Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/223

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
205
Udvidelſe af Nidaros. Mariekirken.

de færdig før Vaaren 1050[1]. Imidlertid maa Byens Tilvæxt have været ſaa rivende, at Harald hellerikke fandt det bekvemt at bo her, men beſluttede at bygge Kongsgaard og Kirke endnu længer oppe ved Elven, nær ved det Sted, hvor St. Olafs Lig førſt havde været jordet af Thorgils Hjalmesſøn, og paa den ſelvſamme Sandmel. Her opførte han nu ſin Marie-Kirke; den var ſtor, af Steen, og ſaa faſt bygget, at da Erkebiſkop Eyſtein noget over 120 Aar ſenere lod den nedbryde, for at faa den flyttet over til Elgeſeter, kunde man neppe faa Stenene fra hinanden[2]. Imellem Mariekirken og Elven lod han Kongsgaarden opføre, og denne blev nu Kongernes ſtadige Bolig, naar de opholdt ſig i Nidaros. Med den af Magnus paabegyndte, ufuldendte Kongsgaard toges der en anden Beſtemmelſe. Dens væſentligſte Deel ſynes at have varet en Steenhall, hvortil allerede Magnus havde lagt Grunden; denne omdannedes nu til Kirke og indviedes til St. Gregorius, ſaa at altſaa nu to Kirker ſtode ved Siden af hinanden i Saurlid, Olafskirken og Gregoriuskirken[3]. Hvor vidt ogſaa disſe overlodes Byen til Sognekirker, eller for det

  1. Der ſtaar nemlig, hvad ogſaa allerede ovenfor er bemerket, ſaavel hos Snorre (Cap. 45) ſom i Hrokkinſkinna (Har. Haardraades Saga Cap. 63), at Einar Thambarſkelves og hans Søn Eindrides Liig bleve begravede i Olafskirken ved Siden af Kong Magnus Olafsſøns Leje. Da nu ſaavel Flatø-Annalerne, ſom Tidsregningen for øvrigt (ſe nedenfor) godtgjør at Einars Drab maa have fundet Sted om Vaaren 1050, er det altſaa klart, at Kirken maa have været færdig allerſeneſt i 1050, ſiden ogſaa Magnus’s og, ſom man maa formode, St. Olafs eget Liig vare flyttede did, førend Einar og Eindride begroves der.
  2. Harald Haardraades Saga Cap. 55, Snorre, Cap. 39.
  3. Da det her nøje kommer an paa Udtrykkene, meddeles Snorres Beretning om det hele Arbejde. „Magnus k. Ólafssunr lét gera Ólafskirkju í kaupangi, í þeim stað hafði nattsett verit lik Ólafs konungs: þat var þá fyrir ofan bœinn. Hann lét þar ok reisa konungsgarð, kirkjan varð eigi alger áðr konungrinn andaðisk; lét Haraldr konungr fylla þat er askorti Þar í garðinum lét hann ok efna at gera sér steinhöll, og varð hon eigi fullkomin áðr hann lézk. Haraldr konungr lét reisa af grundvelli Maríukirkju uppi á melnum, nær því er heilagr domr konungsins lá í jörðu hinn fyrsta vetr eftir fall hans; þat var mikit musteri ok gert sterklega at liminu, svá at varla fékk brotit þá er Eysteinn erkibyskup lét ofan taka. Heilagr dómr Ólafs konungs var varðveittr í Óiafskirkju meðan Maríukirkja var í gerð. Haraldr konungr lét húsa konungsgarð ofan frá Maríukirkju við ána þar sem nú er; en þar sem hann hafði látit höllina gera, þa lét hann þat hús vigja til Gregóríus-kirkju“. Hermed ſtemmer ogſaa egentlig, eller oprindelig, Texten i Hrokkinſkinna og Hryggjarſtykke, i Udgaven deraf i Fornm. Sögur er den, ſom ſaa ofte, forvanſket ved Fejlſkrift eller Udeladelſer. Navnlig er dette Tilfældet med Stykket „ok varð hon eigi fullkomin aðr hann lézk; Haraldr konungr lét reisa … hvor Afſkriveren har ſprunget fra lézk til lét, udeladende det mellemliggende,