Denne siden er korrekturlest
232
Harald Haardraade.
en spendt Fod med Erkebiskop Adalbert, og denne derimod var venskabeligt forbunden med Sven Ulfssøn. Det er ogsaa disse to Perioder, hvorfra vi have omstændeligere Beretninger angaaende Haralds Foretagender hjemme og ude. Om Mellemtiden fortælles der intet, med Undtagelse af flere i politisk Henseende uvigtige Hendelser, som enkelte Islændinger oplevede ved Haralds Hof og som rimeligviis ere at henføre hid. Om Haralds Krigsforetagender, fra hele denne Tid vides ikke andet, end det ovenfor anførte, at han hver Sommer par paa Tog til Danmark, foruden et Par Oplysninger, som danske og andre fremmede Forfattere give. Dette synes at vidne om, at hiin Mellemtid, der dog indbefattede hele ti Aar, var forholdsviis fattig paa Begivenheder[1].
- ↑ Da Tidsregningen for Begivenhederne under Haralds Regjering af de nyere Historieforskere har været forskjelligt angiven, og heller ikke er uden flere Vanskeligheder, ville vi her foreløbigt opstille de Hovedpunkter, vi ansee som titte, og efter hvilke vi saaledes med Hensyn til Tidsangivelserne ville rette os, idet ni derhos anføre de Grunde, der have ledet os. Først og fremst maa det her merkes, at den ældste af Sagabearbejdelserne, hvis Text indeholdes i Morkinskinna og Flatøbogen, er for en stor Deel aldeles uden Tidsregning, da Begivenhederne efter de to eller tre første Aar anføres uordentligt om hinanden, og Beretningerne derom alene kunne benyttes løsrevne fra det øvrige, til Udfyldning og Berigtigelse af de mindre nøjagtige Beretninger hos Snorre og i Hrokkinskinna. I disse derimod, navnligen hos Snorre, er Tidsregningen i det hele taget saa rimelig, og saa stemmende med de Oplysninger, sikre udenlandske Kilder give os, at man maa føle sig overbeviist om dens Paalidelighed, og ej kan afholde sig fra den Formodning, at den, som først opstillede den, maa have haft Kilder, som vi nu savne. Til denne Tidsregning slutter sig ogsaa de islandske Annalers. Det følger saaledes heraf, at det er denne Tidsregning, vi ligeledes lægge til Grunden. Kun er det at merke, at ogsaa dennes Tidsangivelser slippe for den oven nævnte Mellemtid.
Hoved-Udgangspunkterne for denne Tidsregning er Kong Magnus’s Død i Oktober 1047, og Nisaa-Slaget. Dette sidste angives hos Snorre (Cap. 76) at have fundet Sted efter at 15 Vintre vare henrundne siden Magnus den godes Død, altsaa i Aaret tom; Fagrskinna Cap. 195 (der ellers slutter sig til Morkinskinna) henfører det til Haralds 16de Regjeringsaar; men da han blev Konge allerede i 1046, bliver saaledes hans 16de Regjeringsaar ligeledes tom. Det samme klar for Nisaa-Slaget angives og i Annalerne, og følgelig maa dette ansees som vist. Den første Vinter efter Magnus’s Død (1047—48) tilbragte Harald i Throndhjem (Harald Haardraades Saga Cap. 42). Om Sommeren (1048) gjorde Harald Toget til Godnarfjord i Jylland, medens Halldor Snorressøn var hjemme paa Island (Snorre Cap. at, Harald Haardraades Saga Cap. 47, 48, jvfr. Cap. 42). Vintren derefter (1048—49) tilbragte Harald i Norge, det siges ikke hvor (Snorre Cap. 33, Harald Haardraades Saga Cap. 49); men da Oslo i det derpaa følgende klar omtales, er det højst rimeligt, at han just hiin Vinter har opholdt sig der, og begyndt By-Anlægget. Sommeren efter (1049) kom Halldor tilbage (Harald Haardraades Saga Cap. 42), og Julen tilbragtes i Throndhjem man. 43, 44). Men efter at det i Cap. 49 (hos Snorre Cap.
