Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/248

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
230
Harald Haardraade.

imidlertid kun var liden Forbindelse mellem Grønland og den bremiske Erkestol, seer man udtrykkeligt af Mag. Adams Skildring af Grønland og Grønlændingerne paa denne Tid. „Til denne Ø“, siger han, „kan man sejle fra Norges Kyst i 5 til 7 Dage lige som til Island, Menneskerne blive der af det salte Hav blaagrønne, hvoraf Landets Navn[1]. De leve paa samme Viis som Islændingerne, undtagen at de ere grusommere, og forurolige de Søfarende med røverske Anfald. Ogsaa til dem beder det at Christendommen nylig skal være udbredt“[2]. Det sidste Tillæg er især besynderligt, efter at der har været Tale om hine Gesandter fra Grønland, og Adalberts Brev til dets Indbyggere.

Om Viinland, eller Kolonien i Nordamerika, tales der siden 1008 intet i vore Sagaer, og det er kun den af os tidligere anførte Beretning hos Mag. Adam, der angiver at have hørt den af Sven Ulfssøn selv, som lader os slutte, at Landet maaskee endnu paa denne Tid stundom har været besøgt[3]. Men dette maa i saa Fald have været fra Grønland. Fra Norge skede det vist aldrig.

18. Haralds krigerske Forhold til Danmark.


Den største Deel af Haralds Regjeringstid var optagen af hans Krig med Sven Ulfssøn i Danmark. Vi have allerede nævnt, at han aldeles ikke erkjendte den Overdragelse af Danmark til Sven, som Magnus den gode paa sin Dødsseng havde udtalt. Han betragtede sig selv som Magnus’s retmæssige Efterfølger i Danmark, og Sven kun som en Usurpator, hvilken han havde fuldkommen Ret til, om muligt, at stode fra Tronen. Derfor bekrigede han ham, og det med en stor Udholdenhed. Men Krigen førtes ogsaa paa en Maade, som gjorde det muligt at holde længe ud med den. Den bestod nemlig alene deri, at Harald om Vaaren udbød Leding, sejlede om Sommeren til Danmark med de Folk, der adløde Udbudet, herjede Danmarks Kyster, og kæmpede med Sven, for saa vidt han mødte ham[4]. Men der blev aldrig gjort noget Vinterfelttog, og intet Landskab blev besat eller erobret. Det var visselig Haralds Hensigt, at sætte sig i Besiddelse af Landet, men dertil synes

  1. Dette er (se ovf. I. 2. S. 361) aldeles urigtigt; men maaskee der har foresvævet Mag. Adam nogle dunkle Beretninger om Eskimoernes Hudfarve.
  2. Mag. Adam IV. 36.
  3. Mag. Adam IV. 38, jvfr. ovenfor I. 2. S. 462.
  4. Harald herjede hver Sommer, den ene efter den anden, i Danmark, staar der udtrykkeligt i Fagrskinna Cap. 183, Snorre Cap. 33, Harald Haardraades Saga Cap. 49.