Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/222

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
204
Harald Haardraade.

over det hele Land. I alle de ældre norſke Chriſtenretter, paa Gulathings-Chriſtenretten nær, findes Hallvardsmesſen opført blandt de ſaakaldte Sexøres-Dage, det vil ſige de, der ligeſom Søndagen havde foregaaende Noonhelligt, og paa hvilke Helligbrøde ſtraffedes med en Bod af 6 Ører. Kun i Gulathingets Chriſtenret er Hallvardsmesſen en af de ringere Feſtdage, uden Noonhelligt, og hvis Brud kun medførte tre Ørers Straf. Men St. Hallvard var ogſaa nærmeſt Vikens og Oplandenes Skytshelgen, og hans Slægtſkab med St. Olaf maatte tillige give ham en ſæregen Betydning i Thrøndelagen, medens Gulathingslagen allerede ſiden Olaf Trygvesſøns Tid havde ſin ſæregne Skytshelgen i St. Sunniva, hvis Levninger hvilede paa Sellø[1].

Omtrent ſamtidigt med Kirke- Kongsgaard- og Kjøbſtad-Anlægget i Oslo, begyndte Harald ogſaa paa lignende, betydelige Anlæg i Nidaros, hvor ligeledes, ſom ovenfor nævnt, en Mariekirke rejſte ſig paa hans Foranſtaltning. Dette ſynes dog ej at have ſkeet af politiſke Grunde, ſom i Oslo, men alene formedelſt Byens hurtige Tilvæxt; det heder udtrykkeligt, at Harald ſærdeles meget ophjalp Staden[2]. Vi have allerede ſeet, hvorledes Magnus den gode havde paabegyndt en ny Kongsgaard med tilhørende Kirke — den ſaakaldte Olafs-Kirke — ſtrax ovenfor Byen, ved den ſaakaldte Saurlid, hvor hans Faders Lig havde ſtaaet Natten førend Thorgils Hjalmesſøn begrov det[3]. Allerede til dette Anlæg maa Stadens Tilvæxt have været den nærmeſte Aarſag: den gamle Kongsgaard og Clemenskirken ere blevne ſaa omringede af private Huſe, at Kongen har fundet det ubekvemt, og derfor villet opføre en ny Kongsgaard og en ny Kirke, i beſtemt til at modtage hans Faders Skriin, paa den frie Plads ovenfor Byen, idet han overlod Clemenskirken til Benyttelſe ſom Sognekirke, hvad den ogſaa ſidenefter ſees at have været[4]. Magnus oplevede dog ikke at ſee disſe Bygninger færdige. Hans Lig blev derfor endnu biſat i Clemenskirken[5]. Men Harald lod Olafskirken fuldføre, og den var allere-

  1. Ældre Froſtathingslov II 24. Ældre Vikſke Chriſtenret Cap. 14. Ældre Eidſivathings Chriſtenret Cap. 9. Ældre Gulathingslov Cap. 18, jvfr. 17 og 16.
  2. Fagrſkinna Cap. 189, ligeſaa Flatøbogen, ſe Fornm. Sögur IV, S. 257 Note 3.
  3. Se ovenfor S I. 2. S. 814, jvfr. nærværende B. S. 163. Saurlid, om hvilken Snorre ſiger at det da var ovenfor Byen, men paa hans Tid midt i Byen, er maaſkee omtrent hvor den nu ſaakaldte Hagerup-Almenning findes.
  4. Clemenskirken nævnes oftere ſom en af Byens Sognekirker i det 13de 14de og 15de Aarhundrede, ſe iſær Brev af 11te Juni 1311, Dipl. Norv. II. No. 242, af 1252, Dipl. Norv. II. 9, og af 14 Marts 1280, Dipl. Norv. III. 16.
  5. See herom ovenfor S. 165.