Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/24

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
6
Magnus den gode.

ſvare tilbage, at Riget var hans med Rette, at han havde døjet Modgang nok, inden han var kommen i Beſiddelſe deraf, og at han ikke paa nogen Maade vilde ſkille ſig derved: Magnus kunde længe nok ſamle en Hær og bekrige ham; ſelv vilde han neppe ſætte ſig til Modværge, og dog vilde Magnus ikke faa Kongenavn i England eller nogen Hylding af Indbyggerne, ſaa

    være i Danmark ved Hardeknuts Død, hvilken den urigtigt lader foregaa i Danmark (Cap. 24), og lige faa urigtigt, i Magnus’s 6te, i Stedet for i hans 7de eller 8de Diar (Cap. 25). Den lader ham derpaa underkaſte ſig Danmark, og tilbringe Vintren der (da Hardeknut døde Sommeren 1042, bliver dette altſaa Vintren 104243) og drage nord i Norge Sommeren efter, altſaa tom. Paa denne Rejſe, altſaa 1043, lader den Magnus gjøre Sven til Jarl (Cap. 26, 27) og ud paa Sommeren være med ham til Danmark, hvorpaa Magnus vender tilbage til Norge, og lidt før Juul (1043) kommer til Throndhjem. (Cap. 27). Samme Vinter antager Sven Kongenavn og gjør Oprør: Vaaren efter (1044) drager Magnus til Danmark, herjer Jom, ſejrer paa Re og paa Lyrſkovshede, bortgifter Ulfhild (Cap. 28—36) og overvinder Sven ved Re ſamt lidt før Juul ved Aaros (Cap. 37—39); Vaaren derefter (1045) vender Magnus tilbage til Norge (Cap. 39) og opholder ſig der om Sommeren, men drager atter mod Sven, og overvinder ham ved Helgenes (Cap. 40), herjer derefter flere af de danſke Øer, og tilbringer den følgende Vinter (104546) igjen i Danmark (Cap. 41): her omtales Brevet til Kong Edward (Cap. 42). Men i Harald Haardr. S. Cap. 18 modſiges den Angivelſe, at Magnus ſkulde have tilbragt Vintren efter Helgenes-Slaget i Danmark. Det ſiges her, at han endnu ſamme Høſt vendte tilbage til Norge (Cap. 18); at Harald paa ſamme Tid kom til Sverige og ſluttede Forbund med den fra Helgenes flygtede Sven (Cap. 17), at Magnus derpaa idet ſiges ej om det var ſamme Høſt eller følgende Vaar), udruſtede ſig for at drage til Danmark, men imidlertid ſluttede Forbund med Harald (Cap. 19, 20); at begge Frænder meſte Vinter herſkede tilſammen i Norge, tilbragte Midvintren i Throndhjem (Cap. 1—24), og at de Vaaren efter (1047?) gjorde et nyt Tog til Danmark, hvor Magnus ſamme Høſt døde (Cap. 31—35).
     Magnus d. g. Saga i Flatøbogen og Morkinſkinna ſtemmer omtrent med den foregaaende, indtil hvor hiin Modſigelſe indløber; thi Modſigelſen findes ikke her; der ſiges ingenſteds, at Magnus ſtrax efter Helgenes-Slaget vendte tilbage til Norge, og heller ikke, at Harald traf Sven ſtrax efter Slaget; derimod heder det, at Harald førſt opſøgte Magnus i Danmark og førſt ſiden, da denne ej vilde afſtaa ham nogen Deel af Norge begav ſig til Sverige og forbandt ſig med Sven. Heraf ſkulde det da ſynes, ſom om dette Forbund, deres paafølgende Tog til Danmark, og endelig Haralds Forlig med Magnus førſt fandt Sted det paafølgende Diar, eller klaret efter Helgenes-Slaget; og klaret derefter døde Magnus.
     Snorre (Cap. 23—25) lader Magnus ſtrax om Høſten, efter at vare hyldet i Danmark, drage hjem til Norge, og imidlertid udnævne Sven til Jarl; ſamme Vinter gjør Sven Opſtand (Cap. 26); Vaaren efter (altſaa 1043) drager Magnus til Danmark, erobrer Jomsborg, bortgifter ſin Syſter, ſlaar Venderne paa Lyrſkovshede, og overvinder Sven ved Re og i Aaros (Cap. 25—31); herjer derpaa i Sjæland, Skaane og Fyen, og ſidder Reſten af Vintren i Fred i Danmark (Cap. 32, 33); om Vaaren (1044) vender han tilbage til Norge (Cap. 33); drager ſenere ud paa Aaret ned til Danmark, og overvinder Sven ved Helgenes (Cap. 34), herjer derefter paa forſkjellige Steder