Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/246

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
228
Harald Haardraade.

os“. Derved blev det. Stof rejſte efter Beſtemmelſen øſter til Viken, og fik, underſtøttet af Kongens Budſkab og Jertejner, uden Hinder den Arv, han ſkulde have. Siden opſøgte han Kongen nord i Throndhjem, og blev godt modtagen af ham. Han fik nu ſin tredie Bøn opfyldt, thi med Hirdmændenes Samtykke blev han optagen i deres Tal, og opholdt ſig en Stund hos Kongen. Stuf overlevede ham og digtede efter hans Død en ſaakaldet Arveøls-Draape om ham, der kaldtes Stufsdraapa eller Stufa[1]. Af den anføres flere Vers i Sagaerne til Bekræftelſe paa, hvad der fortælles; vi have allerede haft Lejlighed til at paaberaabe enkelte af dem, og det ſiges udtrykkeligt at han ſelv hørte Kong Harald fortælle om de Begivenheder, han beſang[2].

Blandt andre Islændinger, der digtede Kvad om Harald, hvilke ligeledes hyppigt paaberaabes, vare den oftere omtalte Thjodolf Arnorsſøn fra Nordlandet, Haralds egenlige Hirdſkald, og hans Broder Bølverk[3]. Thjodolf, der ſynes at være kommen til Norge allerede under Magnus den gode og at have opholdt ſig hos Harald i hele hans Regjeringstid, — vi finde nemlig Vers anførte af ham ſaavel om Magnus’s Krig i Danmark, ſom om Begivenheder fra ethvert Tidspunkt i Haralds Regjeringstid, — var af ringe Herkomſt, men en ypperlig Skald, og var i ſtor Yndeſt hos Kongen. Hans Hovedkvad om Harald kaldes efter ſin Inddeling i ſex Stevjemaal eller Afdelinger Sexstelja[4], og Vers af den citeres hyppigt, fordi han mere end de fleſte andre Skalde havde været Øjevidne til Begivenhederne. Ogſaa af Bølverks Kvad citeres flere Vers. For den ſenere Deel af Haralds Regjeringstid maa ogſaa den forhen[5] omtalte Stein Herdiſesſøn eller Hallarſtein nævnes; han deeltog i Nisaa-Slaget 1062, hvilket han derfor beſkriver ſom Øjevidne, og levede ogſaa under Haralds Søn og Efterfølger Olaf Kyrre, om hvem han lige ſaavel ſom om Harald ſelv digtede Kvad. Den ypperlige Arnor Jarlaſkald, Thord Kolbeinsſøns Søn, er allerede ovenfor nævnt. Andre mindre bekjendte Skalde, der ligeledes digtede Kvad om Harald, hvoraf Vers anføres, og ſom vi allerede ovenfor lejlighedsviis have omtalt, vare Illuge Bryndøleſkald, Valgard fra Vold, Thorarin Skeggesſøn. Ogſaa andre Skalde omtales, der digtede Kvad om Harald, men hvis Vers ikke citeres. Alle vare de Islændinger, ſaa at det er tydeligt nok, at Skaldekunſten fra nu af tilhørte dem ſom en ſynderlig Ting, og udelukkende dyrkedes af dem, ligeſom vi ogſaa af de

  1. Harald Haardraades Saga Cap. 110, Morkinſkinna fol. 17.
  2. Harald Haardraades Saga Cap. 11.
  3. At Bølverk var Thjodolfs Broder, ſiges kun i Fagrſkinna Cap. 148 og 174.
  4. Se ovf. I. 2. S. 235.
  5. Harald Haardraades Saga Cap. 1.