Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/252

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
234
Harald Haardraade.

<ref follow="p250">ſandſynligviis Høſten; da det heder at Harald efter Einars Død forlod Throndhjem, hvor Folkeſtemningen var ham ugunſtig, og, ſom det ſynes, ikke det Aar vendte tilbage, maa hans Rejſe ſættes i Forbindelſe med et af de ſædvanlige Tog til Danmark; den foregik derfor ved Sommerens Begyndelſe, og til den Tid i Aaret 1050 maa altſaa Einars Drab henføres. Hvad der her ved førſte Øjekaſt kunde vække Betænkeligheder, er den Omſtændighed at Snorre i Cap. 49—52 indſkyder den hele Beretning om Haakon Ivarsſøns Giftermaal og Flugt til Danmark m. m. Men dette henhører aabenbart, hvilket ogſaa udtrykkeligt ſiges i Morkinſkinna, til en langt ſenere Tid, nemlig efter Nisaa-Slaget, og er kun enten reent ud ved en Fejltagelſe indſkudt her, eller for at omtale Begivenhederne paa eet Sted. Thi her optræder Ragnhild, Magnus den godes Datter, og Aasmund, Svens Broderſøn, ſom voxne; men da Magnus ſelv var fød 1024, og Ragnhild ſaaledes neppe kan være fød tidligere end 1010, ſnarere noget ſenere, ſom 1042, var hun ej voxen førend omkring 1058, og da det udtrykkeligt heder at Sven havde opfoſtret Aasmund, og denne ſaaledes var et Barn, da han efter ſin Fader Bjørns Død kom til Sven, kan heller ikke han have været voxen og en vældig Kriger, ſom han beſkrives, førend efter 1060. Det er ogſaa paafaldende, at Orm Jarl, der endnu i Cap. 49 omtales ſom levende, i Cap. 52 nævnes ſom død. Mere herom nedenfor, hvor Haakon Ivarsſøns Begivenheder omhandles, og hvor det tillige vil blive viiſt, at Snorre her ſtaar langt tilbage for Morkinſkinna i Paalidelighed. Man maa aabenbart i chronologiſk Henſeende ſlaa en Streg over Cap. 49—52, (Harald Haardraades Saga Cap. 67, 68) og betragte Cap. 53 (Harald Haardraades Saga Cap. 69) ſom om det fulgte umiddelbart efter Cap. 48 (Harald Haardraades Saga Cap. 65). Herefter følger nu den oven omtalte lange Periode, fra hvilken ingen beſtemte Optegnelſer haves; endelig, (hos Snorre Cap. 60, Harald Haardraades Saga Cap. 71), nævnes et Tog, Harald foretog ind i Limfjorden Aaret før Nisaa-Slaget, altſaa 1061. I dette Cap. omtales ogſaa Anlægget af Oslo, men, ſom vi allerede ovenfor have viiſt, uden nogen beſtemt Tidsangivelſe; det eneſte, man med Henſyn til Tiden kan ſlutte ſig til af Udtrykkene, er at Oslos Anlæg ſkede før hiin lange Mellemtid, thi efter at det er ſagt, at han anlagde Oslo, og ſad der ofte m. m., heder det: „det var en Sommer at Harald ſejlede afſted“ o. ſ. v. (nemlig til Jylland og Limfjorden); altſaa er det klart nok at denne Sommer var en ganſke anden og ſenere, end den da Oslo blev anlagt. Nisaa-Slaget med dets Forberedelſer omtales Cap. 6l-69 (—Harald Haardraades Saga Cap. 76—84). To Vintre efter, altſaa 1064 mod Vaaren eller førſt i Sommeren ſluttedes Freden med Danmark og Norge ifølge det udtrykkelige Udſagn hos Snorre Cap. 76, Harald Haardraades Saga Cap. 91 ſamt Annalerne. Morkinſkinna og

hvor Thorkil Gøſa gav ham Kongenavn. Enthuſiasmen og Glæden over den gjenvundne Uafhængighed var da meget ſtort Danmark, og man troede enten at Harald ſlet ikke vilde komme til Danmark, eller at det, om han kom, vilde være en let Sag at jage ham bort. Thi om Vintren, førend der endnu kunde tænkes paa Udruſtninger, var Spot over Harald og Nordmændene det almindelige Løſen i Danmark. Allermeeſt udmerkede ſig heri Thorkil Gøſas Døtre, der blandt andre Spotterier ogſaa ſkare Ankere af Oſt, og ſagde at de vare ſterke nok til at holde de Skibe, hvor-