Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/229

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
211
Biſkopper paa Island.


Paa Island derimod ſynes Adalberts Beſtræbelſer, i det mindſte for en Tid, at have havt bedre Fremgang, ſaaledes ſom det allerede ovenfor foreløbigt er antydet. Vi have ogſaa tidligere omtalt flere af de Biſkopper, ſom fra Tid til anden beſøgte Island og opholdt ſig der, førend det fik faſte indenlandſke Biſkopper. Bernhard den bogviſe opholdt ſig der i fem Aar (1016—1021); ſiden nævnes en Olaf Grønlændingebiſkop, om hvem for Reſten intet vides, men ſom vel maa være den førſte Biſkop, der beſtemtes til Grønland[1]. Hans Ophold paa Island (ſandſynligviis omkring 1022) maa alene betragtes ſom midlertidigt, medens han væntede paa Lejlighed til Grønland, ligeſom Arnald ſenere. Efter ham nævnes Kot, der var paa Island faa Aar (omkring 1025—1028); han boede, i det mindſte en Stund, hos den bekjendte Hall i Haukadal, Are frodes Foſterfader og Hjemmelsmand i mange vigtige hiſtoriſke Materier; han var den førſte Biſkop, der begroves ved Skaalholt[2]. Efter Kot nævnes den oftere omtalte Rodulf, Edward Confesſors Frænde, der tom til Norge fra Nordmandie med Olaf den hellige, og opholdt ſig paa Island i 19 Aar, (1030—1049); han ſkal have boet deels paa Bø i Borgarfjorden — hvor han endog ſkal have indrettet et Kloſter[3], der dog ej kan have været af lang Varighed — deels paa Lund. Rodulf endte, ſom vi have ſeet, ſine Dage ſom Abbed i Abingdon i England 1052.

  1. Olaf Grønlændingebiſkop omtales mellem Bernhard og Kot i den Fortegnelſe over Biſkopper paa Island, der meddeles i Skardsaabogens Tillæg til Landn., Isl. Sögur I. 331. Han omtales hverken af Are frode eller andenſteds. Men da Bernhard, efter hvad der ovenfor er antaget, ſandſynligviis allerede forlod Island 102l, og Kot neppe kom førend ved 1l)25, er det ej uſandſynligt, at Notitſen kan være rigtig. Det er ovenfor (S. 186) antydet, at Kol maaſkee kan være kommen til Island med Thorarin Nevjulfsſøn, da denne rejſte derhen i Kong Olafs Ærende, for at aabne Underhandlinger med Islændingerne. Muligt at ogſaa Olaf paa lignende Maade fulgte med Thorarin allerede da han i 1018 ſkulde bringe Rørek til Grønland, men i dets Sted kom til Island.
  2. Se Are frode, Cap. 8, Tillægget til Landn. og Hungrvaka Cap. 3, hvis Afvigelſer fra hine ovenfor ere omtalte. Om Hall i Haukadal, ſe ovenfor I. 2. S. 347, hvoraf det ſees, at han var fød 996. Da han nu ifølge Are frode Cap. 9 ſatte Bo i Haukadal 30 Aar gammel, altſaa 1026, kan Kot ikke for denne Tid være kommen til ham, men det falder netop rimeligt, at Kot opholdt ſig paa Landet i de følgende 3 eller 4 Aar til 1030, da Rodulf rimeligviis ved Efterretningen om hans Død er kommen. Det heder i Vigaglumsſaga Cap. 28, at Vigaglum, der døde 3 Aar efter at Chriſtendommen kom til Island (1003) ſkulde være bleven biſkoppet d. e. konfirmeret af Biſkop Kol, men dette kan neppe forholde ſig rigtigt.
  3. Dette ſiges kun i Tillægget til Landn., ſamt i denne ſelv I. 16, hvor det heder at han efterlod 3 Munke i Bø.