Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/242

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
224
Harald Haardraade.

ligt for Skaldekunſten, at han, naar det gjaldt at hædre eller belønne en Digter, glemte ſin ſædvanlige Paaholdenhed og Sparſomhed, og uddeelte Gaver med ødſel Haand, medens han tillige i Omgang med aandfulde Skalde viſte ſig ſaa jevn og utvungen, at man endog maa tilſtaa, at han ſtundom bortgav alt for meget af ſin kongelige Værdighed, idet han tillod og deeltog i temmelig raa og upasſende Spøg[1]. Hvor meget Islændingerne allerede paa Haralds Tid lagde Vind paa at ſamle, ordne og opbevare de hiſtoriſke Traditioner, ej alene om ældre, men ogſaa om ſamtidige Begivenheder, og hvor ivrigt deres Skalde ej alene ſelv digtede Kvad, men ogſaa lærte udenad ſaa mange andre, ældre og yngre Kvad, ſom de kunde overkomme, derom vidne iſær følgende, i Sagaerne meddeelte, og, ſom det ſynes, aldeles paalidelige Beretninger, om Thorſtein frode og Stuf Skald.

Thorſtein, en ung og raſk, men fattig Islænding, kom en Sommer til Harald og bad om hans Biſtand. Kongen ſpurgte ham, hvad han forſtod ſig paa: Thorſtein ſagde at han kunde en Deel Sagaer. Da Kongen hørte dette, lovede han ham Ophold paa den Betingelſe, at han ſkulde fortælle Sagaer til Tidsfordriv, naar ſom helſt han opfordredes dertil. Thorſtein forpligtede ſig dertil, og fortalte nu Saga efter Saga den hele Sommer og Høſt, hvorved han blev ſaa afholdt af Hirdmændene, at de ſkjenkede ham Klæder, medens Kongen gav ham gode Vaaben. Saaledes leed det hen mod Juul; da begyndte Thorſtein at ſee noget nedſlagen ud. Kongen ſpurgte ham om Aarſagen: han ſtod Skylden paa Tungſindighed eller ſlet Lune. „Nej“, ſagde Kongen, „det er ikke den rette Aarſag, men jeg kan godt gjette den, og det er, at dit Forraad paa Sagaer nu begynder at ſlippe; du har i hele Vinter altid fortalt, naar ſom helſt du opfordredes, og nu finder du det ubehageligt, at dit Forraad ſkal være udtømt netop naar Julen kommer“. „Du har gjettet rigtigt, Konge“ ſvarede Thorſtein, „og jeg har kun een Saga tilbage, men ſom jeg ikke tør fortælle her, da det er Sagaen om dine egne Bedrifter udenlands“. „Det er imidlertid den Saga, jeg har ſtørſt Lyſt til at høre“, ſagde Kongen, veg derfor ſkal du juſt fortælle den i Julen. I de førſte Dage, ſom nu ere for Haanden, behøver du ej at fortælle noget, da alle have travlt med Forberedelſerne til Feſten, men om Juledagen ſkal du begynde paa denne Saga, og jeg ſkal mage det ſaaledes, at den holder hele Julen ud, thi i den Tid er der ſaa megen Drik og Lyſtighed, at Folk ikke ſidde længe og høre paa Fortællingen; ſaa længe du fortæller, ſkal jeg ikke lade mig merke med, om jeg ſynes du gjør det godt eller ej“. Det gik efter Kongens Beſtemmelſe. Om Juledagen begyndte Thorſtein paa Sagaen, og efter at han

  1. Exempler ſaa vel herpaa, ſom paa Haralds Gavmildhed mod ſine Skalde, afgiver iſær Sneglu-Halles Hiſtorie, hvorom nedenfor.