalte þridja ári) henfører hans Erhvervelſe af Danmark til 1043 eller 1044. Fremdeles Modſigelſer. Der følger nu ingen nærmere Angivelſe af hvor længe Magnus’s og Haralds Strid varede, men deres Forlig henføres til 122 Vintre efter Harald Haarfagres Død (Cap. 175); dette er aabenbart en Inkurie i Stedet for 112, der giver Aaret 1045; dernæſt omtales een Vinter, de regjerede i Fællesſkab, (Cap. 176, 177 jvfr. 114), og endelig (Cap. 178) deres ſeneſte Tog til Danmark „een Vinter efter Ragnvald Bruſesſøns Fald“; ſamt endelig, ſamme Aar, Magnus’s Død. Hertil maa føjes, at Nisaaſlaget henføres til Haralds 16de Aar (Cap. 195), Forliget med Sven til det 3die derefter, og Edward Confesſors Død ſamt Haralds Fald til hans 19de Aar (Cap. 197—207).
     Orkneyinga Saga omtaler Ragnvald Bruſesſøns førſte Ankomſt til Orknøerne ſom forefalden ſtrax efter Magnus’s Tronbeſtigelſe i Norge, altſaa rimeligviis 1035; derpaa nævnes den følgende Vaar (1036) og Vintren derefter (1036—37); dernæſt omtales endnu 8 Vintre (altſaa fra og med 1037—38 til og med 1044—1045), hvori Ragnvald beſad ⅔ af Jarldømmet; Lidt før den følgende Juul (1045—46) ſynes hans Drab at have fundet Sted, dog er det ikke ret tydeligt,.om de Stridigheder med Thorfinn, der bevirkede hans Død, varede kun i eet, eller i to Aar: det er ſaaledes heller ikke ret klart, om Ragnvalds Drab forefaldt i 1015 eller i 1046. Vaaren efter (altſaa 1046 eller 1047) kom Efterretningen om Drabet til Norge, og ſamme Vaar, ſynes det, tiltraadte Kongerne det Tog til Danmark, der blev Magnus’s ſidſte.
     Mag. Adam af Bremen angiver intet nøjagtigt om Magnus’s Regjeringsaar, men omtaler dog hans Død efter at have talt om Kejſer Henrik den 3dies Kroning den 25 December 1046. Chron. Sax. omtaler vel Magnus og Sven, men kun i den 3die Codex’s Optegnelſer fra det 12te Aarhundrede, hentede fra Florents af Worceſter, hvori de og findes. Denne ſiger at Magnus i 1045 truede med at bekrige Edward, men hindredes ved den ham af Sven paaførte Krig; at han i 1046 ſlog og fordrev Sven, at han i 1047 overvandt ham i et Hovedſlag og tvang Danerne til at betale Penge, herſkede derpaa en Stund, og døde kort efter. Dette er i den 3die Codex af Chron. Sax. henført til Aarene 1046, 1047, 1048. Men det er tydeligt nok, at de Felttog, her omtales, ere de førſte, ſom Magnus gjorde til Danmark, at det ſidſte Slag, ſom omtales, er Helgenes-Slaget, og at Florents, forvexlende Magnus’s ſidſte Tog til Danmark 1047, hvorved intet Slag med Sven forefaldt, med det i 1044 eller 1045, har flyttet ſamtlige Felttog to eller tre Aar for langt ned i Tiden. Man lærer ſaaledes kun heraf, at Magnus’s Fordring paa England virkelig fremførtes, førend han kom i Krig med Sven.
     Sagaerne meddele imidlertid et Vers af den ſamtidige Arnor Jarlaſkalds Kvad over Magnus, ſom her er af ſtor og afgjørende Vigtighed. Efter at have omtalt Slaget ved Helgenes, og de paafølgende Herjetog i Skaane og Falſter, overalt med Citater fra hiint Kvad, nævnes Angrebet paa Fyen; og i det her citerede Vers tales der i den førſte Halvdeel om dette Angreb, i den anden om at Magnus fyldte ſit tyvende Aar. (Magnus den godes Saga, Cap. øm, hos Snorre, Cap. 35, Fagrſkinna, Cap. 146). Saa vel den ſtørre Magnus den godes Saga, ſom Fagrſkinna tilføje her endvidere, at dette Kvad antyder, hvorledes Magnus fyldte ſit 20de Aar. Da han nu var fød Vaaren