Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/231

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
213
Isleif Gisſursſøn Biſkop paa Island.

have ſkeet Mirakler, der beviſte hans Hellighed. Men imidlertid var, ſom man ſeer, Ønſket om at have en indfød Biſkop blevet levende blandt Islændingerne. At baade Jon og Bernhard herved bleve tagne paa Raad med, ſiges ej udtrykkeligt, men maa antages ſom givet, og det er ſandſynligviis ogſaa for en ſtor Deel at tilſkrive dem, at Valget faldt paa Isleif, Gisſur hvites Søn. Meget bidrog vel ogſaa dertil Isleifs høje Byrd, den Omſtændighed, at hans Fader Gisſur var den blandt Islands Høvdinger, hvem man fornemmelig maa tillægge Æren for Chriſtendommens Indførelſe i Landet[1], og den almindelige Kjærlighed og Agtelſe, han nød for ſin Godgjørenhed, rene Vandel og ualmindelige Dannelſe: hans Fader havde nemlig endnu i hans Drengealder rejſt til Tydſkland med ham, og ſat ham i Kloſterſkolen i Hervorden i Saxland eller Veſtfalen, hvorfra han ej vendte tilbage, førend han havde modtaget fuldſtændig Preſte-Lærdom og Indvielſe[2]. Men da han dog vel neppe var den eneſte blandt Islands daværende Høvdingsſønner, ſom havde modtaget en ſaadan Dannelſe, tør man vel for en ſtor Deel tilſkrive hans Egenſkab ſom ſaxiſk Gejſtlig, at Jon og Bernhard, for ſaa vidt ſvinde udøvede nogen Indflydelſe paa Valget, ledede dette paa ham. Hidtil var dog Isleif endnu kun at betragte ſom verdslig Høvding,hos hvem den preſtelige Indvielſe var en Biſag; han boede paa Skaalholt efter ſin Fader Gisſur, og var gift[3]. Men nu, efter at han allerede havde naaet ſit 50de Aar[4], blev

  1. Det var Gisſur hvite og hans Svigerſøn Hjalte Skeggesſøn, der iſær havde Fortjeneſten af at faa Chriſtendommen indført i Landet, ſe ovf. I. 2. S. 349 flg. Gisſur var, ſom det her i Slægttavlen No. 19 er viiſt, nær beſlægtet ſaavel med Olaf Tryggvesſøns Moder Aaſtrid, ſom med St. Olafs og Harald Haardraades Moder Aaſta.
  2. Hungrvaka Cap. 1; her ſtaar „hánum (Ísleifi) fylgði Gissurr útan, ok seldi hann til læringar abbadísi einni í borg þeirri er Herfurða heitir“. Dette Sted, Herfurda, have de fleſte forklaret med Erfurt, ſkjønt Erfurt paa hiin Tid kaldtes Erphesford, og desuden ikke ligger i Saxland, men i Thüringen, ligeſom man heller ikke veed noget om at der ſaa tidligt, ſom da Isleif ſattes til at ſtudere, fandtes nogen berømt Skole i Erfurt, end mindre nogen Stiftelſe, der foreſtodes af en Abbedisſe. Dette var derimod Tilfældet i Hervorden, hvor en ſaadan Stiftelſe allerede omtales fra Slutningen af 8de Aarhundrede; i Hervorden var der temmelig tidligt en lærd Skole i Forbindelſe med Münſterkirken, og Hervorden maatte tillige være Nordboerne mere bekjendt end Erfurt, da det laa lige i Strøget af den ſædvanlige Pilegrimsvej til Rom. Se nærmere herom Mooyer i Weſtfäliſche Provinzialblätter 1 B. 4. H., jvfr. Peterſen i Nordiſk Tidsſkr. for Oldkyndighed I. B. S. 444.
  3. Nemlig med Dalla, hvis Fader Thorvald var en Søn af Aasgeir i Videdal, og ſaaledes en Broder af Refna, der egtede Kjartan Olafsſøn.
  4. Isleif maa ſaaledes være fød omkring 1003, og altſaa maa han vel have været Gisſurs yngſte Barn eller et af hans yngſte Børn, ſiden Gisſurs Datter Vilborg allerede før 999 kunde være gift med Hjalte Skeggesſøn.