Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/224

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
206
Harald Haardraade.

førſte kun betragtedes ſom kongelige Kapeller, ſiges ingenſteds. At i det mindſte Olafskirken ſenere var Sognekirke, er viſt; med Gregoriuskirken er det derimod tvivlſomt[1], og for det Tilfælde, at den kun var at anſee ſom et Kapell, maa de øvrige til Gaarden hørende Bygninger, hvis de nogenſinde fuldførtes, efter al Rimelighed have været brugte enten til Hirden ſelv eller til at huſe en Deel af de mange, der ellers plejede at befinde ſig ved Hoffet. Den Omſtændighed, at Harald forandrede Magnus’s Beſtemmelſe med Kongsgaarden i Saurlid, førend den endnu var færdig, viſer at han allerede ſtrax efter at have faaet Olafskirken fuldendt, maaſkee endog før, har beſtemt ſig til at bygge Mariekirken og den nye Kongsgaard oppe i Sandmelen, hvor der ſom vi tidligere have yttret, allerede ſynes at have ſtaaet et Trækapel over Olafs Gravſted tillige med en Bygning over Brønden[2]. Mariekirken maa ſaaledes være paabegyndt ſtrax for eller umiddelbart efter at Olafskirken var kommen iſtand og Clemenskirken overladt til Sognekirke. Saa længe Mariekirken var under Bygning, benyttedes Olafskirken efter ſin førſte Beſtemmelſe ſom kongelig Kirke, da det udtrykkeligt meldes at baade St. Olafs Skriin og Magnus den godes Liig opbevaredes der. Men da Mariekirken, hvis Opførelſe formedelſt dens Størrelſe og omhyggelige Bygningsmaade maa have medtaget flere Aar, var færdig og indviet, maa det antages ſom viſt at ſaavel Olafs Skriin, ſom Magnus’s Liig flyttedes didhen[3]. Det tillægges udtrykkelig, at Mariekirken doteredes med

    ſaa at her læſes: „áðr hann lét reisa Maríukirkju“, hvilket gjør en betydelig Forſkjel.

  1. Se ovenfor S. 186.
  2. Olafskirken nævnes oftere i ſenere Diplomer ſom Sognekirke, navnlig er dette Tilfældet i det oven citerede Dipl. af 14 Marts 1280; Gregoriuskirken omtales vel ogſaa oftere, men kun i Teſtamenter blandt andre Kirker, deels Sognekirker deels ogſaa Kloſter- og Hoſpitals-Kirker, ſaa at det ej kan ſees, til hvilken Kategori den hører. Sandſynligſt bliver det, at den hørte blandt de ſaakaldte Høgendekirkers Tal. (Om disſe ſe ovf. I. 2. S. 634). De Teſtamenter, hvor den nævnes, findes i Dipl. Norv. II. 94. 365, Langes Kloſterhiſtorie S. 771.
  3. Anden Betydning kan umuligt de oven anførte Ord „Olafs Liig bevaredes i Olafskirken, ſaa længe Mariekirken var under Opførelſe“ have. Og den beſtyrkes af det udtrykkelige Udſagn om at Magnus“s Liig laa i Olafskirken, da Einar begroves. En enkelt Kodex (Hrokkinſkinna) har det endog tydeligere, ved at læſe „eigi gerð for í gerð“ altſaa „medens Mariekirken endnu ej var færdig“. Naar man kun ſtadigt har for Øje, at Mariekirkens Paabegyndelſe og Beſtemmelſe allerede maa have været beſluttet da Olafskirken blev færdig, ja maaſkee for, vil man netop finde den Antydning af noget midlertidigt, der ligger i hine Ord, i ſin Orden, uden at man behøver at tage ſin Tilflugt til nogen Gisning om at Olafsſkrinet allerede var flyttet op i Trækapellet, men formedelſt Tummelen ved Bygningsarbejderne paa Mariekirken midlertidigt flyttedes til Olafskirken. Beſtemmelſen var at bringe Olafs Liig ſnareſt muligt i Mariekirken; men indtil den blev færdig, bevaredes det i Olafskirken, da det ej længer kunde forblive i Clemenskirken, ſom oplades til Sognekirke. Den hele Tid, det laa i Olafskirken, var altſaa