over det hele Land. I alle de ældre norske Christenretter, paa Gulathings-Christenretten nær, findes Hallvardsmessen opført blandt de saakaldte Sexøres-Dage, det vil sige de, der ligesom Søndagen havde foregaaende Noonhelligt, og paa hvilke Helligbrøde straffedes med en Bod af 6 Ører. Kun i Gulathingets Christenret er Hallvardsmessen en af de ringere Festdage, uden Noonhelligt, og hvis Brud kun medførte tre Ørers Straf. Men St. Hallvard var ogsaa nærmest Vikens og Oplandenes Skytshelgen, og hans Slægtskab med St. Olaf maatte tillige give ham en særegen Betydning i Thrøndelagen, medens Gulathingslagen allerede siden Olaf Trygvessøns Tid havde sin særegne Skytshelgen i St. Sunniva, hvis Levninger hvilede paa Sellø[1].
Omtrent samtidigt med Kirke- Kongsgaard- og Kjøbstad-Anlægget i Oslo, begyndte Harald ogsaa paa lignende, betydelige Anlæg i Nidaros, hvor ligeledes, som ovenfor nævnt, en Mariekirke rejste sig paa hans Foranstaltning. Dette synes dog ej at have skeet af politiske Grunde, som i Oslo, men alene formedelst Byens hurtige Tilvæxt; det heder udtrykkeligt, at Harald særdeles meget ophjalp Staden[2]. Vi have allerede seet, hvorledes Magnus den gode havde paabegyndt en ny Kongsgaard med tilhørende Kirke — den saakaldte Olafs-Kirke — strax ovenfor Byen, ved den saakaldte Saurlid, hvor hans Faders Lig havde staaet Natten førend Thorgils Hjalmessøn begrov det[3]. Allerede til dette Anlæg maa Stadens Tilvæxt have været den nærmeste Aarsag: den gamle Kongsgaard og Clemenskirken ere blevne saa omringede af private Huse, at Kongen har fundet det ubekvemt, og derfor villet opføre en ny Kongsgaard og en ny Kirke, i bestemt til at modtage hans Faders Skriin, paa den frie Plads ovenfor Byen, idet han overlod Clemenskirken til Benyttelse som Sognekirke, hvad den ogsaa sidenefter sees at have været[4]. Magnus oplevede dog ikke at see disse Bygninger færdige. Hans Lig blev derfor endnu bisat i Clemenskirken[5]. Men Harald lod Olafskirken fuldføre, og den var allere-
- ↑ Ældre Frostathingslov II 24. Ældre Vikske Christenret Cap. 14. Ældre Eidsivathings Christenret Cap. 9. Ældre Gulathingslov Cap. 18, jvfr. 17 og 16.
- ↑ Fagrskinna Cap. 189, ligesaa Flatøbogen, se Fornm. Sögur IV, S. 257 Note 3.
- ↑ Se ovenfor S I. 2. S. 814, jvfr. nærværende B. S. 163. Saurlid, om hvilken Snorre siger at det da var ovenfor Byen, men paa hans Tid midt i Byen, er maaskee omtrent hvor den nu saakaldte Hagerup-Almenning findes.
- ↑ Clemenskirken nævnes oftere som en af Byens Sognekirker i det 13de 14de og 15de Aarhundrede, se især Brev af 11te Juni 1311, Dipl. Norv. II. No. 242, af 1252, Dipl. Norv. II. 9, og af 14 Marts 1280, Dipl. Norv. III. 16.
- ↑ See herom ovenfor S. 165.
