rette en Biskopsstol ved sin Residens Birgsaa paa Rossø: saa ligger den Slutning temmelig nær, at Thorfinn selv har været den, der overbragte Adalbert sine Undersaatters Ønsker. Denne Slutning bliver til Vished, naar vi hermed sammenholde, hvad Mag. Adam paa et andet Sted fortæller, nemlig at Adalbert, uagtet Orknøerne forhen stode tinder Englands eller Skotlands Biskopper, dog „paa Pavens Bud“ indviede en vis Thorolf, om hvis Herkomst og Fædreneland forresten intet vides, til Biskop i hiint selvsamme Birgsaa, hvor Thorfinn havde stiftet Bispestolen[1]. Thorolf blev, som det lader, senere hen fortrengt af en Rodulf, der var indviet af Erkebiskoppen i York[2]; der er ellers al Sandsynlighed for, at han er den samme Thorolf, der nævnes som Aasgauts nærmeste Efterfølger i Oslo[3]. Men hverken Thorolf eller Rodulf regnes i Biskopsfortegnelserne eller af den senere orknøiske Gejstlighed blandt Biskoppernes Tal[4]. Deres Indvielse til Orknøernes Biskopsstol maa derfor have været betragtet som mangelagtig. Aarsagen hertil er maaskee især den, at den orknøiske Kirke senere betragtedes som en Deel af den norske, og derfor hverken erkjendte den bremiske eller den yorkske Erkebiskops Højhed, hvortil ogsaa kom, at den første Biskop paa Orknø, der betragtedes som retmæssigt indviet, levede saa længe, at Oprettelsen af en uafhængig norsk Erkestol indtraf under hans Embedstid[5].
At Harald, der med saadan Strenghed og Bestemthed hævdede Kronens Rettigheder lige overfor de mægtige i Landet og den bremiske Erkebi-
- ↑ Mag. Adam IV. 34, jvfr. III. 70. Paa førstnævnte Sted siges der, at Thorolf indviedes in civitatem Blasconam, hvilket, sammenholdt med Orkn. Saga S. 84, tydelig viser sig at vare en enten ved falsk Lydopfatning eller Afskriverfejl opstaaet Fordrejelse af „Birgsanam“ d. e. Birgsá eller Staðr í Birgisheraði, det nuværende Birsa paa Nordvestkanten af Rossø, hvor der endnu findes Ruiner af den gamle Kirke eller Thorfinns Christkirke. At han virkelig havde til Hensigt at oprette en fast Biskopsstol her, sees endog af Benævnelsen „Christkirken“, der ikke anvendes uden om de biskoppelige Kathedralkirker.
- ↑ Se herom Stubbs Acta Pontif. Eborac. hos Twysden, S. 1709. I de bartholinske Annaler hos Langebek, Scr. rer. Dan. I. 338, henføres Rodulfs Indvielse, uvist med hvad Hjemmel, til 1085. En tidligere saakaldet Biskop af Orknø var Henrik, Kong Knut den mægtiges Kapellan og Skatmester, der siden blev Biskop i Lund, og der drak sig ihjel (Mag. Adam. IV. 8).
- ↑ Se Norsk Tidsskrift V. 33, 44.
- ↑ Dette sees saa vel af Bisperækken i Norsk Tidsskrift V. 42, 41, som af Orkn. Saga S. 136, Annalerne ved 1168, og især af Indskriften paa Blypladen i Biskop Viljams Grav, hvor han kaldes primus episcopus.
- ↑ Maaskee ogsaa den Omstændighed, at Orknø først paa Viljams Tid fik sin egen Nationalhelgen i St. Magnus, og at Bispestolen da flyttedes til Kirkevaag.
