svare tilbage, at Riget var hans med Rette, at han havde døjet Modgang nok, inden han var kommen i Besiddelse deraf, og at han ikke paa nogen Maade vilde skille sig derved: Magnus kunde længe nok samle en Hær og bekrige ham; selv vilde han neppe sætte sig til Modværge, og dog vilde Magnus ikke faa Kongenavn i England eller nogen Hylding af Indbyggerne, saa
være i Danmark ved Hardeknuts Død, hvilken den urigtigt lader foregaa i Danmark (Cap. 24), og lige faa urigtigt, i Magnus’s 6te, i Stedet for i hans 7de eller 8de Diar (Cap. 25). Den lader ham derpaa underkaste sig Danmark, og tilbringe Vintren der (da Hardeknut døde Sommeren 1042, bliver dette altsaa Vintren 1042⁄43) og drage nord i Norge Sommeren efter, altsaa tom. Paa denne Rejse, altsaa 1043, lader den Magnus gjøre Sven til Jarl (Cap. 26, 27) og ud paa Sommeren være med ham til Danmark, hvorpaa Magnus vender tilbage til Norge, og lidt før Juul (1043) kommer til Throndhjem. (Cap. 27). Samme Vinter antager Sven Kongenavn og gjør Oprør: Vaaren efter (1044) drager Magnus til Danmark, herjer Jom, sejrer paa Re og paa Lyrskovshede, bortgifter Ulfhild (Cap. 28—36) og overvinder Sven ved Re samt lidt før Juul ved Aaros (Cap. 37—39); Vaaren derefter (1045) vender Magnus tilbage til Norge (Cap. 39) og opholder sig der om Sommeren, men drager atter mod Sven, og overvinder ham ved Helgenes (Cap. 40), herjer derefter flere af de danske Øer, og tilbringer den følgende Vinter (1045⁄46) igjen i Danmark (Cap. 41): her omtales Brevet til Kong Edward (Cap. 42). Men i Harald Haardr. S. Cap. 18 modsiges den Angivelse, at Magnus skulde have tilbragt Vintren efter Helgenes-Slaget i Danmark. Det siges her, at han endnu samme Høst vendte tilbage til Norge (Cap. 18); at Harald paa samme Tid kom til Sverige og sluttede Forbund med den fra Helgenes flygtede Sven (Cap. 17), at Magnus derpaa idet siges ej om det var samme Høst eller følgende Vaar), udrustede sig for at drage til Danmark, men imidlertid sluttede Forbund med Harald (Cap. 19, 20); at begge Frænder meste Vinter herskede tilsammen i Norge, tilbragte Midvintren i Throndhjem (Cap. 1—24), og at de Vaaren efter (1047?) gjorde et nyt Tog til Danmark, hvor Magnus samme Høst døde (Cap. 31—35).
Magnus d. g. Saga i Flatøbogen og Morkinskinna stemmer omtrent med den foregaaende, indtil hvor hiin Modsigelse indløber; thi Modsigelsen findes ikke her; der siges ingensteds, at Magnus strax efter Helgenes-Slaget vendte tilbage til Norge, og heller ikke, at Harald traf Sven strax efter Slaget; derimod heder det, at Harald først opsøgte Magnus i Danmark og først siden, da denne ej vilde afstaa ham nogen Deel af Norge begav sig til Sverige og forbandt sig med Sven. Heraf skulde det da synes, som om dette Forbund, deres paafølgende Tog til Danmark, og endelig Haralds Forlig med Magnus først fandt Sted det paafølgende Diar, eller klaret efter Helgenes-Slaget; og klaret derefter døde Magnus.
Snorre (Cap. 23—25) lader Magnus strax om Høsten, efter at vare hyldet i Danmark, drage hjem til Norge, og imidlertid udnævne Sven til Jarl; samme Vinter gjør Sven Opstand (Cap. 26); Vaaren efter (altsaa 1043) drager Magnus til Danmark, erobrer Jomsborg, bortgifter sin Syster, slaar Venderne paa Lyrskovshede, og overvinder Sven ved Re og i Aaros (Cap. 25—31); herjer derpaa i Sjæland, Skaane og Fyen, og sidder Resten af Vintren i Fred i Danmark (Cap. 32, 33); om Vaaren (1044) vender han tilbage til Norge (Cap. 33); drager senere ud paa Aaret ned til Danmark, og overvinder Sven ved Helgenes (Cap. 34), herjer derefter paa forskjellige Steder
