Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/255

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
237
Omegnen af Viborg og Aaros herjet. Slag ved Thjolarnes.

Kongenavn. Thorkil ſagde at han vilde finde ſig i enhver Betingelſe, Harald maatte foreſkrive, naar han kun fik ſine Døtre tilbage. „Da jeg“, ſvarede Harald, „ikke holder det for kongeligt at ſtraffe dine Døtre paa Livet for deres Spot mod mig, hvor vel de end havde fortjent det, og da du derhos overlader alt til mig, vil jeg benaade dem, men mod ſtore Løſepenge, ſom du ſkal udrede; i ſaa Henſeende ſparer jeg dig ikke“. Thorkil erklærede ſig tilfreds dermed, og udløſte ſaaledes ſine Døtre med en overvættes ſtor Pengeſum[1]. Dette var vel mere Haralds Øjemed med hans uridderlige Færd mod de danſke Piger, end at lade dem undgjelde for, hvad de i et uoverlagt Øjeblik havde ſagt[2]. Harald laa længe ved Jyllands Kyſt, og herjede vidt og bredt, dog fornemmelig, ſom det ſynes, paa begge Sider af Guden-Aa i den bedſt befolkede Deel af Nørre-Jylland, og hvor nærmeſte Vej gik til Viborg, ſaavel ſom tvers over Helgenes-Halvøen til Aaros. Denne Stad blev hjemſøgt, om ej af Harald ſelv, ſaa dog af hans omſtrejfende Krigere, og dens Kirke blev opbrændt[3]. Harald leverede Danerne et Slag ved et Sted, hvilket i et opbevaret Vers derom, af en vis Grane Skald, der ſynes at have været Haralds Samtidige og maaſkee et Øjevidne, kaldes Thjolarnes, og ſandſynligviis er et Nes ved Thjele-Langſø i Søndre Lyngehered, lidet øſtenfor Viborg. „Kongen“, ſiger Grane, „gav her Ørne-Ungerne danſkt Blod at drikke, og han anrettede et ſtort Nederlag ved Thjolarnes. Vidt og bredt ſparkede Ørnens Yngel over de Faldnes Kroppe, og Ulven aad Jydernes Kjød, gid det maatte bekomme ham vel[4].“ Harald vandt et uhyre Bytte, og

  1. Harald Haardraades Saga Cap. 47, 48, Snorre Cap. 31, 32, Fagrſkinna Cap. 188, og fornemmelig Morkinſkinna fol. 8. b. og fol. 9.
  2. At imidlertid Haralds Folk gottede ſig over deres Ydmygelſe, ſees nokſom af Grane Skalds Vers, der her anføres: „den overmodige, guldſmykkede Kvinde lod ikke Øjnene være tørre, idet hun gik gjennem den tykke Horn-Skov (ſandſynligviis Hjørn-Kjær i Tvede Sogn nær ved Randersfjordens Udløb); Filernes Drottin (Harald) forfulgte de flygtende til Stranden, og Dottas Fader (Thorkil, — vi lære ſaaledes at en af hans Døttre hed Dotta —) maatte i al Haſt punge ud“.
  3. Mag. Adam III. 13. Vel nævnes ikke her nøjagtigt, paa hvilket Tog dette ſkede; der ſtaar kun: „et tunc Arhusin ecclesia incensa ac Sliaswig deprædata est“. Men da der, ſom ovenfor er viiſt, kun kan vare Tale om 1048 eller 1049, og Harald, ſom det nedenfor vil ſees, i 1049 ikke herjede Jyllands Øſtkyſt, medens han i 1048 netop var i Aaros’s Naboſkab, maa Begivenheden henføres dertil.
  4. Thjolarnes og Slaget derved omtales kun i Hrokkinſkinna og Hryggjarſtykke; heller ikke anføres Granes Vers andenſteds. Da ſaa vel Hjørnkjer, ſom Thjele, ligger paa den veſtlige og nordlige Side af Fjorden, maa ogſaa Thorkil Gøſas Gaard have ligget etſteds derimellem, og Harald har ſandſynligviis gjort Landgang veſtenfor den lille Karholm mellem Tvede og Holbek.