Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/244

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
226
Harald Haardraade.


Stuf Skald var en Søn af Thord Kat, der igjen var en Søn af den ſmukke Gudrun Uſviversdatter, Bolle Thorleiksſøns Huſtru, i hendes tidligere Egteſkab med Thord, Skalden Glum Geiresſøns Søn[1]. Han havde ſaaledes godt at ſlægte paa med Henſyn til Skaldſkab, og var ſelv forſtandig og en udmerket Skald, men han var blind. Han gjorde under Haralds Regjering en Rejſe til Norge, og tingede ſig i Koſt hos en god Bonde paa Oplandene. Under hans Ophold der hendte det ſig at Kongen paa en Forbi-Rejſe tog ind der paa Gaarden, og da han ikke vilde gjøre noget Bryderi, bad han Bonden ſkjøtte ſin Dont, ſom ellers, og ikke gjøre ſig nogen Umag med at underholde ham. Bonden gjorde ſom Kongen bad, og denne, der var i godt Lune og gjerne vilde have nogen Morſkab, betragtede imidlertid de Mænd, der vare inde i Stuen. Hans Opmerkſomhed faldt iſær paa den høje og velvoxne Stuf, der ſad paa den ydre Kant af Bænken. Han kaldte ham til ſig, og ſpurgte, hvad han hed. „Jeg heder Stuf“, ſvarede denne. „Et urimeligt Navn“, ſagde Kongen[2]; „men hvad heder din Fader?“ — „Min Fader hed Kat“ ſvarede Stuf. „Dette Navn ſvarer til det andet“, ſagde Kongen, „hvem er den Kat?“ — „Ja gjet kun, Konge“, ſvarede Stuf, og braſt i Latter. „Hvorfor leer du“, ſpurgte Kongen. „Gjet kun“, ſvarede Stuf atter. „Det er juſt ikke ſaa let en Sag at gjette hvad du kan have bag Øret“, ſagde Kongen, „men jeg faar prøve; førſt gjetter jeg nu, at du er en Islænding; dernæſt at du lo ved at tænke paa Svinet, ſom min Fader kaldtes i Tilnavn“[3]. „Du gjetter rigtigt, Herre“, ſvarede Stuf. „Sæt dig længer ind paa Bænken og lad os tales nærmere ved“, ſagde Kongen; Stuf gjorde ſaa, og Kongen merkede ſnart at han var en meget forſtandig Mand, og havde ſtor Fornøjelſe af at ſamtale med ham. Nu kom Bonden ind i Stuen og ytrede ſin Bekymring for at Kongen maaſkee kedede ſig. „Nej langtfra“, ſagde Kongen, „din Vintergjeſt underholder mig meget godt, og han ſkal ſidde ligeoverfor mig og drikke med mig i Kveld“. Dette ſkede. Kongen talte endnu mere med Stuf, og fandt ſaadan Behag i ham, at han ved Sengetid bad ham følge med i det Kammer, hvor han ſelv ſkulde ſove. Da Kongen var kommen til

    Frode er den, der paaberaabes af Snorre i Olaf den helliges Saga Cap. 97, ſe ovf. I. B. S. 471.

  1. Om Glum Geiresſøn, Harald Graafelds Skald, ſe I. 2. S. 6; om Gudrun, ſ. I, 2. S. 337 flg. Da Gudrun var en Syſter af Uſpak Uſviversſøn, var Stufs Fader Thord Kat følgelig en Fætter af Ulf Stallare, Uſpaks Søn.
  2. Stúfr“ betyder „Stub“, „Stump“.
  3. Nemlig „sýr“, Sigurds, Haralds Faders, Tilnavn, ſe ovf. I. 2. S. 496, Note.