have skeet Mirakler, der beviste hans Hellighed. Men imidlertid var, som man seer, Ønsket om at have en indfød Biskop blevet levende blandt Islændingerne. At baade Jon og Bernhard herved bleve tagne paa Raad med, siges ej udtrykkeligt, men maa antages som givet, og det er sandsynligviis ogsaa for en stor Deel at tilskrive dem, at Valget faldt paa Isleif, Gissur hvites Søn. Meget bidrog vel ogsaa dertil Isleifs høje Byrd, den Omstændighed, at hans Fader Gissur var den blandt Islands Høvdinger, hvem man fornemmelig maa tillægge Æren for Christendommens Indførelse i Landet[1], og den almindelige Kjærlighed og Agtelse, han nød for sin Godgjørenhed, rene Vandel og ualmindelige Dannelse: hans Fader havde nemlig endnu i hans Drengealder rejst til Tydskland med ham, og sat ham i Klosterskolen i Hervorden i Saxland eller Vestfalen, hvorfra han ej vendte tilbage, førend han havde modtaget fuldstændig Preste-Lærdom og Indvielse[2]. Men da han dog vel neppe var den eneste blandt Islands daværende Høvdingssønner, som havde modtaget en saadan Dannelse, tør man vel for en stor Deel tilskrive hans Egenskab som saxisk Gejstlig, at Jon og Bernhard, for saa vidt svinde udøvede nogen Indflydelse paa Valget, ledede dette paa ham. Hidtil var dog Isleif endnu kun at betragte som verdslig Høvding,hos hvem den prestelige Indvielse var en Bisag; han boede paa Skaalholt efter sin Fader Gissur, og var gift[3]. Men nu, efter at han allerede havde naaet sit 50de Aar[4], blev
- ↑ Det var Gissur hvite og hans Svigersøn Hjalte Skeggessøn, der især havde Fortjenesten af at faa Christendommen indført i Landet, se ovf. I. 2. S. 349 flg. Gissur var, som det her i Slægttavlen No. 19 er viist, nær beslægtet saavel med Olaf Tryggvessøns Moder Aastrid, som med St. Olafs og Harald Haardraades Moder Aasta.
- ↑ Hungrvaka Cap. 1; her staar „hánum (Ísleifi) fylgði Gissurr útan, ok seldi hann til læringar abbadísi einni í borg þeirri er Herfurða heitir“. Dette Sted, Herfurda, have de fleste forklaret med Erfurt, skjønt Erfurt paa hiin Tid kaldtes Erphesford, og desuden ikke ligger i Saxland, men i Thüringen, ligesom man heller ikke veed noget om at der saa tidligt, som da Isleif sattes til at studere, fandtes nogen berømt Skole i Erfurt, end mindre nogen Stiftelse, der forestodes af en Abbedisse. Dette var derimod Tilfældet i Hervorden, hvor en saadan Stiftelse allerede omtales fra Slutningen af 8de Aarhundrede; i Hervorden var der temmelig tidligt en lærd Skole i Forbindelse med Münsterkirken, og Hervorden maatte tillige være Nordboerne mere bekjendt end Erfurt, da det laa lige i Strøget af den sædvanlige Pilegrimsvej til Rom. Se nærmere herom Mooyer i Westfälische Provinzialblätter 1 B. 4. H., jvfr. Petersen i Nordisk Tidsskr. for Oldkyndighed I. B. S. 444.
- ↑ Nemlig med Dalla, hvis Fader Thorvald var en Søn af Aasgeir i Videdal, og saaledes en Broder af Refna, der egtede Kjartan Olafssøn.
- ↑ Isleif maa saaledes være fød omkring 1003, og altsaa maa han vel have været Gissurs yngste Barn eller et af hans yngste Børn, siden Gissurs Datter Vilborg allerede før 999 kunde være gift med Hjalte Skeggessøn.
