Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/232

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
214
Harald Haardraade.

han, ſom det ſiges, valgt af hele Almuen paa Island til Biſkop, og anmodet om at drage udenlands. Isleif rejſte efter al Sandſynlighed tilſammen med ſin Forgænger Johannes, og efter hvad man maa formode lige til Bremen. Det var dog hans Henſigt, førſt at gjøre ſaa vel Kejſeren, ſom Paven ſin Opvartning; han begav ſig derfor til Kejſer Henrik III i Saxland og forærede ham en Iisbjørn fra Grønland, ſom han i den Henſigt havde medbragt, og ſom baade var og anſaaes for en ſtor Sjeldenhed. Kejſeren gav ham til Gjengjeld Lejde eller Anbefalingsbrev over hele ſit Rige, lige til Italien, hvor han beſøgte Pave Leo IX, og fik af ham Brev med tilbage til Adalbert, at denne ſkulde indvie ham Pintſedag, hvilket ogſaa ſkede, dog ej førend i 1055, da Isleif, ſom Mag. Adam fortæller, i nogen Tid opholdt ſig hos Adalbert for at lære, hvorledes han paa den meeſt heldbringende Maade kunde underviſe det nys omvendte Folk, og ned i denne Tid ſtore Æresbeviisninger. Ved Afrejſen medgav Adalbert ham Breve til Islændingerne og Grønlændingerne, foruden alt hvad han behøvede til at udføre det biſkoppelige Embede, og lovede at han ſelv med det førſte ſkulde tomme til dem, for at deres Glæde ſkulde fuldkommes[1].

  1. Hungrvaka Cap. 2. Are frodes Islendingabok Cap. 9, Mag. Adam III. 70, IV. 35. — Der er flere Omſtændigheder ved Beretningen om Isleifs Udenlandsrejſe og Indvielſe, der trange til en nærmere Belysning. Førſt er det den tilſyneladende Modſigelſe mellem Mag. Adam og Hungrvaka, idet hiin ikke omtaler Isleifs Beſøg hos Paven, men derimod, ſom det ſynes, lader ham komme umiddelbart fra Island til Adalbert, opholde ſig hos ham en Stund, og derpaa vende tilbage igjen. Heller ikke Are frode omtaler udtrykkeligt Isleifs Beſøg hos Paven, men ſiger kun — og det urigtigt — at Leo (hvilken han ydermere urigtigt kalder den 7de i Stedet for den 9de) var Pave, da Isleif indviedes. Men da Hungrvakas udtrykkelige Udſagn, at Isleif beſøgte ſaa vel Kejſeren ſom Paven, og at denne medgav ham et Brev til Adalbert, er alt for ſpecielt og ſynes alt for meget grundet paa nøjagtige Oplysninger til at man vel kan betvivle det, maa man forklare Mag. Adams Udſagn ſaaledes, at denne kun har dvælet ved Isleifs Ophold hos Adalbert, uden at finde det nødvendigt at omtale hans under alle Omſtændigheder kortvarige Beſøg hos Paven; og Ares Udſagn forklares vel igjen bedſt ſom om det mindre nøjagtigt kun nævnte Hovedſagen af hans Rejſe — Indvielſen — i Stedet for at nævne Udrejſen ſelv. Da nu Leo IX, ſom ovenfor viiſt, døde allerede i April 1054, og Isleif neppe har forladt Island om Vintren, kan hans Udrejſe ikke vel henføres til dette Aar. Derimod kunde den ſnarere henføres til de ſidſte Dage af Marts 1053. Hvis Isleif da i de førſte Dage af April er kommen til Bremen, eller maaſkee til Danmark, har han ſandſynligviis ſluttet ſig til Sven Ulfsſøn, da denne ved Paaſketid dette Aar (11te April) beſøgte Kejſeren i Merſeburg; hvo veed endog, om det ej er ved ham, at Sven Ulfsſøn har overſendt til Paven den Papegøje, hvorom Wibert taler i ſin Levnetsbeſkrivelſe over Leo IX. II. 3. Isleif er vel kommen til Leo førend denne af Nordmannerne blev fangen og indeſtængt i Benevent, hvilket ſkede ved St. Hans-Tider ſamme Aar (Herm.