Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/230

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
212
Harald Haardraade.

Rodulf ſynes, ſkjønt Englænder, at have ſtaaet i venſkabelig Forbindelſe med den bremiſke Erkeſtol[1], og det var maaſkee efter hans Opfordring, da han forlod Landet, at Islændingerne ſaa vel ſom Grønlændingerne ſendte Geſandter til Adalbert, for at bede ham om at ſende dem Preſter. Adalbert ſendte da den allerede i længere Tid hos ham ſig opholdende og af ham meget yndede Johannes, irſk af Fødſel og allerede i Irland eller Skotland indviet til Biſkop, en eenfoldig og gudfrygtig Mand, ſom han kaldes[2]. Ved ſamme Lejlighed afſendte han ogſaa en anden Biſkop, der ligeſom han hed Adalbert, men det ſiges ikke udtrykkeligt, hvorhen; nogle have antaget at det var til Grønland 3). Søn opholdt ſig paa Island kun fire Aar (1049—1053), og maa ligeledes antages at have virket ivrigt i Adalberts Interesſe, hvori han vel ogſaa underſtøttedes af den før omtalte Bernhard den Saxer, der, ſom vi have ſeet, efter at have ſvoret Adalbert Troſkabsed og lagt ſig ud med Kong Harald, kom til Island omkring 105l, og opholdt ſig der 19—20 Aar[3]. Bernhard holdt ſig meeſt paa Nordkanten af Landet, da det heder, at han deels boede.paa Giljaa i Vatnsdal (hvor Thorvald Vidfarle og Biſkop Frederik, den førſte Biſkop, der beſøgte Island, ogſaa en Tid havde boet), deels paa Steinſtad i Skagafjorden[4]; han indviede mange Ting, ſom Kirker, Klokker, Broer og Brønde, ved hvilke der ſiden, ſom der paaſtaaes, ſkal

  1. Om ham, af Are frode Cap. 8 kaldet Jon irſke, ſe ovenfor, jvfr. Mag. Adam, III. 70, jvfr. III. 20—50. Det kan her for ſtørre Tydeligheds Skyld merkes, at Mag. Adam ſelv (IV. 10) kalder „Hibernia“ Skoternes Land, der nu kaldes Irland, ligeſom ogſaa den bekjendte Chroniſt Marianus Scotus var en Irlænder.
  2. Mag. Adam, III. 70. Det er ſandſynligviis heraf, man har faaet ud, at Adalbert ſendtes til Grønland; der ſiges nemlig at han ſendte Thorolf til Orknøerne, ſamt „did“ (illuc) ſaa vel Jon irſke ſom Adalbert. Da nu Jon irſke ſendtes til Island, kan illuc ej gaa paa Orknøerne, men kun i Almindelighed betegne Norden eller maaſkee nærmere „Havets Øer“ (III. 24), hvilke ogſaa nævnes i Schol. 142, ſom Egne, hvortil Biſperne Meinhard og Albert, viſtnok den ſamme Adalbert, bleve ſendte. Og da der nu ſaa vel III. 237 ſom III. 70 tales om Geſandtſkaber fra Island, Grønland og Orknø for at udbede ſig Lærere, har man vel antaget, at ligeſom Thorolf ſendtes til Orknø og Jon til Island, maa Adalbert være ſendt til Grønland. Det er neppe paa anden Autoritet, at Mesſenius (Scondia ill. I. 86) og efter ham Staphorſt (I. 410) antager at Adalbert eller Albert ſendtes til Grønland.
  3. Se ovf. S. 186.
  4. e Hungrvaka Cap. 3, Tillægget til Landnaama af Skardsaa-Bogen, jvfr. Landnaama III. 7. Om Thorvald Vidfarle ſe ovenfor I. 2. S. 279, 280.