Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/250

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
232
Harald Haardraade.

en ſpendt Fod med Erkebiſkop Adalbert, og denne derimod var venſkabeligt forbunden med Sven Ulfsſøn. Det er ogſaa disſe to Perioder, hvorfra vi have omſtændeligere Beretninger angaaende Haralds Foretagender hjemme og ude. Om Mellemtiden fortælles der intet, med Undtagelſe af flere i politiſk Henſeende uvigtige Hendelſer, ſom enkelte Islændinger oplevede ved Haralds Hof og ſom rimeligviis ere at henføre hid. Om Haralds Krigsforetagender, fra hele denne Tid vides ikke andet, end det ovenfor anførte, at han hver Sommer par paa Tog til Danmark, foruden et Par Oplysninger, ſom danſke og andre fremmede Forfattere give. Dette ſynes at vidne om, at hiin Mellemtid, der dog indbefattede hele ti Aar, var forholdsviis fattig paa Begivenheder[1].

  1. Da Tidsregningen for Begivenhederne under Haralds Regjering af de nyere Hiſtorieforſkere har været forſkjelligt angiven, og heller ikke er uden flere Vanſkeligheder, ville vi her foreløbigt opſtille de Hovedpunkter, vi anſee ſom titte, og efter hvilke vi ſaaledes med Henſyn til Tidsangivelſerne ville rette os, idet ni derhos anføre de Grunde, der have ledet os. Førſt og fremſt maa det her merkes, at den ældſte af Sagabearbejdelſerne, hvis Text indeholdes i Morkinſkinna og Flatøbogen, er for en ſtor Deel aldeles uden Tidsregning, da Begivenhederne efter de to eller tre førſte Aar anføres uordentligt om hinanden, og Beretningerne derom alene kunne benyttes løsrevne fra det øvrige, til Udfyldning og Berigtigelſe af de mindre nøjagtige Beretninger hos Snorre og i Hrokkinſkinna. I disſe derimod, navnligen hos Snorre, er Tidsregningen i det hele taget ſaa rimelig, og ſaa ſtemmende med de Oplysninger, ſikre udenlandſke Kilder give os, at man maa føle ſig overbeviiſt om dens Paalidelighed, og ej kan afholde ſig fra den Formodning, at den, ſom førſt opſtillede den, maa have haft Kilder, ſom vi nu ſavne. Til denne Tidsregning ſlutter ſig ogſaa de islandſke Annalers. Det følger ſaaledes heraf, at det er denne Tidsregning, vi ligeledes lægge til Grunden. Kun er det at merke, at ogſaa dennes Tidsangivelſer ſlippe for den oven nævnte Mellemtid.
     Hoved-Udgangspunkterne for denne Tidsregning er Kong Magnus’s Død i Oktober 1047, og Nisaa-Slaget. Dette ſidſte angives hos Snorre (Cap. 76) at have fundet Sted efter at 15 Vintre vare henrundne ſiden Magnus den godes Død, altſaa i Aaret tom; Fagrſkinna Cap. 195 (der ellers ſlutter ſig til Morkinſkinna) henfører det til Haralds 16de Regjeringsaar; men da han blev Konge allerede i 1046, bliver ſaaledes hans 16de Regjeringsaar ligeledes tom. Det ſamme klar for Nisaa-Slaget angives og i Annalerne, og følgelig maa dette anſees ſom viſt. Den førſte Vinter efter Magnus’s Død (1047—48) tilbragte Harald i Throndhjem (Harald Haardraades Saga Cap. 42). Om Sommeren (1048) gjorde Harald Toget til Godnarfjord i Jylland, medens Halldor Snorresſøn var hjemme paa Island (Snorre Cap. at, Harald Haardraades Saga Cap. 47, 48, jvfr. Cap. 42). Vintren derefter (1048—49) tilbragte Harald i Norge, det ſiges ikke hvor (Snorre Cap. 33, Harald Haardraades Saga Cap. 49); men da Oslo i det derpaa følgende klar omtales, er det højſt rimeligt, at han juſt hiin Vinter har opholdt ſig der, og begyndt By-Anlægget. Sommeren efter (1049) kom Halldor tilbage (Harald Haardraades Saga Cap. 42), og Julen tilbragtes i Throndhjem man. 43, 44). Men efter at det i Cap. 49 (hos Snorre Cap.