Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/248

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
230
Harald Haardraade.

imidlertid kun var liden Forbindelſe mellem Grønland og den bremiſke Erkeſtol, ſeer man udtrykkeligt af Mag. Adams Skildring af Grønland og Grønlændingerne paa denne Tid. „Til denne Ø“, ſiger han, „kan man ſejle fra Norges Kyſt i 5 til 7 Dage lige ſom til Island, Menneſkerne blive der af det ſalte Hav blaagrønne, hvoraf Landets Navn[1]. De leve paa ſamme Viis ſom Islændingerne, undtagen at de ere gruſommere, og forurolige de Søfarende med røverſke Anfald. Ogſaa til dem beder det at Chriſtendommen nylig ſkal være udbredt“[2]. Det ſidſte Tillæg er iſær beſynderligt, efter at der har været Tale om hine Geſandter fra Grønland, og Adalberts Brev til dets Indbyggere.

Om Viinland, eller Kolonien i Nordamerika, tales der ſiden 1008 intet i vore Sagaer, og det er kun den af os tidligere anførte Beretning hos Mag. Adam, der angiver at have hørt den af Sven Ulfsſøn ſelv, ſom lader os ſlutte, at Landet maaſkee endnu paa denne Tid ſtundom har været beſøgt[3]. Men dette maa i ſaa Fald have været fra Grønland. Fra Norge ſkede det viſt aldrig.

18. Haralds krigerſke Forhold til Danmark.


Den ſtørſte Deel af Haralds Regjeringstid var optagen af hans Krig med Sven Ulfsſøn i Danmark. Vi have allerede nævnt, at han aldeles ikke erkjendte den Overdragelſe af Danmark til Sven, ſom Magnus den gode paa ſin Dødsſeng havde udtalt. Han betragtede ſig ſelv ſom Magnus’s retmæsſige Efterfølger i Danmark, og Sven kun ſom en Uſurpator, hvilken han havde fuldkommen Ret til, om muligt, at ſtode fra Tronen. Derfor bekrigede han ham, og det med en ſtor Udholdenhed. Men Krigen førtes ogſaa paa en Maade, ſom gjorde det muligt at holde længe ud med den. Den beſtod nemlig alene deri, at Harald om Vaaren udbød Leding, ſejlede om Sommeren til Danmark med de Folk, der adløde Udbudet, herjede Danmarks Kyſter, og kæmpede med Sven, for ſaa vidt han mødte ham[4]. Men der blev aldrig gjort noget Vinterfelttog, og intet Landſkab blev beſat eller erobret. Det var visſelig Haralds Henſigt, at ſætte ſig i Beſiddelſe af Landet, men dertil ſynes

  1. Dette er (ſe ovf. I. 2. S. 361) aldeles urigtigt; men maaſkee der har foreſvævet Mag. Adam nogle dunkle Beretninger om Eſkimoernes Hudfarve.
  2. Mag. Adam IV. 36.
  3. Mag. Adam IV. 38, jvfr. ovenfor I. 2. S. 462.
  4. Harald herjede hver Sommer, den ene efter den anden, i Danmark, ſtaar der udtrykkeligt i Fagrſkinna Cap. 183, Snorre Cap. 33, Harald Haardraades Saga Cap. 49.